Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Befæstning - Kjøbenhavns Brandforsikring - Kjøbenhavns Byret - Kjøbenhavns Børs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Avedørebatteri skulde nedlægges, og at de
derved frigjorte Arealer skulde afleveres til
Finansministeriet, medens Trekroner skulde
beholdes som Projektørstation og Lynetten som
Kommandostation. (Litt.: J. v. Ræder,
»Danmarks Krigs- og politiske Historie«, 1. Del
[Kbhvn 1845]; G. F. Larsen, »Dokumenter og
Aktstykker til »K. B.’s Historie« [Kbhvn 1855];
O. Nielsen, »Kbhvn’s Diplomatarium« [Kbhvn
1872—87]; J. F. M. Ernst, »Oversigt over
Kbhvn’s Søbefæstnings Historie« [trykt som
Manuskript, Kbhvn 1884]; J. J. Bahnson,
»Forsvarsvæsenets Udvikling i den sidste
Menneskealder« [Kbhvn 1896]; S. A. Sørensen,
»Kbhvn’s Belejring og Fyns Generobring«
[Kbhvn 1896]; Carl Bruun, »Kbhvn« [Kbhvn
1887—1901]; »Danmarks Riges Historie« [Kbhvn
1896—1907]; Villads Christensen,
»Historiske Meddelelser om Kbhvn« [Kbhvn
1907—14]).
Sch. P.
Kjøbenhavns Brandforsikring blev
oprettet som et gensidigt Selskab ved Anord. af 26.
Jan. 1731. Stødet til Oprettelsen gav den store
Brand 1728, hvorved der ødelagdes c. 1640
Ejendomme og 5 Kirker, og da der paa den Tid
intet Forsikringsselskab fandtes i Hovedstaden,
herskede der stor Nød blandt de Brandlidte.
Selskabets Omraade begrænsedes til
Terrainet inden for Voldene, efter 1889 udvidet
til ogsaa at gælde Forstæderne. Oprindelig
var der ingen Tvangspligt for Husejerne
til at assurere i Selskabet; en saadan
indførtes først 1795, men ophævedes atter 1868,
uden at dette sidste dog medførte nogen
kendelig Nedgang i Forsikringsbeløbet, dels fordi
Selskabet hører til dem, hvori Panter for
Umyndiges Midler skal forsikres, dels fordi de
Udtrædende selv maa betale de Bidrag til
Brandvæsenet, som Selskabet ellers udreder, og som
for Tiden andrager 5/12 p. m. Da Tiden til 1795
ikke havde større Ildsvaader at opvise, voksede
Formuen til over 6 Mill. Kr, men ved den store
Brand i nævnte Aar, hvor der brændte 951
Ejendomme, deriblandt Raadhuset og Nikolaj Kirke,
til et Beløb af c. 15 Mill. Kr, lykkedes det kun
ved Regeringens Hjælp at undgaa en Fallit, og
Kassens Gæld, der efter Branden udgjorde c.
5 1/2 Mill. Kr, afbalanceredes først 1812. Den ved
Bombardementet 1807 foraarsagede Skade,
hvorved c. 300 Ejendomme, deriblandt Frue Kirke
og Universitetsbygningen, ødelagdes, udgjorde
c. 7 1/2 Mill. Kr; men da Statskassen ydede
Selskabet en Gave af c. 6 1/2 Mill. Kr, der i øvrigt
ogsaa kom de uforsikrede Bygningers Ejere til
Gode, kunde man nogenlunde ride Stormen af.
Siden 1813 har Forholdene været gunstige for
Selskabet, og Formuen andrager (1921) c. 11
Mill. Kr med en løbende Risiko af c. 1022 Mill.
Kr, hvoraf er reassureret c. 551 Mill., saa at
Selskabets egen Risiko udgør c. 471 Mill. Kr.
Fra 1870 er den ordinære Præmie fastsat til 1
p. m. for alle Forsikringer, dog med
Præmiefrihed efter 37 1/2 Aars Forløb, og med eventuel
Forpligtelse til Ekstrapræmie, dog ikke ud over
1/2 p. m. halvaarlig, hvorhos det gensidige
Ansvar sættes i Forhold til Forsikringssummen.
