Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kleisthenes - Kleistogami - Kleist-Retzow, Hans Hugo von - Kleitarchos - Kleitomachos fra Karthago - Kleitos - Kleiv - Kleiven, Ivar - Klejne - Klek - Klemm, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos Sparta, maatte K. gaa i Landflygtighed
(508), og en spartansk Hær under Kong
Kleomenes besatte Athen og søgte at faa den ny
Ordning ophævet. Dette lykkedes dog ikke;
Kleomenes og Isagoras maatte drage bort igen,
og K. vendte tilbage og værnede med Held om
den Forfatning, han havde indført.
H. H. R.
Kleistogami (gr.) kaldes det Forhold, at
nogle Plantearter foruden de sædvanlige,
store, til sidst aabne Blomster tillige har nogle,
meget smaa Blomster, som aldrig aabner sig,
saa at Bestøvningen maa foregaa i den
lukkede Blomst, som derfor udelukkende er
henvist til Selvbestøvning. De kleistogame
(κλειστος, som kan lukkes; γαμος, Bryllup)
ell. klandestine (clandestinus, hemmelig)
Blomster mangler enten ganske Kronblade, ell.
disse er meget smaa; Støvdragerne er ofte
færre end sædvanligt, og deres Støvknapper
er smaa og indeholder kun faa Støvkorn, der
har meget tynde Vægge og ofte spirer, medens
de endnu er indesluttede i Støvsækken, saa at
Støvrøret maa vokse gennem denne ind i
Arret; dette er ogsaa undertiden mindre end
sædvanligt, og Støvvejen er ligeledes mindre.
De kleistogame Blomster danner hverken
Honning ell. har Duft. K. findes f. Eks. hos Arter
af Viola (Viol), Oxalis (Skovsyre), Hordeum
(Byg), Impatiens (Balsamine), o. s. v. Her kan
ogsaa nævnes, at nogle Vand- og Sumpplanters
Blomster forbliver lukkede, saa længe de
befinder sig under Vand, og i denne Tilstand
befrugter sig selv, medens de, naar de er
udsatte for Luften, aabner sig, f. Eks. Frøpeber,
Svømmende Skeblad. Se i øvrigt
Bestøvning.
C. R.
Kleist-Retzow [’kla^ist-’rætso.], Hans
Hugo von, tysk Politiker, f. 25. Novbr 1814,
d. 20. Maj 1892. Han blev 1844 Landraad for
den Kreds i Pommern, hvor hans Godser laa,
stod 1848 i Spidsen for det preuss.
Junkerparlament og var Medstifter af »Kreuzzeitung«
samt var 1849—52 Medlem af 2. Kammer og
1850 af Statshuset i Erfurt-Parlamentet. 1851
blev han Overpræsident i Rhin-Provinsen, men
kom her i stærk Opposition til Prins Vilhelm’s
(senere Vilhelm I’s) Hof og fik derfor Afsked,
da denne Novbr 1858 var blevet Regent. Aaret
i Forvejen var han blevet Medlem af
Herrehuset. Han var en ivrig Forkæmper for
Kampen imod Underhuset 1862 ff. og en
haardnakket Modstander af hele Udviklingen siden 1866,
særlig af Kirkelovene 1872 ff. Siden 1877 var
han Medlem af den tyske Rigsdag og Fører
for det yderste konservative Parti; hævdede
ogsaa i Generalsynoden 1879 den strengt
ortodokse Retning.
E. E.
Kleitarchos [gr. ’klæ^i-], gr. Historieskriver,
skrev Alexander den Store’s Historie, men af
hans Værk haves nu kun Fragmenter
(udgivne af Geier i Scriptores, historiarum Alexandri
magni [Leipzig 1844] og af Müller i Dübner’s
Udg. af Arrian [Paris 1846]). Han dadles for
sin Upaalidelighed. (Litt.: Fränkel, »Die
Quellen der Alexanderhistoriker« [Breslau
1883]).
