- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
114

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klein, Max - Klein, Vilhelm - Klein-Chevalier, Friedrich - Kleineh, Oskar - Kleinenberg, Nicolaus - Kleinit - Kleinmeister - Kleinpaul, Rudolf - Kleinschmidt, Samuel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

siddende Statue af Helmholtz (Berlin), Statuer
af Bismarck (Grünewald), Nietzsche, mange
dekorative Værker, »Atlet« (1908), Brønd med
Kvindefigur (1898, uden for Berlins
Nationalgal.) m. m.
A. Hk.

Klein, Vilhelm, dansk Arkitekt, f. 6.
Marts 1835 i Kbhvn, d. 10. Febr 1913. Han var
udlært som Murer, fik den store Sølvmedaille
ved Kunstakademiet 1856, arbejdede hos
Bindesbøll og Meldahl, foretog Studierejser til
Italien 1858—59, deltog i Krigen 1864 og foretog
senere mange Udenlandsrejser særlig til
Frankrig og Italien. Bl. K.’s mange Bygninger kan
nævnes: Industriudstillingsbygningen 1871,
Kunstindustrimuseet 1892—94, Aandssvage anstalten
ved Vejle 1899 samt en Mængde Asyler, Skoler
og Privatbygninger i Kbhvn og forsk.
Købstæder. K. udfoldede en mangesidig Virksomhed,
han bidrog betydelig til danske Haandværkeres
Uddannelse, oprettede en Haandværkerskole
1868 og Tegne- og Industriskolen for Kvinder
1875; han var et virksomt Medlem i
Industriforeningen og nedlagde et ikke ringe Arbejde
ved forskellige Udstillinger i Ind- og Udland.
C. B-r.

Klein-Chevalier [kla^in-sjevali’e],
Friedrich, tysk Maler, f. 1862 i Düsseldorf og
uddannet paa det derværende Akademi. K., der
vandt Navn ved sine dekorative Vægbilleder
for Raadhusene i Düsseldorf, München m. v.,
er især en betydelig Fremstiller af
Landarbejderes og Søfolks Liv (italienske Plovtrækkere),
har ogsaa givet mondæne Ostende-Billeder,
dygtige Portrætmalerier og Illustrationer.
A. Hk.

Kleineh [’klæ^ine.], Oskar, finsk
Marinemaler, f. i Helsingfors 1846, studerede i
Düsseldorf og Karlsruhe under H. Gude og lagde sig
efter Marinemaleriet. Da dette var saa godt som
udyrket i finsk Kunst, da K. udstillede sine
første Søstykker, vakte han allerede derigennem
Opmærksomhed og Anerkendelse. Sine Emner
har han hentet viden om, fra Finland til
Middelhavet. Hans Kunst har fl. Gange været at se i
Danmark, saaledes paa den nordiske
Kunstudstilling 1883 (»Parti fra Kjøbenhavns Red«
m. v.).
A. Hk.

Kleinenberg [’kla^inənbærk], Nicolaus, tysk
Zoolog, f. 1842 i Libau, d. 1897 i Neapel, Doc.
i Zoologi i Jena, hvor han sluttede sig nær til
A. Dohrn og blev dennes Hjælper ved
Grundlæggelsen af den zool. Station i Neapel (1870);
senere hen blev han Prof. i Zoologi i Messina
og Palermo. K., der var en fortræffelig
Undersøger og samtidig besad; en ikke alm., kritisk
Sans, er Forf. til en Række betydningsfulde
Arbejder, navnlig af embryologisk Art; nævnes
heraf kan Undersøgelsen over Regnormens
Udvikling (1879) samt fremfor alt det klassiske
Arbejde over Havbørsteormenes Udvikling: »Die
Entstehung des Annelids aus der Larve von
Lopadorhyncus« (1886), der, ikke mindst ved sine
ny og originale Synspunkter, i saa mange
Maader var banebrydende. Endnu et kendt Arbejde
af K. er »Hydra« (1872), en Monografi af
Ferskvandspolyppen, der navnlig behandler dennes
mikroskopiske Bygning og Forplantning.
R. H. S.

