Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klemm, Heinrich - Klemm, Walter - Klemmebreve - Klemming, Anna - Klemming, Gustaf Edvard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beklædningskunst«, som opnaaede en Mængde
Oplag. Senere udgav han »Europäische
Modenzeitung«, som udkom paa fl. Sprog, og hertil
sluttede sig det »europæiske Modeakademi«,
som vandt Verdensry. De betydelige Indtægter
af disse Foretagender satte ham i Stand til at
følge sin Samlerlyst, og i Stilhed tilvejebragte
han den sjældne Bogsamling paa 2000 Bd, som
blev kendt under Navnet K.’s Museum, bl. a.
indeholdende en Række Inkunabler og den
sjældne Gutenberg-Bibel. Aaret før hans Død
købte den Sachsiske Regering Bogsamlingen,
som nu udgør Grundstammen i
»Buchgewerbemuseum« i Leipzig. H. K.’s Forlag og
Ekspedition af »Europäische Modenzeitung« indehaves
nu, den sidste af O. Lehmann alene, det første
af Samme i Forbindelse med K.’s mangeaarige
Medarbejder M. I. Burkhardt.
J. L. L.
Klemm, Walter, østerr. Maler og
Grafiker, f. 1883 i Karlsbad, studerede først
Kunsthistorie, uddannedes derefter i Wien i
Træskærerkunst, udstillede sine første Træsnit 1904
paa Wiens Secessions-Udstilling og kaldedes
1913 til Weimars Kunsthøjskole; fra 1909
dyrkede han med Iver Malerkunsten. Han
udførte de grafiske Suiter, »Ulenspiegel« (1910),
»Don Quixote« (1912), »Reinecke Fuchs«
(1912—13), »Lukas’ Evangelium« (1917—18) i
Træsnit, »Simpl. Simplizissimus« (1913) i Litografi,
af Raderinger bl. a. »Oversvømmelsen« (1917).
Han malede »Skøjtebane« (1909), »Højvande«
(1910), Akvarellen »Erindring om Prag« (1911);
paa den østerr. Udstilling i Kbhvn Vinteren
1917—18 saas »Landskab«. K.’s betydelige
kunstneriske Bane er forløbet fra en levende
Naturalisme og Impressionisme mere og mere
mod en ekspressionistisk Retning.
A. Hk.
Klemmebreve kaldes en Rk. kgl. aabne
Breve, som Christian III udstedte 9. Maj 1555
angaaende Forbedringer i Præsternes Løn i
Rigets forsk. Stifter — »efterdi Vi tit og ofte
ere komne udi Forfaring af Superintendenterne
for Stifterne over alt Vort Rige Danmark,
sammeledes af Sognepræsternes store Klagemaal,
hvorledes at en Part af Sognepræsterne paa
Landsbyerne, tilligeste udi Vore Kjøbstæder,
ikke findes at skulle have saa megen
Præsterente til aarlige Indkomme, at de deraf kunne
have deres nødtørftige Underholdning«.
Forbedringerne søgtes navnlig hidførte ved at
tillægge Præsteembederne Kronens Part af
Tienden ell. ved at henlægge Jord under dem. I fl.
Tilfælde befaledes det ogsaa, at en Sognekirke
skulde nedlægges (»ødelægges«) og Sognefolket
søge til en anden Kirke, ell. at Kirker, der
hidtil havde haft deres egen Sognepræst, skulde
være Anneks til andre Kirker. — K. udstedtes
med Kongens egenhændige Underskrift og
besegledes med det store kgl. Sigil ell., som det
kaldtes, »Rigens Klemme«. (Litt.: H. F.
Rørdam, »Danske Kirkelove«, 1. Del).
O. D.
Klemming, Anna, sv. dram. Sangerinde
(Sopran), f. i Sthlm 6. Febr 1864, d. smst. 8.
Aug. 1889. Hun var 1881—85 Elev af
»Musikalska Akademien« i Sthlm og fortsatte senere
sin Uddannelse hos sin Landsmand Frits
Arlberg, der da opholdt sig i Kbhvn. Her optraadte
den unge, sympatetiske Sangerinde 1886 ved fl.
