Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klikker - Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hanens Nedslag ell. i hvert Fald ikke antænder
Patronens Ladning. Aarsag til K. kan ligge i,
at Slagfjederen ikke er kraftig nok, at
Slagstiften ikke har den rette Størrelse og Form og
ikke ligger saaledes, at den rammer
Fænghætten centralt; Aarsagen kan ogsaa ligge i
Fejl ved Patronen, foruden at der mangler
Tændsats, at denne er blevet fugtig, ell. at der
ikke findes Ildkanaler i Patronens Bund (se
Forbrænder). Ved den moderne,
omhyggelige Fabrikation af Geværer og Ammunition
forekommer K. sjælden og er da i Reglen en
Følge af en mindre omhyggelig Rengøring af
Geværlaasen, hvis Gang derved bliver træg,
ell. af, at Geværlaasens Bundstykke ikke
bliver tilstrækkelig omhyggelig lukket, saaledes
at en Del af Slagfjederens Kraft medgaar til
den fuldstændige Lukning af Laasen.
(E. P.). C. Q.
Klima (gr.: »Hældning«) blev af Oldtidens
Geografer brugt om den Hældningsvinkel, under
hvilken Solstraalerne træffer Jordens Overflade.
Efter Hældningsvinkelens Størrelse og efter den
deraf afhængige Varighed af den længste Dag
inddelte man Jorden i K., det vil sige i Bælter
ell. Zoner, der til Grænser havde de 24
Parallelkredse, i hvilke den længste Dags Varighed
er 1/2 Time længere end ved den foregaaende,
og de 6 Parallelkredse, i hvilke den længste
Dag er henh. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (Polen)
Maaneder. Herved fik man hver af Jordens Halvkugler
inddelt i 30 K., saaledes at det første K.,
nærmest Ækvator, omfattede 8 1/2 Breddegrad, det
15. K. kun 1° (mellem 61° og 62° Br.), det 24.
kun 3 Minutter. I Nutiden forstaar man ved et
Steds K. det paagældende Steds normale
atmosfæriske Forhold. I første Rk. kommer her selve
Gennemsnitsværdierne af Luftens Tryk, Temp.
og Fugtighed, Vindens Retning og Styrke,
Nedbøren, Skydækket, Solskin o. s. v. i
Betragtning. Men ogsaa disse de saakaldte
klimatologiske Elementers gennemsnitlige
(periodiske) Forandringer f. Eks. i Løbet af
Døgnet ell. Aaret saavel som Størrelsen og
Hyppigheden af de forekommende Afvigelser fra
Normalværdierne, er Værdier, der er
karakteristiske for et Steds Vejrforhold, og som derfor
lige saavel som selve Gennemsnitsværdierne er
betegnende for et Steds K. De Talstørrelser,
hvormed et K. beskrives, kaldes for
klimatiske Konstanter. De klimatologiske
Elementer, der har størst direkte Bet. for Plante-
og Dyrelivet, anses almindeligvis for de
vigtigste.
Selv om to Steders K. ikke er ens, kan visse
af de to Steders klimatologiske Konstanter dog
være saa ens, at det fælles er iøjnefaldende.
Som Følge heraf har man inddelt Jorden i
Klimazoner ell. Omraader, hvori een ell.
fl. af de klimatiske Konstanter er praktisk talt
ens. Denne Inddeling bliver forsk., efter som
Hovedvægten lægges paa det ene ell. det andet
af de klimatologiske Elementer, og de forsk.
K.-Zoner griber derfor paa forsk. Maade
indover hverandre. Saaledes kan Hovedvægten ved
Inddelingen lægges paa Aarets Middeltemp.,
hvorved Jorden kan inddeles i K.-Zoner med
tropisk (varmt), tempereret ell.
arktisk (koldt) K., mellem hvilke Zoner
Grænserne som Regel sættes ved 20° og 0°; men
Inddelingen kan ogsaa foretages paa anden
Maade f. Eks. efter Størrelsen af de periodiske
Temperatursvingninger (Fastlands-, Kyst-
og Ocean-K.), efter Luftfugtigheden (tørt og
fugtigt K.), efter Nedbøren (regnfuldt
ell. regnfattigt K.) ell. efter et
Sammenspil af fl. klimatologiske Elementer, f. Eks.
Ørken-K., Steppe-K., Bjerg-K., Dal-K. o. s.
v., hvor Inddelingen er foretaget saaledes, at
K.-Zonerne er de Landomraader, inden for
hvilke de for en Ørken, Steppe, Bjerg ell. Dal
karakteristisk sammenhørende klimatiske
Konstanter findes.
Saafremt Jordoverfladen overalt var ganske
jævn og i alle Maader ensartet, vilde
Grænserne mellem de forsk. K.-Zoner ikke afvige fra
Breddecirkler, thi alle Steder langs en saadan
Cirkel var da i det lange Løb stillet ens m. H. t.
Solens Paavirkning. Der vilde i saa Tilfælde
her paa Jorden antagelig fremkomme baade
tropisk, tempereret og arktisk K., ligesom visse
Bælter af Jorden vilde være mere blæsende,
fugtige ell. solskinsrige end andre. En endnu
større Regelmæssighed i Fordelingen af de
klimatologiske Elementer kan man naturligvis
tænke sig — til Dels ogsaa beregne — under
Forudsætning af f. Eks., at Luften var ubevægelig,
absolut tør, meget tynd e. l. Idet
Vejrforholdene her paa Jorden i saa Tilfælde alene vilde
afhænge af Solens Varmestraaling, vilde
Jordens K. under saadanne Forhold blive et
saakaldt Straalings-K., Sol-K. ell. solart K.
Arbejder ang. saadanne ideele K.-Zoner har ikke
hidtil faaet større Bet. hverken inden for
Meteorologien ell. i det praktiske Liv. Af langt
større Bet. er de faktisk forekommende K. ell.
de saakaldte fysiske K. Disse kan betragtes
som fremkommet af det solare K. gennem
Modifikationer, der stammer fra Jorden.
Fordelingen af Hav og Land, af Dale, Bjerge og
Højsletter, men navnlig ogsaa den Indflydelse, som
Jcrdrotationen har paa Vindforholdene,
medfører, at de faktiske K.-Zoner langt fra er
parallelle med Jordens Breddecirkler. En
Middeltemp. paa 0° findes om Vinteren selv ved
Havoverfladen baade paa Steder saa nordligt som
Nordkap og lige saa sydligt som Nordafrika —
ja selv ved Ækvator forekommer den samme
Middeltemp., men her dog kun paa høje Bjerge.
Medens man i det praktiske Liv i høj Grad
er interesseret i selve Størrelsen af de
klimatologiske Elementer, er det i Meteorologien mere
Fordelingen af K., der spiller en Rolle. Meget
alm. nærmer man sig dette Spørgsmaal paa
den Maade, at der beregnes Gennemsnitsværdier
af de faktisk forekommende klimatologiske
Elementer langs en Breddecirkel, over et større
Landomraade, i forsk. Højder o. H. e. l., og at
disse Gennemsnitsværdier dernæst
sammenlignes med Gennemsnitsværdier paa enkelte
Steder. De derved fundne Afvigelser
(Anomalier) fra det for Breddecirklen, Landomraadet e.
Højden normale har i høj Grad været
anvendelige til at opspore Aarsager og Sammenhæng i
de atmosfæriske Forhold. Eksempelvis kan
anføres, at Lufttemp. o. H. mellem Norge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
