Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klaring - Klarios - klar Længde - klart Skib - klart Tov - Klase - klaseformet - Klaseskærm - Klason, Johannes Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, i hvilke de forbinder sig med hinanden,
idet der ellers bliver et Overskud af det ene
ell. det andet tilbage. Til K. af Olier, Fernisser
o. l. kan man ofte med Fordel anvende en
Tilsætning af brændt Alun ell. brændt
Gips, der bl. a. virker ved at indsuge Vand.
K. M.
Klarios, Tilnavn til Apollon som Ynder og
Beskytter af Byen Klaros (nær Kolofon) i
Lilleasien. K. forekommer ogsaa som Tilnavn
til Zeus.
H. A. K.
klar Længde er i Væddekampe, hvor det
gælder Hurtighed, den alm. Betegnelse for den
Afstand mellem to Konkurrerende, hvorved de
sete i Profil netop kan skelnes helt ud fra
hinanden, saaledes paa Væddeløbsbanen, naar
bageste Hests Næsespids ikke ganske naar
forrestes Bagpart, paa Traverbanen, naar bageste
Hests Næse ikke naar den foranværende Sulkys
Hjulrand. Tilsvarende ved Roning og Cykling
m. H. t. Bov og Ror, bageste og forreste
Hjulrand. I Alm. gælder den Bestemmelse, at man
ikke maa dreje ind foran en Modstander,
forinden man er vunden 2 k. L. frem foran ham.
(C. G. B.). O. P.
klart Skib (Søv.). En Kommando, hvorefter
et Krigsskibs Besætning møder paa Plads under
Kamp og straks gaar i Gang med at gøre Skibet
klart hertil. Kommandoen gives ved
Hornsignal. Af forsk. Hensyn er et Krigsskib under
normale Forhold ikke klart til Kamp, men
Overgangen hertil maa kunne gøres hurtigt,
hvorfor Arbejdet er ordnet saaledes, at hver
enkelt Mand om Bord har sin bestemte Del af
Arbejdet at udføre, afhængigt af hans
Virksomhed under Kampen. Arbejdet bestaar i at gøre
Artilleriet og Torpedoerne klare til Skud, at
fyre op under Kedlerne, saa Skibet kan bringes
op paa sin Maksimumsfart, at klargøre
Lazaretter, rigge Sprøjterne, lukke de vandtætte
Skodder, klargøre Signalmidlerne, bortskaffe alt
løst Gods, der ikke skal anvendes under
Kampen, prøve alle Kampinstallationer m. m. Naar
Skibet er klart, gaar Mandskabet atter til deres
Poster under Kamp. Mandskabets Fordeling til
de forsk. Arbejder om Bord er opført paa Lister,
de saakaldte »Ruller«. Rullen vedrørende k.
S. kaldes Klartskibsrullen ell. Skytrullen.
Øvelse i at gøre k. S. foretages ofte, som Regel en
Gang om Ugen, og Mønstring efter Skytrullen
foretages som Regel hver Eftermiddag efter
Øvelsernes Ophør, dels for at øve Mandskabet
i hurtigt at møde paa Plads, dels for paa en
hurtig Maade at kontrollere, om alle Mand er
om Bord.
C. B-h.
klart Tov, se Kinker.
Klase (bot.) er en lang Blomsterstand med
stilkede Blomster og midtpunktsøgende
Udvikling (Guldregn, Ærepris, Hyacint o. m. a.). Se
Blomsterstand.
(V. A. P.). A. M.
klaseformet (botrytisk, bot.) er i
Morfologien en Blomsterstand med
midtpunktsøgende Udspringningsfølge (se
Blomsterstand). En særlig Form er Klasen.
A. M.
Klaseskærm (Oenántho L.), Slægt af
Skærmplanterne (Fennikel-Gruppen), fleraarige
Sumpplanter med opret Stængel og enkelt ell.