Koncerter, bl. a. i Cæciliaforeningen; 1887
debuterede hun paa Operaen i Sthlm som
Mathilde i »Wilhelm Tell«; i den flg. Sæson sang
hun bl. a. Agathe i »Jægerbruden«, Elsa i
»Lohengrin«, Donna Anna i »Don Juan«, Marie
i »Regimentets Datter« og var saaledes med
eet Slag kastet midt ind i det store Repertoire,
da en Nervefeber pludselig gjorde Ende paa
den saa lovende begyndte Kunstnerbane.
S. L.
Klemming, Gustaf Edvard, sv.
Biblioteksmand, Boglærd og Sprogforsker, f. i Sthlm
5. Septbr 1823, d. i Södermanland 31. Aug. 1893,
blev Student 1841, fik 1847 Ansættelse i det kgl.
Bibliotek i Sthlm, hvor han havde arbejdet
tidligere, og hvor han virkede hele Resten af
sit Liv, fra 1865 som dets Chef. Fra sine
tidligste Drengeaar var han Bog- og Møntsamler,
paavirket i denne Retning af sin Faders og
hans Omgangskredses Interesser. I 17 Aars
Alderen, før han endnu var blevet Student, havde
K. i Sthlm gjort Bekendtskab med Englænderen
G. Stephens, senere Prof. i Kbhvn, som vakte
hans Opmærksomhed og Iver for Studiet af gl.
sv. Haandskrifter og Levninger af
Middelalderens sv. Litt. Da Stephens og Hyltén-Cavallius
1843 fik oprettet »Svenska Fornskriftsällskapet«,
blev K. den selvskrevne Sekretær og Redaktør
af dets »Samlingar« ɔ: Udgiver af mere end
Halvdelen af dets Publikationer; hans
Sikkerhed som Haandskriftlæser og hans kritiske Blik
for alle hidhørende sproglige og kronologiske
Spørgsmaal var uden Sidestykke i hans sv.
Samtid. Bl. hans Udgaver af ældre Sprog- og
Litteraturmindesmærker, som begynder med
Ridderromanen »Flores och Blanzeflor« (1844),
udhæves: »Svenska medeltidens bibelarbeten«
(1848—55), »Heliga Brigittas uppenbarelser«
(1857—62), »Svenska medeltidens rimkronikor«
(1865—68), »Svenska medeltidspostillor«
(1879—80), »Läke- och örteböcker från Sveriges
medeltid« (1886) o. m. fl. Fremragende som
Udgiver af gl. Haandskrifter var han ikke mindre
fremragende som lærd Kender af al trykt sv.
Litt. og dermed sammenhængende Emner
(Bogtrykkerkunst, Bogbinderi, Boghandel o. l.). Før
han havde fyldt sit 30. Aar, havde han med
Ofre og Forsagelser, som i hans Studenterdage
endog indgav hans nærmeste Slægt en vis
Bekymring, grundlagt en kostbar Samling (10000
Bd) af sv. Bøger og Bøger om Sverige, som
han i Midten af 1850’erne skænkede til Kungl.
Biblioteket, hvor han senere sørgede for
Samlingens Kompletering, Katalogisering og
nøjagtige Beskrivelse. Han opfattede sin
Tjenestegøren ved Sveriges Rigsbibliotek og dets
Nationallitteraturs Skatkammer mindre som en
Embedsmandspost end som en Mission, paa
hvilken han satte sit hele Liv ind. Han gik i
saa Maade to Veje: Som Bestyrer af den rige
Bogsamling gjorde han alt for at hæve
Biblioteket fra et i ubrugelige Lokaler paa det kgl.
Slot installeret Kaos til en brugbar og stærkt
benyttet offentlig Bogsamling, som fra 1878 fik
en egen, statelig, efter K.’s Plan indrettet
Nybygning i »Humlegården«. Som Bibliognost
udgav han til Brug for Forskere en Række af
mønstergyldige bibliografiske og
litterærhistoriske Arbejder, af hvilke nævnes: »Sverigas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
