Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 99 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klarhed - Klarinet - Klaring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opfattelse af en ell. anden Sag; K. er en af
Rigtigheden uafhængig Størrelse. Endelig
beror en Tankegangs K. ikke blot paa, at de
enkelte kombinerede Forestillinger har den
fornødne K., men ogsaa og fornemmelig derpaa,
at de under Kombinationen holdes i den rette
Rækkefølge, saa at de virkelig gengiver det
Forløb af en mulig Erfaring, som Tanken skal
gengive. I de ret sjældne Tilfælde, hvor
Tænkningen antager Form af en logisk Slutning, vil
dens K. bero paa, at den let kan bringes ind
under det af Logikken for den paagældende
Slutning opstillede Skema.
Alfr. L.

Klarinet (ital. clarinetto, Dimin. af clarino:
Trompet), et Træblæseinstrument af Buksbom
ell. Ibentræ, forsynet med 18 Lydhuller, der
dækkes dels med Fingrene, dels ved Hjælp af
Klapper. Tonen frembringes gennem et
næbformet Mundstykke, i hvis Aabning er
anbragt et enkelt Rørblad, der
vibrerer ligesom Tungen i en
Orgelpibe og derved sætter Luftsøjlen
i Røret i Svingninger. K. hører til
de saakaldte »kvinterende«
Instrumenter ɔ: bl. Overtonerne mangler
de lige Tal, og ved Overblæsning
springer Tonen over Oktaven lige
til dennes Kvint, Duodecimen. De
enkelte Dele af Instrumentet er:
Mundstykket, Hovedstykket (Foden
ell. Pæren) uden Lydhuller,
Mellemstykket, der bestaar af to Dele,
hvis Længde afhænger af
Instrumentets Stemning, og endelig
Lydtragten. Det alm. brugelige Omfang
er e—c⁴, ud over det bliver Tonen
skrattende. Den anvendes saavel i
Orkestret som til Solospil. For at
undgaa at blæse i Tonarter, der
ligger Instrumentets naturlige
Stemning fjernt, anvender man forsk.
Størrelser og Stemninger: i
Orkestret bruges saaledes C-, A- og
hyppigst B-K.; i Militær- og
Harmonimusik benyttes ogsaa højere
Stemninger: D, Es, As og flere.
Særlige Former af K. er Alt-K.,
der klinger en Kvint lavere end den
almindelige K., Bas-K. og det nu forældede
Bassethorn. K.’s Klangfarve er mild og fyldig,
Tonen i Besiddelse af stor Nuanceringsevne;
men i øvrigt er Klangfarven ikke ganske
ensartet i hele Instrumentets Omfang, heller ikke
for de forsk. Stemninger; man skelner i saa
Henseende mellem det dybe — saakaldte
chalumeau- ell. Skalmejeregister —, hvis Toner er
meget fyldige og mørke i Klangen,
Mellemregistret, der er det svageste, og det høje Register
med særlig intensive og kraftige Toner. K. skal
være opfundet 1690 af Denner i Nürnberg; den
havde kun 7 Lydhuller samt a og b Klap;
senere indførtes Udvidelser og Forbedringer af
Stadler i Wien, Iwan Müller, Jansen,
Czermark o. fl. I den seneste Tid har det Böhm’ske
System ogsaa fundet Anvendelse paa K. Først i
2. Halvdel af 18. Aarh. kommer K. alm. i Brug;
1770 blev den indført i den store Opera i Paris,
Bach og Händel anvendte den aldrig, Haydn
kun sparsomt, først Mozart benytter den
hyppig, baade i sine Orkester- og
Kammermusikværker og som Soloinstrument, og nu er den en
uundværlig Del af Orkestret.
S. L.

Klarinet.

Klaring, Rensning af en Vædske for deri
opslæmmede faste Dele, der enten p. Gr. a.
deres Finhed, ell. fordi de er slimede e. l., ikke
lader sig fraskille ved Filtrering ell.
Bundfældning alene. Naar man taler om at klare en
Vædske, mener man altid, at man bevirker K.
ved en ell. anden Indgribning, f. Eks. ved en
Tilsætning, hvorimod man taler om at lade en
Vædske klare sig ved Henstand, hvorved de
faste Stoffer bundfældes ved deres egen Vægt.
K. uden Tilsætning kan ofte bevirkes ved
Centrifugering, hvorved enten de faste Stoffer ell.
Vædsken slynges ud mod Centrifugens Væg.
Som Tilsætning for at frembringe en K.
benyttes dels saadanne porøse Stoffer, der ved en
Overfladevirkning tiltrækker og fastholder de
Uklarheden bevirkende Smaadele og enten
river disse med sig til Bunds ell. binder dem til
sig under en paafølgende Filtrering, dels
saadanne Stoffer, der kan bringes til at omhylle
Smaadelene, hvorefter de kan fjernes ved
Bundfældning, Skumning ell. Filtrering. Som
saadanne porøse Stoffer anvendes f. Eks.
Papirmasse, Kaolin, sp. Jord, Benkul,
Trækul, brændt Gips o. l. samt, navnlig
til Øl, Klarespaaner. Disse er c. 5 cm
brede og c. 30 cm lange Spaaner, der er
skaarne saaledes ud af Bøg ell. Hassel, at de paa
den ene Side er svagt brækkede, hvorved de
frembyder en stor porøs Overflade. Naar de
hver Gang vaskes og udkoges, kan saadanne
Spaaner bruges mange Gange. Som Stoffer, der
bringes til rent mek. at omslutte Urenhederne,
anvendes navnlig Æggehvide, enten i Form
af Hønseæggehvide, skummet Mælk
ell. Okseblod, der sættes til den kolde
Vædske og blandes godt dermed, hvorefter
Vædsken opvarmes saa stærkt, at Æggehviden
koagulerer, hvorved den river de faste Stoffer
med sig og oftest svømmer op, saaledes at den
kan skummes fra, ell. den fjernes ved
Filtrering. Ved syrlige Vædsker (f. Eks. Hvidvine)
kan man ogsaa bruge Mælk til K., uden
Opvarmning, idet Kaseinets Koagulering i saa
Fald bevirkes af Syren. Ved K. af
garvestofholdige Vædsker, som f. Eks. Vine, anvender
man ofte en Tilsætning af en Opløsning af
Husblas, Gelatine ell. Æggehvide,
hvilke Stoffer med Garvesyren indgaar en
uopløselig Forbindelse, der river Urenhederne med
sig til Bunds. Man kan naturligvis ogsaa
omvendt benytte en Opløsning af Garvesyre til
K. af æggehvideholdige Vædsker. Man kan
ogsaa frembringe saadanne uopløselige
Forbindelser ved Tilsætning af to Stoffer, der indvirker
paa hinanden paa lgn. Maade, saakaldte
Ekspres-K., der f. Eks. kan bestaa af Opløsninger
af Zinksulfat og Kaliumferrocyanid. Først
blandes den ene af dem med Vinen, hvorefter den
anden tilsættes, og der udskilles derved et
meget voluminøst Bundfald af Zinkferrocyanid,
der virker paa sædvanlig Maade. Da disse
Stoffer er meget giftige, maa det ved Brugen deraf
nøje passes, at de anvendes nøjagtig i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>