Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kleve, Johan Terkel - Klevenfeldt, Terkel - Kliché - Klichering - Klicpera, Václav Kliment - Klid - Klidbad - Klidhat - Klient - Klientel - Klike - klikke - Klikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Officer. Bl. hans Blade i Kridtmanér bør
særlig nævnes Portrætterne af Juliane Marie og
Caroline Walther efter Høyer.
(A. Ls.).
Klevenfeldt, Terkel, dansk Genealog, døbt
25. Aug. 1710 i Kbhvn, d. 14. Apr. 1777 smst.
Blev Student 1728, tog Bakkalaurgraden 1729,
udnævntes til Sekretær i Danske Kancelli 1734,
til Justitssekretær i Højesteret 1737 og var
Assessor i Retten 1744—71. Begyndte tidligt at samle
Materiale til den gl. danske Adels Historie. I
dette Øjemed foretog han talrige Rejser rundt
om i Landet. Han lod gl. Aktstykker kopiere
og Ligsten og Segl aftegne, ligesom han
anlagde store Samlinger af Breve, Manuskripter,
Bøger og Portrætter. Svag af Helbred, kæmpende
med økonomiske Vanskeligheder og uden Evne
til helt at koncentrere sig fik han imidlertid
saa godt som intet i Trykken. Gehejmearkivet
erhvervede hans omfattende adelshistoriske
Samlinger, der trods Mangler og Fejl har
været af virkelig grundlæggende Bet., og som
stadig benyttes. Hans store Flid og Udholdenhed
paaskønnedes paa forsk. Maade. Han adledes
1747, idet hans opr. Navn Kleve ændredes til
K., optoges 1750 i Videnskabernes Selskab og
udnævntes sidst til Konferensraad.
P. B. G.
Kliché [kli’sje] (eng. block, fr. cliché), en
Kopi af Træsnit, Skriftsats o. l. til Brug for
Bogtryk. Før de moderne
Reproduktionsmetoders Fremkomst i 19. Aarh. (Stereotypi,
Galvanoplastik, Ætsning) fremstilledes K. paa en
meget primitiv Maade (se Klichering).
E. S-r.
Klichering [-’sje’reŋ] (eng. electrotyping, fr.
clicher), Kopiering af Træsnit, Skriftsats o. l.
for at bevare Originalen ubeskaaret til
fremtidigt Brug, naar Oplaget er stort. Klichering
sker nu enten ved Galvanoplastik eller
Stereotypi (se disse Art.). I 18. Aarh.
frembragtes Afformningen af Originaler paa en
meget primitiv Maade ved Afklaskning i
flydende Metal (alm. Skriftmetal ell. en anden let
smeltelig Legering). Det flydende Metal hældtes
ud paa en Jernplade, og i det Øjeblik Metallet
begyndte at størkne, tryktes Originalen ned i
dette. Naar Metallet var helt størknet, havde
man en Negativ, der atter kunde blive til en
Positiv ved en Gentagelse af Processen.
E. S-r.
Klicpera [Tditspera], Václav Kliment,
tschekkisk Digter (1792—1859). K. er den egl.
Grundlægger af den tschekkiske dram. Litt. Paa
dette Omraade har han arbejdet fra sine
Studenteraar til sin Død; han har skrevet henved
50 dram. Værker, alle originale og med Emne
fra Böhmens Historie, Sagnverden ell. Folkeliv.
Adskillige af hans Dramaer har bevaret deres
Yndest hos Publikum til den Dag i Dag,
saaledes Tragedien »Sobeslav« og Lystspil som
»Divotvorný klobouk« (»Tryllehatten«) o. s. v.
Hlg. P.
Klid, se Fodermidler, S. 321, og Mel.
Klidbad, se Bad, S. 490.
