Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kleinschmidt, Samuel - Kleinsmed - Kleinsorg, Max Peter Johan - Kleio - Kleist, Bernd Heinrich Wilhelm v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordbog 1871. Han har foretaget mangeaarige,
paalidelige, meteorologiske Observationer og med
faa Midler, men udmærket skarpt Blik,
udarbejdet fortrinlige Kort saavel i Detailler over Dele
af Sydgrønland som over hele Grønland.
(Litt.: »Meddelelser om Grønland«, VIII).
G. F. H.
Kleinsmed, Haandværket som forarbejder
mindre Ting af Jern og Staal, navnlig Laase
og andre Bygningsdele, i Modsætning til
Grovsmed, som udfører navnlig Vognarbejde og
desuden ofte er Beslagsmed. Det er i vore Dage
vistnok vanskeligt at opstille Grænsen mellem
K.’s og Grovsmedens Virksomheder.
F. W.
Kleinsorg, Max Peter Johan, dansk
Raderekunstner og Kobbertrykker, f. i
Næstved 10. Febr 1866, d. Aug. 1914 i Kbhvn. Efter
at have besøgt Akademiet 1888—92 og derefter
at have været Elev paa Zahrtmann’s
Malerskole lagde han sig efter Raderekunsten,
udstillede 1893 sit første Blad, der efterfulgtes
af en Mængde andre, og studerede 1894 i
Tyskland, hvor han særlig stræbte at sætte sig ind
i Kunsten at trykke Raderinger og Kobberstik.
1896 oprettede han i Kbhvn sit eget Trykkeri,
hvorfra efterhaanden en Mængde omhyggelig
behandlede Blade er udgaaede, bl. a. de af
Foreningen »Fremtiden« og »Den danske
Raderforening« udgivne. Ogsaa Raderinger med
Farver og Fotogravurer har han trykt. Han
opfandt ogsaa en Metode til at overføre Billeder
paa Porcelæn og Fajance.
(S. M.). P. J.
Kleio [’klæi^o] (Clio), den af Muserne, der
i den senere Oldtid mentes særlig at beskytte
Historieskrivningen; hendes Attribut er en
Bogrulle.
H. A. K.
Kleist [kla^ist], Bernd Heinrich
Wilhelm v., tysk Digter, f. i Frankfurt a. d. O. 18.
Oktbr 1777, d. ved Potsdam 21. Novbr 1811.
Han var Officerssøn, i Slægt med nedenn. E. C.
v. K., kom
tidlig paa
Kadetskolen i
Berlin, indtraadte
i 16 Aars
Alderen som
»Junker« i
Garden og
avancerede
1795 til
Fændrik, senere
til Løjtnant.
Da han
imidlertid efter
Felttoget ved
Rhinen følte
sig utilfreds
med den milit.
Stilling i
Fredstid, tog
han sin Afsked og søgte at afhjælpe en
ubestemt aandelig Trang ved at studere
Matematik, Filosofi og Statsvidenskab ved
Universitetet i Frankfurt a. d. O. (1799—1800),
dog uden at vælge noget varigt Brødstudium.
Han blev her forlovet med General von Zenge’s
Datter, Wilhelmine, men selv efter at være
kommet i praktisk Virksomhed under Minister
Struensee i Berlin følte han endnu
Eftervirkningerne af de filos. Studier saa stærkt, at
han stadig plagede baade sig selv og sin
Forlovede med filos. Utopier om Aandsdannelse
og aandelige Maal. Kant’s Filosofi blev
afgørende for hans Livsanskuelse. Uklar og
utilfreds med sig selv rejste han til Paris (1801)
for ligesom andre Romantikere at studere
Naturvidenskaberne, men kunde ikke vinde
Ligevægt i Sindet og drog til Schweiz, hvor han
stiftede Bekendtskab med Wieland og
Zschokke og lidt efter lidt blev klar over sit poetiske
Kald. Han søgte at overtale sin Forlovede til
at komme til Schweiz, hvor han da vilde leve
som Bonde. Da hun ikke vilde gaa ind paa
hans utopiske, af Rousseau’s Tilbagevenden til
Naturen prægede Ideer, hævede han
Forbindelsen med hende (1802). Her paabegyndte han
sit eneste Lystspil »Der zerbrochene Krug« og
skrev Tragedien »Die Familie Schroffenstein«
(1803) samt Udkastet til »Robert Guiscard«, som
aldrig blev fuldendt. Da han imidlertid havde
opbrugt sin ringe Formue, vendte han tilbage
til Tyskland for at søge en sikret Eksistens.
Efter et kort Ophold i Weimar hos Goethe fik
han en lille Ansættelse i Finansministeriet i
Königsberg (1804), men mistede den igen efter
Slaget ved Jena. Kort Tid efter blev han
arresteret i Berlin af Franskmændene og ført som
Fange til Chalons som mistænkt for at have
hørt til det Schill’ske Frikorps. Først et halvt
Aar efter (1808) blev han sat i Frihed. I
Königsberg havde han i Fortvivlelse opgivet sin
»Robert Guiscard«, fordi han selv mente, at
hans Evner ikke holdt Maal med hans
mægtige Udkast, og i St. f. kastet sig over Novellen
og bl. a. skrevet den berømte »Michael
Kohlhaas« (overs. paa Dansk 1880). I det fr.
Fangenskab havde han skrevet Dramaet
»Penthesilea«. Efter sin Hjemkomst bosatte han sig i
Dresden, hvor han sammen med sin Ven Adam
Müller udgav Tidsskriftet »Phoebus«, der dog
kun blev eet Aar gl. »Der zerbrochene Krug«
blev opført i Weimar, men gjorde ingen
Lykke, da Goethe havde inddelt een Akts Lystspillet
i 3 Akter. Det kom i den Anledning til Brud
mellem Goethe og K., der i ondskabsfulde
Vers tog Hævn over den formentlige
Krænkelse — han var herefter en død Mand for
Goethe. Et Kærlighedsforhold til Juliane Kunze,
hvem han lærte at kende i det Körner’ske Hus,
gik over Styr paa samme Maade som hans første
Forlovelse, og i det hele taget kom K. p. Gr. a.
sin uligevægtige Sjælstilstand mere og mere paa
Kant med Verden. Dog blev Dresdenertiden
den frugtbareste Periode i hans Digtning. Her
fuldendtes »Michael Kohlhaas«, »Penthesilea«
(1808) og det kendte højromantiske
Ridderskuespil »Das Käthchen von Heilbronn« (1810;
opført paa Folketeatret 1897) og Dramaet »Die
Hermannsschlacht«, fremkaldt af hans
Bitterhed over Tysklands Afmagt og bevæget af et
lidenskabeligt Had til Undertrykkerne. Det blev
fuldendt 1809 samtidig med Østerrigs
Krigserklæring til Napoleon, og K. rejste straks til
Prag for at vie den tyske Sag sin Pen og
eventuelt sit Sværd. Men Slaget ved Wagram
gjorde en brat Ende paa hans patriotiske
 |
| B. H. W. v. Kleist. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
