Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - klassisk Filologi - Klášterský, Antonin - klastiske Bjergarter - Klatreaborre - Klatrefisk - Klatrefod - Klatrefrø - Klatrefugle - Klatrehaar - klatrende Planter - Klatrerod - Klatrespidsmus - Klatretraade - Klattau - Klaus - Klause - Klausen (se Clusone) - Klausen, Henrik Kristian Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eksegesen end Konjekturalkritikken, og de
store Vuer træder tilbage for den strenge
Detailforskning.
I Danmark har den k. F. først i Madvig
et betydeligt Navn at opvise. Madvig var stærkt
paavirket af den nyere tyske Filologi, især af
Boeckh og Niebuhr; men hans vigtigste
Arbejder gaar i grammatisk og tekstkritisk
Retning. Som Grammatiker er han udmærket ved
den nøjagtige og objektive Iagttagelse og det
sikre Overblik, især paa Syntaksens Omraade;
som Kritiker har han med Strenghed
gennemført de af Boeckh og Lachmann opstillede
Grundsætninger paa enkelte latinske
Hovedforfatteres Tekst og desuden leveret glimrende
Rettelser til næsten alle betydeligere
Oldtidsforfattere. Hans strengt ædruelige Syn paa
Videnskabens Opgaver og Metode bragte ham i
en vis Modsætning til Tyskernes dristige
Behandling; den Forsigtighed og Sky for løse
Hypoteser, som prægede hans Forskning, har
den senere danske Filologi bevaret.
Den k. F. er ikke nogen naturlig afgrænset
Videnskab som Kemien ell. Botanikken; den er
et Konglomerat af højst forsk. Discipliner, hvis
Forening er betinget af historiske
Forudsætninger, særlig af, Renaissancens Betragtning af
Oldtidslitteraturen som Mønster og Læremester.
Dens Formaal og Omfang er derfor ogsaa
blevne bestemte forsk. Boeckh satte Formaalet
i den historiske Erkendelse af den klassiske
Oldtid i dens Helhed og kom saaledes til at
indbefatte Oldtidshistorie og Arkæologi under
»Oldtidsvidenskaben«. Den nyere Forskning har
paa de fleste Punkter nedbrudt de Skranker,
der syntes at isolere det græsk-romerske
Aandsliv fra de tilgrænsende Omraader af
Menneskelivets Historie: den klassiske Arkæologi er ved
at forene sig med den præhistoriske og den
orientalske og har emanciperet sig fra den k.
F.; Mytologien fører over i den sammenlignende
Religionsvidenskab, Antikviteterne i
Sociologien; selv Grammatikken er ved at opsluges af
den sammenlignende Sprogvidenskab. I nyere
Tid har derfor Usener i Modsætning til
Boeckh hævdet, at den k. F. rigtigere opfattes
som en »Kunst«, hvis Formaal er Fortolkningen
af de fra den klassiske Oldtid opbevarede
Skriftværker, og som hertil benytter en Rk.
spec. Videnskaber, som Historie, Arkæologi,
Religionsvidenskab, Sprogvidenskab o. s. v.,
der hver har deres særlige Formaal. Herefter
bliver den centrale Disciplin i den k. F.
Eksegesen med dens nødvendige Ledsagere Kritik
og praktisk Sprogkyndighed. (Litt.: Sandys,
History of classical scholarship, 3 Bd
[Cambridge 1906—08]; Gudemann, »Grundriss
der Gesch. d. kl. Philologie« [Leipzig og Berlin
1908]; Wilamowitz, »Gesch. d. Philologie«
[»Einleit. in die Altertumswissensch.«, I, 1,
1921]; Bursian, »Gesch. d. kl. Philol. in
Deutschland«, 2 Bd [München og Leipzig
1883]).
A. B. D.
Klášterský [’kla.∫tærski], Antonin, tschk.