2—4-dobbelt fjersnitdelte Blade. I Skærmen findes
intet ell. et faabladet Svøb, men et flerbladet
Smaasvøb. Blomsterne har et tydeligt 5-tandet
Bæger og hvide ell. svagt rødlige Kronblade.
Frugten er cylindrisk; Delfrugterne har 5
brede og stumpe Ribber og lange oprette Grifler;
Frugtholder findes ikke. Omtr. 30 Arter, i
Danmark 4. Billebo-K., Vandfennikel,
Hestedræber (Oe. aquatica [L.] Lam.) har
lodret Rodstok med kransstillede Rødder og
Udløbere; dens Stængel bliver 50 cm—1 m høj
og er rigt forgrenet; dens Vandblade har
haarformede Afsnit. Intet Storsvøb; Blomsterne er
alle stilkede. Frugten er bredest mod Grunden,
Billebo-K. vokser i Tørvegrave, Søer og Bække
og er alm.; den blomstrer i Juli-Aug. Den hule
Stængel er ofte beboet af Biller (deraf Navnet
Billebo). Planten siges at være giftig (f.
Eks. for Heste). Frugterne er officinelle i nogle
Lande. Hos de 2 flg. Arter er i det mindste
nogle af Birødderne kølleformet opsvulmede,
og Frugten er bredest mod Spidsen. Den
blaagrønne Vand-K. (Oe. fistulosa L.) har
Udløbere og enkelt fjersnitdelte Stængelblade, hvis
Stilke er oppustede, og af hvilke de øverste ej
har Plads. Storsvøbet enbladet ell. manglende;
den først udviklede Skærm har 2—3
Smaaskærme med frugtbare Blomster, de senere
udviklede 4—10 Smaaskærme med ufrugtbare
Blomster. Den bliver 25—50 cm høj og vokser i
Grøfter, Aaer og Søer; ret alm. Eng-K. (Oe.
Lachenalii Gmel.) mangler Udløbere og har
ikke oppustede Bladstilke. Flerbladet Storsvøb;
Skærmen har 6—12 Smaaskærme, hvis ydre
Blomster er ufrugtbare, medens de indre er
frugtbare og næsten siddende. Bliver 30—80 cm
høj og vokser paa Enge, særlig Strandenge,
men er sjælden. Begge de 2 Arter blomstrer
i Juli—August.
A. M.
Klason [’kla.sån] (Claësson),
Johannes Peter, sv. Kemiker, f. 1848 i Sannarp,
Halland, studerede ved Lunds Univ. 1868—74,
blev derefter Docent i organisk Kemi smat. og
foretog 1876 og 1877 Studierejser til Berlin og
Leipzig. 1877 blev han Medlem af det
fysiografiske Selskab i Lund, hvor han virkede som
Universitetslærer i en Række Aar, indtil han
Aug. 1890 blev Prof. i kem. Teknologi ved den
tekn. Højskole i Sthlm og indtraadte 1901 i
Landbrugsakademiets Forvaltningskomité. K.
var den første, der ved sine Undersøgelser
konstaterede det rene Karbonylsulfids
Egenskaber. Den til Glykolsyren svarende
Thiohydroeddikesyre og dennes Homologe blev særlig
undersøgte af ham. Hans Undersøgelser over
Rhodanbrinten og dens Derivater har bidraget
særligt til vort Kendskab til disse Forbindelser,
Iligesom der ogsaa ved hans Arbejder er
tilvejebragt større Klarhed m. H. t. Cyanur- og
Isocyanurforbindelsernes Konstitution. Af K.’s andre
Arbeider kan nævnes hans Undersøgelser over
Merkaptaner, Sulfater af Metyl- og
Ætylalkohol, Klorsulfonsyreæter og Ætersvovlsyrer af
fleratomige Alkoholer og Kulhydrater samt
kemisk-tekniske Redegørelser, for en stor Del
vedrørende Sveriges Industri. Ved hans
60-aarige Fødselsdag udgav hans ældre Elever fra
den tekn. Højskole et pompøst »K. Festskrift«
(Sthlm 1910), en Samling værdifulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