Klidhat (Læderhat, Panus Fr.), Slægt af
Hatsvampe (Agaricaceæ), har læderagtig Hat
(Frugtlegeme) med randstillet Stok ell. mangler
Stok; Lamellerne er læderagtige med skarp,
hel Rand. Vokser paa gl. Træstammer og paa
Træstubbe. Den almindeligste Art er Panus
stipticus, der vokser i tætte, taglagte Flokke paa
gl. Træstubbe; den nyreformede 1—4 cm brede
Hat er først gullig kanelbrun, senere hvidlig
med kliddet ell. melet Overflade; de smalle,
tæt stillede Lameller er skarpt afgrænsede fra
den korte, foroven udvidede Stok. Kødet har
en brændende Smag.
C. F.
Klient (lat. cliens), se Klientel.
Klientel (lat.) eller Patronatsforholdet, et
ejendommeligt Afhængigheds- og
Beskyttelsesforhold, hvori under den ældre rom. Republik
Ikke-Romere kunde staa til en rom. Borger.
Fra først af var nemlig rom. Borgerret strengt
knyttet til den opr. rom. Stamme; kun for
Medlemmer af dennes Slægter (gentes) gjaldt
Romerretten. Alle Fremmede var principielt
retsløse. En af de fl. ejendommelige Maader,
hvorved Udenforstaaende alligevel kunde faa Andel
i rom. Retsbeskyttelse, var ved at indtræde i
Klientelforhold til en rom. Borger. De
betragtedes nemlig derved som hørende med til hans
Slægt i videre Forstand, hvorfor de ogsaa
antog hans Slægtnavn (nomen gentile), og skønt
de vel ikke derved fik nogen aktiv Borgerret i
Rom, kunde de dog ikke længer betragtes som
blotte uvedkommende, hvem ingen tog sig af,
idet nu den rom. Borger (Patronen) værgede
for dem som for de øvrige Medlemmer af den
Slægt, hvis Overhoved han var. Han mødte
navnlig for dem i Retten og forsvarede deres
Sag; deraf den moderne Bet. af Ordet Klient
ɔ: den Part, for hvem en Sagfører møder. Til
Gengæld var de i fl. Retninger afhængige af
Patronen og skulde bidrage til Udredelsen af
Bøder for ham, til hans Løskøbelse af
Fangenskab, til Udstyrelsen af hans Døtre og skulde
opr. ogsaa hjælpe ham i Krigen. Som knyttede
til Slægten deltog de i dennes religiøse
Ceremonier og Dødsofre, ligesom de og Patronen
ikke maatte vidne mod hinanden.
Fra først af var Klienterne vistnok Beboere
fra undertvungne Stæder, der uden at blive
gjorte til Slaver flyttedes til Rom og fik et
Stykke Jord overladt til Brug af Patronen.
Senere hen blev det imidlertid ogsaa Skik, at
Fremmede for at søge Beskyttelse frivillig gav
sig under rom. K.; ja hele Byer ell. Provinser
kunde se deres Tarv i at give sig under en
mægtig rom. Patricier families Beskyttelse.
Saaledes var f. Eks. Metellerne Patroner for
Sicilien, Scipionerne for Marsilia. Efterhaanden
smeltede Klienterne sammen med Plebejerne og
fik selvstændig rom. Borgerret.
K. B.
Klike (fr. clique), Parti, lille Gruppe i
Selskabs-, Samfundslivet o. l., der afgrænser sig
over for Udenforstaaende. K. antager derfor let
Karakteren af et lille eksklusivt Samfund
(»Koteri«) til indbyrdes Ros og ogsaa Sikring
af økonomiske Fordele; derfor taler man,
altsaa i nedsættende Bet., om Klikeaand og
Klikevæsen.
klikke (forsage) siges om en Patron, der
ikke lader sig affyre, og om et ladt
Skydevaaben, naar det skal affyres, og Skuddet ikke
gaar af (se Klikker).
C. Q.
Klikker (ell. Forsager) er en Patron til
Haandskydevaaben, i hvilken der enten ikke
findes Tændsats, ell. denne ikke antændes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