Digter, f. 1866. K. er først og fremmest en
Lyriker, som dyrker de fine Indtryk af Naturen,
det stille Lands rørende Skønhed, det
kontemplative Livs Ensomhed midt i Storbyens
Travlhed, Erindringer fra Fædrelandets
Historie ell. fra Rejser. Bl. hans Digtsamlinger kan
nævnes »Ptači svět« (»Fuglenes Verden«),
»Živým i mrtvým« (»Til de Levende og de
Døde«), »Poli a lesy« (»Gennem Marker og
Skove«), »Spadalé listi« (»Nedfaldne Blade«),
»Vzpominky z jihu« (»Erindringer fra Syden«).
K. har overs. et Udvalg af Lenau’s Digte til
Tschekkisk.
Hlg. P.
klastiske Bjergarter (gr. κλάω, »bryder,
brækker«), »Brudstykke-Bjergarter«, kaldes
saadanne, hvis Bestanddele i fast Form er
tilførte andensteds fra, og som derfor viser sig
bestaaende af sammenhobede Brudstykker,
Korn ell. Smaapartikler med ell. uden
Bindemiddel. Eks.: Ler, Sandsten, Konglomerat.
(N. V. U.). O. B. B.
Klatreaborre, se Labyrintgællede.
Klatrefisk, se Labyrintgællede.
Klatrefod, se Klatrefugle.
Klatrefrø, se Frøer, S. 97.
Klatrefugle (Scansores), en Betegnelse
oprindelig brugt af Illiger 1811 for en stor
Gruppe af kun lidet ensartede Skrigefugle, bl.
a. Papegøjer, Spætter, Tukaner og Gøge, hvis
fælles Kendemærke er Klatrefoden, en
ikke videre stærk Fod, hvor foruden 1. ogsaa
4. Taa (Ydertaaen) er vendt bagtil. I senere
ornitologiske Systemer er Navnet ofte bibeholdt,
dog jævnlig med en anden Begrænsning, f. Eks.
Udskillelse af Papegøjerne.
O. H.
Klatrehaar (bot.), saadanne Haardannelser
(Krogbørster), som ved deres Form
tjener til Opretholdelse af visse klatrende eller
slyngende Planters Stængel. Eks.: Humle. Se
for øvrigt Haar, S. 599 og Lianer.
A. M.
klatrende Planter, Klatreplanter, se
Lianer.
Klatrerod, se Lianer og Rod.
Klatrespidsmus, d. s. s.
Egernspidsmus.
Klatretraade (Gribetraade ell.
Slyngtraade) er omdannede Blad- ell. Stængeldele,
traadformede Legemer, som ved Berøring snor
sig omkr. andre Legemer, fra hvilke der
udgaar en vis Pirring. De findes hos
Klatreplanter (se Lianer).
A. M.
Klattau [’klata^u] (tschk. Klatovy), By i
Böhmen ved Foden af Böhmerwald, 40 km S.
f. Pilsen, har (1910) 14000 hovedsagelig tschekk.
Indb. K. har Maskinfabrikation, Jernstøberi,
Cikorie-, Tændstiksfabrikation og Bryggerier. S.
f. K. ligger Valfartsstedet Loreta og Flækken
Teinitzl med et Slot og mod V. Højen Hurka
med et Udsigtstaarn.
G. Ht.
Klaus, Mandsnavn; egl. Afkortelse af
Helgennavnet Nikolaus (jfr Niels); indvandret fra
Tysk.
(A. O.). G. K-n.
Klause [’kla^uzə], se Cañon.
Klausen [’klau^zən], se Clusone.
Klausen [’kläusən], Henrik Kristian
Johan, norsk Skuespiller, f. i Kopervik 14.
Febr 1844, d. 23. Novbr 1907. K. voksede op i
Bergen, kom i Haandværkerne, blev 1860
optaget ved Teaterskolen i Trondhjem, kom 1863
til Kria Teater, var de flg. Aar dels udenlands,
dels hjemme, men knyttedes 1867 fast til Kria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