1889 blev der givet Interessenterne Adgang til
at vælge 3/4 p. m. (nu 7/10 p. m.) Præmie uden
Præmiefrihed. For Præmien haves
Udpantningsret. Foruden Bygninger assureres der mod
særlig Præmie Maskiner og faste Genstande,
ligesom der tegnes Forsikring mod
Eksplosionsskade og Huslejetab. Uden for Tilfælde af
Krigsoperationer (i Modsætning til Skade ved
borgerlige Uroligheder) erstattes foruden ethvert
Tab ved Ildsvaade tillige bl. a. Skader,
hidrørende fra Sprængning ved Dynamit, Krudt o. l.
Inden for Brandforsikringens opr. Omraade er
der, i Modsætning til Landbygningernes
Brandforsikring, ingen Genopførelsespligt af
nedbrændte Ejendomme, og erhvervet Præmiefrihed
ell. Retten til samme bevares ogsaa i Tilfælde
af Bygningernes Nedrivning for de senere
opførte Bygninger. Selskabet sorterer under
Justitsministeriet, hvis Sanktion udkræves til
Forandringer i Tariffen, medens Forandringer i
Vedtægten kun kan ske efter kgl. Resolution.
(Litt.: »Beretning om Virksomheden
1887—88« med to Bilag, udarbejdet af
Forretningsfører C. A. Iversen; »Kbhvn’s Huse og
Indvaanere efter Branden 1728« [1906]; »K. B.
1731—1911« [1913]).
(J. M.-B.). Chr. Th.
Kjøbenhavns Byret er oprettet i Henhold
til Lov om Rettens Pleje af 11. Apr. 1916 og
begyndte sin Virksomhed 1. Oktbr 1919. Dens
Jurisdiktion omfatter Staden Kbhvn, hvor den
udøver samme Domsmyndighed som
Underretterne i det øvrige Land, altsaa dels i alm.
borgerlige Sager, dels i Straffesager. Disse Felter
var tidligere i Kbhvn delt mellem to Domstole,
idet Straffesagerne behandledes ved Kbhvn’s
Kriminal- og Politiret, medens de øvrige Sager
henhørte under Landsover- samt Hof- og
Stadsretten. Til K. B. er knyttet et Justitskontor, der
udfører Sekretærforretningerne, og et Pante- og
Brevskriverkontor, der varetager
Tinglæsningsvæsenet. K. B. er f. T. organiseret med 1
Præsident og 21 Dommere og er inddelt i en Række
Afdelinger, hvor Sagerne paakendes af
Enkeltdommer, hvis Afgørelse staar under Appel til
Østre Landsret.
K. Hch.
Kjøbenhavns Børs er opført af Christian
IV paa Opfyldning i Stranden ved Slotsholmens
østlige Side efter Tegning af Lorens ell. Lauritz
Steenwinkel, hvis Farfar af s. N. havde opført
Raadhuset i Emden, der paa forsk. Punkter
viser Slægtskab med K. B. Maj 1619 afsluttede
Kongen Kontrakt med L. Steenwinkel og
Herman Rollefink om alt Stenhuggerarbejdet;
Mester Lorens døde imidlertid s. A. og hans
Broder Hans Steenwinkel den Yngre traadte
da i hans Sted; straks i Beg. af 1620
paabegyndtes Fundamenteringen, og Maj s. A.
arbejdedes alt paa Murene. 1623 var Huset under
Tag, men i en ganske anden Skikkelse, end vi
kender den, uden Spir, der da ikke var
paatænkt, og med »afvalmet Tag«. Bygningen
tiltalte ikke Kongen, og han lod derfor Hans
Steenwinkel 1624 opføre de prægtige Gavle med
Indgang i 2. Stokværk. Den østre Gavl blev først
færdig 1640. Opgangen her har sandsynligvis
været en dobbelt Sidetrappe, medens den paa
Vestgavlen — ligesom senere — bestod i en Jordvej,
dier mellem to murede Ramper førte op til en
lav Stentrappe af Bygningens Bredde. 1624—26
opførtes det ejendommelige Spir af Vidt
Kragen. Samtidig udgravedes Børskanalen paa
Børsens Sydside, saaledes at det ny Midtpunkt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