H. H. R.
Kleitomachos [klæ^i-] fra Karthago, opr.
kaldet Hasdrubal, gr. Filosof og Discipel af
Karneades, hvis Efterfølger han blev som
Forstander for Akademiet i Athen (129—110 f. Kr.).
Han skal have efterladt sig en stor Mængde
Skrifter.
H. H. R.
Kleitos [’klæ^itås], Navn paa to af Alexander
den Stores Officerer.
1) K. den Sorte reddede Alexander’s Liv
i Slaget ved Granikos (334). Senere blev han en
af Overanførerne for Rytteriet, men da han
engang ved et Drikkelag i Marakanda
(Samarkand) af Ærgrelse over den overdrevne
Smiger, der vistes Alexander, havde udtalt sig
nedsættende om hans store Gerninger, dræbte
Alexander ham selv i Hidsighed (328).
2) K. den Hvide var en af de Officerer,
der kort for Alexander’s Død førte en Del af
hans Veteraner tilbage til Makedonien. I den
lamiske Krig sejrede han som Anfører for
Flaaden over Athenerne (322). 321 blev han
Statholder i Lydien, men blev fordrevet derfra
319. Derpaa blev han Anfører for
Rigsforstanderen Polysperchon’s Flaade og slog som
saadan Kassandros’ og Antigonos’ Flaade ved
Byzantion, men blev Dagen efter selv slaaet og
omkom (318).
H. H. R.
Kleiv [klæ^iv] ell. Klev kaldes i Norge en
stejl Bakke (med besværlig Adkomst), som
fører op paa en Bjerghøjde. Oldnorsk kleif, egl.:
Sted, hvor man klatrer op (af klifa = klatre).
H. F.
Kleiven [’klæ^ivən], Ivar, norsk
Kulturhistoriker, f. 10. Juli 1854 i Vaage i Gudbrandsdalen.
Han begyndte i sin sagn- og traditionsrige
Hjembygd et folkloristisk Samlerarbejde, som
viste sig at bringe betydelige Resultater. Dets
første Frugt var »Segner fraa Vaagaa«, udg. af
det norske Samlaget 1894. Bogen var skrevet i
Lydskrift paa Bygdens Dialekt, derfor
vanskelig tilgængelig. Men Forf. havde her begyndt
at løfte en rig Skat. Han fortsatte med en stor
Samling fortræffelig fortalte Eventyr, Sagn,
Familietraditioner og Ættesagaer under Titel »I
gamle daagaa«, der afgiver et værdifuldt
Bidrag til de østnorske Dalbønders
Kulturhistorie. Af hans senere Skr kan fremhæves
»Gamal Bondekultur i Gudbrandsdalen, Lom og
Skjaak« (1915).
(K. V. H.). H. El.
Klejne (tidligere kleinet, klenet, af
samme Oprindelse som Klenodie), en Kage af
Mel, Æg og Sukker m. m., kogt i Klaret. K.
med dens snoede sløjfeagtige Form hører
særlig den gammeldags Julebagning til, og
omtales allerede i 16. Aarh.
R. H.
Klek, den smalle, 7 km lange inderste Del
af Canale di Narenta mellem Dalmatiens Kyst
og Halvøen Sabbioncello. Ved Nordkysten af
denne Fjord naar Landskabet Herzegovina med
en kun faa km bred Landstrimmel ud til Havet.
G. Ht.
Klemm, Heinrich, tysk Forlægger og
Bogsamler, f. 1819, d. 1886. Som forældreløs
Landsbydreng kom K. 1833 i Skrædderlære, men
efter at have gjort sit Svendestykke,
grundlagde han, fyldt som han var af brændende
Kundskabstrang og af en sjælden Kærlighed til
Bøger, en Forlagsboghandel i Dresden, og som
sin første Forlagsartikel udgav han den af ham
selv forfattede »Haandbog i den højere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
