Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klausen, Henrik Kristian Johan - Klausen, Kristoffer Markvard - Klausenburg - Klausthal - Klausthalit - Klausul - Klausur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teater, hvor særlig hans komiske Talent kom
til fuld Anerkendelse. K. var en meget smidig
Skuespiller, som gjorde Lykke i store
Karakterroller som Per Gynt, Shylock, Biskop
Nicolas, Tartuffe; fortrinlig Karakterkomedie
spillede han i moderne Roller som Lundestad i »De
unges Forbund«, Morten Kiil i »En
Folkefiende«, Mortensgaard i »Rosmersholm«. Trods
store Overdrivelser morede K. overordentlig i
en Mængde Farceroller, særlig som Skrædder
Gibson i »Bibliotekaren«. Fra 1899 ansattes K.
ved Nationalteatret. Han optraadte fl. Gange
som Gæst i Danmark og Sverige.
E. S-n.
Klausen, Kristoffer Markvard, dansk
Politiker, f. 28. Septbr 1852, Gaardmandssøn
fra Lolland, kom 1870 paa Skaarup
Seminarium og tog 1873 Skolelærereksamen smst., samt
søgte derefter i fl. Aar videre Uddannelse paa
Statens Lærerkursus. 1878 blev han ansat ved
Kbhvn’s kommunale Skolevæsen (indtil 1898)
og var desuden 1882—1915 Lærer ved et privat
Kursus, som underviste dels til alm.
Forberedelseseksamen, dels til Studentereksamen. K.
sluttede sig 1883 til det socialdemokratiske
Parti og er siden 1890 Medlem af dets
Hovedbestyrelse; valgtes 1893 til Borgerrepræsentant og
1895 til Folketingsmand. Efter at være genvalgt
til det første Hverv 1899 blev han Decbr s. A. valgt
til lønnet Revisor for Sparekassen for Kbhvn
og kort efter til Raadmand for Magistratens
1. Afdeling (Skolevæsen m. m.) indtil 1913;
desuden blev han 1898 Medlem af Kommissionen
for de kbhvn’ske Banegaardsforhold. Han er
stadig blevet genvalgt til Folketinget (siden
1914 1. Viceformand) og har siden 1898 været
Medlem af Finansudvalget og Formand
1913—20, samt indsattes 1902 i Forsvarskommissionen,
1909 i Finanslovskommissionen og 1912 i
Universitetskommissionen. Han har med
Dygtighed og Skarphed røgtet Hvervet som sit
Partis Ordfører i finansielle Spørgsmaal og særlig
kæmpet for Nedsættelse af Udgifter til
Forsvarsvæsenet og Forhøjelse af Lønninger til
Statens Arbejdere; ligeledes har han stræbt at
fremme Husmandssagen for at drage
Husmændene over til Socialdemokratiet. K. har ogsaa
været en ivrig Forkæmper for den tvungne
Efterskole (»Ungdomsskolen«).
E. E.
Klausenburg [’kla^uzənbork], 1) K. (ungarsk
Kolozs), tidligere ung. Komitat, nu rum.,
i Siebenbürgen, 4839 km2 med 225900 rum.
og magy. Indb. K. er bjergrigt og danner i det
Indre et næsten træløst Hedeland. 2) K., rum.
Cluj, ung. Kolozsvár, By i Siebenbürgen,
Rumænien, ved Lille (Kis-) Szamos og ved
Jernbanelinierne Buda-Pest—Predeal og K.—Zilah,
har (1910) 61000 hovedsagelig evangeliske, magy.
Indb. K. er omsluttet af Bjerge og bestaar af
den indre, tidligere befæstede Stad og 5
Forstæder, der til Dels strækker sig op ad
Bjergskrænterne, og af hvilke Forstaden Hidelve
har et 1715 bygget Citadel. K. er Sædet for
Komitatsøvrigheden, fl. Domstole, et Handels-
og Erhvervskammer samt en Militærkommando.
