Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Befæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underbringelse af Skyts og Ammunition. Paa
nærværende Tidspunkt er Desarmeringen afsluttet og
enkelte af Anlæggene helt rømmede og solgte,
saaledes at Kbhvn nu atter er en mod
Landsiden praktisk talt helt aaben By.
Kbhvn’s Søbefæstning. Da der under
den store nordiske Krig 1700—21 føltes Trang
til faste Værker til Beskyttelse mod Søsiden,
byggedes 1713 to Batterier, Trekroner og
Prøvestenen, ved at sætte nogle gl. Linieskibe og en
flydende Dok paa Grund faa Hundrede m fra
det Sted, hvor de nuværende Forter af s. N.
er beliggende. Batterierne opgaves atter henh.
1731 og 1767, men sidstnævnte Aar approberedes
et af Grev Frederik Danneskjold udarbejdet
Forslag om Anlæg af 7 Lynetter til Forsvar for
Inderreden, og en enkelt blev anlagt paa det
Sted, hvor man nu finder Batteriet
Lynetten. Til Udarbejdelse af en samlet Plan for
Søforsvaret nedsattes 1777 en
Defensionskommission, der i øvrigt først opløstes 1865. Som
Resultat af Kommissionens Arbejde
paabegyndtes 1786 Anlægget af Trekroner, der dog
ikke naaede at blive fuldendt inden Slaget paa
Reden 1801, og sidstnævnte Aar anlagdes
tillige, inden Slaget, til Støtte for højre Fløj
Stricker’s Batteri. Efter Kampen
genoptoges Arbejdet paa Trekroner, og ved det gl.
Prøvesten sænkedes 1802 3 Linieskibe, der dog
atter solgtes 1828, efter at Trekroner var blevet
fuldført det foregaaende Aar. Under Krigen
1848—50 blev der saa godt som intet gjort for
Søbefæstningen, men 1851 fik Ingeniørkorpset
Ordre til at udarbejde ny Forslag, der, efter at
være approberede af Defensionskommissionen
og vedtagne ved L. af 31. Marts 1858 førte til
Anlæg af de kasematerede Forter,
Mellemfort og Prøvesten — ved hvilke der for
første Gang paa Foranledning af daværende
Ingeniørkaptajn F. M. Ernst anvendtes Beton til
skudsikre Konstruktioner — medens Trekroner
og Lynetten blev betydeligt forstærkede. Den
Udvikling, der efter disse Arbejders Afslutning
1868 fandt Sted paa Artilleriets Omraade,
nødvendiggjorde, at Søbefæstningen i de flg. Aar
stadig forstærkedes, og 1880—82 byggedes
desuden Kalkbrænderibatteriet paa Sjællandssiden
ved Indløbet til Havnen.
Som nævnt ovf. omfattede de foreløbige
Finanslove 1886—94 ogsaa en Forstærkning af
Kbhvn’s Søbefæstning, og i Henhold til disse
opførtes Charlottenlundfortet ved
Charlottenlund. Kastrupfortet ved
Kastrup og Middelgrundsfortet paa
Nordspidsen af Middelgrunden i c. 7 km Afstand fra
Kongens Nytorv, af hvilke de to førstnævnte
kostede c. 2 Mill. Kr og det sidstnævnte c. 9
Mill. Kr. Desuden udførtes forsk.
Forstærkningsarbejder paa de eksisterende Anlæg og to
mindre Kystbatterier, Avedøre- og
Hvidøre Batteri anlagdes paa henh. venstre og
højre Fløj af Landbefæstningen, til hvilke
Arbejder der i alt medgik c. 6,5 Mill. Kr.
Selv efter disse Anlægs Udførelse var Kbhvn
ikke beskyttet mod et Bombardement fra
Søsiden, og Flertallet i Forsvarskommissionen af
1902 tilraadede derfor i sin Betænkning 1908 en
Forstærkning af Søbefæstningen, der i øvrigt
under den russ.-jap. Krig (1904—05) var blevet
udvidet med 2 mindre Skanser paa Saltholm for
at hindre en fjendtlig Landgang paa denne Ø.
