Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klima - Klimaks - klimakteriske Aar - klimakterisk Tid - Klimakterium - Klimatfeber - Klimatkur - Klimatologi - Klimatoterapi - Klimova - Klimovitschi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skotland og Færøerne om Vinteren er c. 20°
varmere end Gennemsnitstemp. for den tilsvarende
Breddegrad Jorden rundt, og der maa derfor
være særlige Forhold, der bevirker dette — at
tilskrive Golfstrømmen største Delen af Æren
turde dog være forhastet.
For at faa Kendskab til K. er det ikke
tilstrækkeligt, at man disponerer over en stor
Mængde Observationer, men disse maa strække
sig over længere Tid, for at deres
Middelværdier skal være klimatiske Konstanter. 1000
Maalinger f. Eks. af Temp. i Juli Maaned i et
bestemt Aar kan vel belyse det karakteristiske i
denne enkelte Juli Maaneds Vejrforhold, men
derfor bliver Gennemsnitsværdien af disse 1000
Maalinger ikke nogen klimatisk Konstant. For
at en Gennemsnitstemp. for Juli Maaned skal
være en saadan, maa de paagældende
Temperaturmaalinger strække sig over saa mange Juli
Maaneder, at man med Rimelighed kan antage,
at de forekommende Afvigelser fra det fælles
Middel ikke har nogen afgørende Indflydelse
paa Resultatet. Ønsker man ikke at kende K.
nøjere, f. Eks. m. H. t. Middeltemp. i Juli end
1 Grad, saa behøves der her i Landet ganske
vist ikke at foretages Maalinger i ret mange
Aar, før dette er opnaaet, men ønskes
Nøjagtigheden forøget, maa Observationerne udstrækkes
over en længere Aarrække. P. Gr. a.
Spørgsmaals praktiske Bet. skal dette eksempelvis
belyses lidt nærmere. Har man for en længere
Aarrække fundet en vis Middeltemp. for Juli
Maaned, og beregner man dernæst, hvor meget
de enkelte Juli Maaneders Middeltemp. afviger
fra det mangeaarige Middel, og kalder man
denne gennemsnitlige Afvigelse for v, da vil man,
som det fremgaar af Arbejder af Cornu,
Fechner m. fl., have, at den paagældende klimatiske
Konstant er bestemt saaledes, at dens
sandsynlige Fejl omtr. er 1.1955.v: √2n—1, hvor n er
Antallet af Juli Maaneder — altsaa som Regel
ogsaa Antallet af Aar, hvori der er observeret.
Da Middeltemp. for en Juli Maaned her i
Landet (Kbhvn) gennemsnitlig afviger 1,0° fra et
mangeaarigt Middel (v er altsaa 1,0) kan med
Hjælp af Ovenstaaende let finde det Antal Aar,
hvori det er nødvendigt at anstille
Temperaturmaalinger, før Fejlen paa den klimatiske
Konstant kan antages at blive f. Eks. 0,1°.
Resultatet er, at man maa observere i c. 72 Aar for at
kende Julis klimatiske Gennemsnitstemp. paa
en Tiendedel Grad nær; i Febr. for hvilken
Maaned v er 2,0, maa man endog observere i
c. 290 Aar for at naa samme Nøjagtighed.
Som Regel har man gode Grunde til at ønske
hurtigere at naa en nøjagtig Bestemmelse af de
klimatiske Konstanter. Princippet herfor er i
Korthed, at man ikke for hver ny Station, hvis
klimatiske Konstanter søges, begynder helt
forfra med Bestemmelsen, men at man i en
kortere Aarrække sammenligner Maalinger paa en
saadan Station med tilsvarende paa en ikke alt
for fjerntliggende Station, for hvilken man
allerede har en mangeaarig Observationsrække.
Spørges saaledes om Middeltemp. for et eller
andet Sted i Danmark, kan man langt hurtigere
faa denne klimatiske Konstant nøjagtigt bestemt
ved Sammenligninger mellem
Temperaturmaalinger paa Stedet og i Kbhvn, hvorfra vi
allerede har en meget lang Observationsrække.
Kendskabet til Størrelsen af Fejlene, hvormed
de klimatiske Konstanter maa antages at være
bestemt, har navnlig stor Bet. i alle
Spørgsmaal om K.-Ændringer. Fordi Vejret i
nogle Aar er anderledes, end det plejer, derfor
er der ikke konstateret en K.-Ændring. En
saadan foreligger først oplyst, naar Vejret saa
længe har været uden for de hidtidige Regler,
at de klimatiske Konstanter derved har
forandret sig saa meget, at Forandringen er større
end den Nøjagtighed, hvormed de klimatiske
Konstanter er bestemt. Som bekendt viser
mange geol. Forhold, at K. tidligere har været
ganske anderledes end nu, saa K.-Ændringer er
for saa vidt kendte, men det vil af det, der ovf.
er anført om den langsomme Formindskelse af
de klimatiske Konstanters sandsynlige Fejl,
fremgaa, at det som Regel vil tage mange
Menneskealdere at konstatere en K.-Ændring.
D. la C.
Klimaks (gr.), en af de retoriske Talefigurer,
der anvendes i Poesi og Veltalenhed, og som
bestaar i en saadan planmæssig Ordning af
Tanker og Følelsesudtryk, at Virkningen er
stigende. »Formue, Sundhed, Liv, Ære, alt er
tabt«. Som Hyperbelen er den et Udtryk for en
stigende Sindsbevægelse og virker derigennem,
men Refleksionen bevarer her Herredømmet
over Sindsbevægelsen og Associationerne,
saaledes at den ordner Rækken. I Modsætning til
K. staar Antiklimaks, hvor Leddene
ordnes saaledes, at Virkningen er dalende.
Cl. W.
klimakteriske Aar, de Aar, i hvilke
Menstruationsprocessen gradvis ophører; se
Menstruation.
klimakterisk Tid, d. s. s.
klimakteriske Aar.
Klimakterium, Overgangsalderen, den
Tid, der følger nærmest efter
Menstruationsprocessens Ophør, og hvor Efterdønninger efter
denne endnu kan gøre sig gældende. Særlig
generende i denne Periode er undertiden den
saakaldte »Flyvehede«, alm. Hedestigninger.
Disse Tilfælde behandles bedst med
Brompræparater ell. Organpræparater, fremstillede af
Æggestokke; se Menstruation.
(Lp. M.). J. P. H.
Klimatfeber, d. s. s. Malaria,
Koldfeber.
Klimatkur, se Aandedrætskure.
Klimatologi (gr.), Læren om Klima, jfr.
Meteorologi.
Klimatoterapi (gr.), Behandling ved Hjælp
af Klimatkure.
Klimova, By i Lillerusland, Ukraine,
Guvernementet Tschernigov, har c. 8000 Indb., bebos
næsten udelukkende af Raskolniker og er Sæde
for Sektens øverste Bestyrelse. Indbyggerne
driver Havebrug og Tilvirkning af Talg- og
Vokslys.
G. Ht.
Klimovitschi [kli’måvit∫i], polsk
Klimoviz, By i Rusland, Guv. Mohilev, liggier 135
km ØSØ. f. Mohilev ved Kalinitza. C. 6000 Indb.,
hvoriblandt en stor Del Jøder.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