Univ., hvortil bl. a. er knyttet et fremragende
geogr. Institut, er grundet 1872; endvidere
findes et kat. og reformert Overgymnasium,
Unitarernes Præsteseminarium med
Overgymnasium, en Landbohøjskole, en Handelsskole, et
Statslærer- og Lærerindeseminarium.
Industrien beskæftiger sig med Fabrikation af Tobak,
Roesukker, Klæde, Papir, Olie, Sæbe, Maskiner
og Spiritus. K. er grundet 1178 af indvandrede
Tyskere paa et Sted, hvor der tidligere har
ligget en rom. Koloni, rimeligvis Forolissum. Det
lat. Navn Claudiopolis stammer fra
Middelalderen. 1405 ophøjedes K. til en kgl. Fristad, der
i 16. Aarh. benævntes det rige K. Henimod
Slutn. af 17. Aarh. var det tyske Element
næsten ganske forsvundet. 1848 var K.
Midtpunktet for den nationale Bevægelse i Siebenbürgen
og indtoges Decbr s. A. af Bern.
G. Ht.
Klausthal [’kla^usta.l] (Clausthal), den
vigtigste Bjergby paa Harz, ligger 605 m o.
H. paa et koldt og regnfuldt Plateau, hvor
Korn næppe kan modnes. K. er en ganske
vakker By med brede Gader og venlige Huse.
Indbyggerne ernærer sig mest som Hytte- og
Bjergmænd. K. har et udmærket, af
Udlændinge stærkt besøgt Bjergakademi.
Bjergværkerne i Nærheden af K. er betydelige
og store, især de, som ligger paa »Bergstädter
Zug« (Gangtog), saasom Gruberne »Herzog
Georg Wilhelm« (c. 900 m dyb Skakt), »Anna
Eleonora« etc. 1 km fra K. ligger en storartet
Opredningsanstalt, der behandler alt Gods, der
vindes i Omegnen; og endnu 1 km længere
borte ligger Frankenschauer Sølvhytte med 14
Ovne, hvor endogsaa amer. Sølvmalme bliver
forsmeltede. Grubedriften finder Sted paa et
Gangtog (15 km langt, 4—5 km bredt), som sætter
op igennem Lerskifer, hørende til
Stenkulsformationens Serie, Kulm, og fører især sølvholdig
Blyglans samt Blende o. a. Svovlmetaller,
Gangene er sjælden over 1 m mægtige; men de
ligger ofte saa tæt, at de kan afbygges
samtidig i Bredder paa 15—20 m. For at føre
Grubevandet ud af Gruben er der her blevet
udført to store Stolanlæg: Georgstollen
(udført 1779—99), c. 19 km lang, munder ud 284
m o. H., Ernst-Auguststollen
(1851—64) er 200 m dybere og 26 km lang og tjener
ogsaa delvis til Malmtransport i Baade. Denne
sidste er et mønstergyldigt Bjergmandsarbejde
og et Mesterstykke af Markscheiderkunst og
sikrer Grubedriften paa Harz for lange Tider.
For at give en Idé om dette Grubedistrikts
Bet. hidsættes, at der 1914 blev vundet 21508
t Zinkmalm, 14497 t Blymalm og 1025 t
Kobbermalm; desuden er Zinkmalmen forædlet
andetsteds.
A. G.
Klausthalit [-ta-] (Selenbly), et regulært,
Blyglans lignende Mineral, bestaar af Selen og
Bly (Pb Se) og forekommer i smaa Mængder
bl. a. ved Klausthal og Harzgerode i Harz.
(N. V. U.). O. B. B.
Klausul (lat.), en særlig Bestemmelse — især
en indskrænkende Bestemmelse, et Vilkaar —
som Led i Kontrakt, Testament, Bevilling ell.
andet retstiftende Dokument.
E. T.
Klausur (lat. clausura), Indespærring,
bruges især om den klosterlige Indespærring,
hvorefter Adgang til Klostrene er forbudt,
ligesom ogsaa Udgang for Munkene og Nonnerne
uden speciel Tilladelse fra den Overordnede.
L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