Ved L. af 30. Septbr 1909 om
Befæstningsanlæg bevilgedes 11 Mill. Kr til Forstærkning
af Kbhvn’s Søbefæstning, og 1910—16 opførtes
Flakfortet paa Saltholm Flak N. f.
Saltholm, Saltholmsbatteri midt paa
Vestsiden af Saltholm, Dragørfort tæt S. f.
Dragør og Kongelundsbatteri paa
Amager ved Sydenden af Kongelunden,
medens enkelte af de ældre Værker, særlig
Charlottenlundfortet, blev forstærkede;
Kalkbrænderifortet solgtes 1915 for 200000 Kr,
Stricker’s Batteri blev nedlagt, og den tidligere
omtalte Strækning af Christianshavns Vold
opgivet, og Demarkationsservitutten paa de foran
denne liggende Arealer hævet. Kbhvn’s
Søbefæstning bestod derefter af a) den indre Linie
med Trekroner, Lynetten, Mellemfort, Prøvesten
og Kastrupfort, b) den ydre Linie med
Hvidørebatteri, Charlottenlundfort, Middelgrundsfort,
Flakfort, Saltholmsbatteri, Dragørfort,
Kongelundsbatteri og Avedørebatteri, af hvilke
Middelgrundsfort, Flakfort og Dragørfort er de
anseligste, byggede som Søforter paa Opfyldning
i Søen og omgivne med Bølgebrydere, medens
de øvrige Anlæg er Kystbatterier; Skytset er
overalt opstillet under aaben Himmel, medens
Rum for Mandskab, Ammunition og Maskiner er
anbragt under betydelige Jordopfyldninger paa
de fleste af Anlæggene.
Ved L. af 30. Septbr 1909 bevilgedes
yderligere 5 Mill. Kr til Kystbefæstningsanlæg til
Sikring af Sjællands Kyst, og for disse Midler
opførtes 1913—16 Taarbækfort,
Mosedebatteri, Borgstedbatteri,
Masnedøfort og Lynæsfort, af hvilke de to
førstnævnte, der særlig har til Opgave at hindre
Landgang i Nærheden af Kbhvn, maa
henregnes til Kbhvn’s Søbefæstnings ydre Linie.
Taarbækfortet blev efter vidtløftige politiske
Forhandlinger lagt i Dyrehaven c. 300 m SV. f.
Trepilelaagen og byggedes dels som Kystbatteri
og dels som Landfort, idet det med den valgte
Beliggenhed er stærkt udsat for Angreb fra
Landsiden, medens Mosedebatteri, der ligger c.
18 km V. f. Kongelundsbatteri og c. 13 km fra
Vestenceinten, byggedes som et egl. Kystbatteri.
Borgstedbatteri paa Sydsiden af Møen er et
mindre Kystbatteri, der i Forbindelse med et
mindre Anlæg ved Harbølle skal beherske
Indsejlingen til Smaalandshavet gennem Grønsund,
medens Lynæsbatteri ved Lynæs, der ogsaa er
et mindre Kystbatteri, skal beherske
Indsejlingen til Issefjord. Masnedøfortet paa Masnedø
har til særlig Opgave at sikre Forbindelsen med
Lolland-Falster og er ligesom Taarbækfort
bygget dels som Kyst- og dels som Landfort. Under
Verdenskrigen anlagdes som Supplering af
Kystbefæstningen ved Kbhvn og som
Armeringsarbejder forsk. mindre Batterier, dels mellem
Taarbækfort og Kbhvn, dels paa Amagers
Sydkyst og dels mellem Vestenceinten og
Mosedebatteri samt endelig ved Spodsbjerg paa
Sjællands Nordkyst. Efter Verdenskrigen blev de
fleste af disse Armeringsarbejder sløjfede og
ved L. 7. Aug. 1922 om Nedlæggelse af ældre
Kystbefæstningsanlæg vedtoges, at
Hvidovrebatteri, Mellefortet, Prøvestenen, Kastrupfortet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