Kleinit, et Mineral, der væsentlig bestaar
af Kvægsølv- og Ammoniumklorid; det danner
smaa, gule, heksagonale Krystaller og findes
ved Terlingua i Texas.
O. B. B.

Kleinmeister [’kla^inma^istər], »Smaamestere«
er bleven Fællesbetegnelse for en Kreds af tyske
Kobberstikkere, der var uddannede i første
Halvdel af 16. Aarh. under mere ell. mindre
direkte Indflydelse fra Albr. Dürer; de virkede
baade som Malere og som Stikkere, men har
særlig vundet Ry i sidstnævnte Henseende. K.’s
Stik udmærker sig gennemgaaende ved deres
ringe Omfang, ofte kun faa Kvadratcentimeter
store, samt ved den yderst detaillerede og
pyntelige Udførelse; skønt saavel religiøse,
mytologiske og historiske Emner ofte er Genstand for
Fremstilling, er de bedste ubetinget de, der
fremstiller Scener af Datidens borgerlige og
militære Liv. K.’s Portrætstik hører til det
bedste i sin Art efter Dürer, og H. S. Beham’s og
Aldegrever’s Ornamentstik (opr. bestemte for
Guldsmede) har udøvet en meget betydelig
Indflydelse paa den tyske Kunstindustri, som den
blomstrede i 16. Aarh. og indtil
Trediveaarskrigen, og paa hele den tyske Renaissancestils
Udvikling. Til de egl. K. hører H. Aldegrever, A.
Altdorfer, Brødrene B. og H. S. Beham, Pencz,
J. Binck, Mester I. B. og Brosamer. Alle disse
Kunstnere, mest udgaaede fra Nürnbergs og
Regensburgs borgerlige Kredse, opnaar ofte i
deres smaa Blade en Virkning af Storhed, hvori
de kappes med Indtrykket af Holbein’s smaa
Træsnitsbilieder, og det figurlige Element er
overalt det overvejende, selv i Ornamenterne.
En yngre Generation af Kunstnere c. 1550, P.
Flötner, de 3 Hopfer, A. Hirschvogel, Jost
Amman, Virgil Solis o. a., regnes ofte med til K.,
men deres Virksomhed er mere illustrerende og
industriel (de talrige »Kunstbüchlein« og
Illustrationsværker, der opstaar efter 1540, viser
herhen), det figurlige Element afløses til Pels
af Landskabet, hvori Hirschvogel udmærker sig,
samt det ornamentale, medens den egl.
Kobberstikteknik fortrænges af Raderingens og
Træsnittets lettere Fremgangsmaader. (Litt.: E.
Chmelarz
, »Die deutsche K. des 16. Jahrh.’s«
[i »Mittheil. d. k.-k. österr. Museum« 1887]; R.
Stiassny
, »Die K. u. die italienische Kunst«
[i »Chronik f. vervielfält. Kunst« 1890] samt
Monografier over Brødrene Beham og Binck af
Rosenberg og Aumüller).
(A. Ls.).

Kleinpaul [’kla^inpa^ul], Rudolf, tysk Forf.,
f. nær ved Kamenz i Lausitz 9. Marts 1845. Han
studerede i Leipzig og Berlin, rejste adskillige
Aar i Udlandet og bosatte sig 1878 i Leipzig.
Af hans Skr er især bekendt Pragtværkerne:
»Rom in Wort und Bild«, »Neapel und seine
Umgebung« og »Florenz in Wort und Bild«.
(C. A. N.). C. B-s.

Kleinschmidt [’klajnsmet], Samuel,
Lærer ved Missionsseminariet i Godthaab
(Grønland), f. 27. Februar 1814 ved Lichtenau i
Grønland, hvor hans Fader var herrnhutisk
Missionær, d. 8. Febr 1886 i Godthaab. K. har
ved sit grundige Kendskab til Grønlænderne og
Grønland ydet et stort videnskabeligt Arbejde
i mange Retninger. Det er saaledes K., der har
grundlagt det nu benyttede grønlandske
Skriftsprog; han har bl. a. udgivet en grønlandsk
Grammatik 1851 og en grønlandsk-dansk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free