Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klorider - Klorit - Kloritoid - Kloritskifer - Kloritter - Klorjern - Klorjod - Klorkadmium - Klorkalcium - Klorkali - Klorkalium - Klorkalk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enkelte K. er temmelig tungtsmeltelige og
stivner atter ved Afkøling til hornagtige Masser;
saadanne K. kaldte man tidligere
Hornmetaller, f. Eks. Hornsølv og Hornbly.
Mange K. finder vigtige tekniske og medicinske
Anvendelser, f. Eks. Kaliumklorid,
Natriumklorid (Køkkensalt), Ammoniumklorid (Salmiak),
Magniumklorid, Ferriklorid, Merkuriklorid
o. s. v.
M. M-r.
Klorit er Fællesnavn for en Gruppe af
glimmerlignende Mineraler med oftest grøn Farve.
De krystalliserer monoklint og spalter med stor
Lethed efter Basis ligesom Glimmer, men de
tynde Spialtningsblade er hos K. uelastiske.
Haardheden er oftest lidt mindre end hos
Glimmer. Kemisk bestaar K. af magnesia-, jern- og
lerjordholdige Silikater med noget Vand, som
først kan uddrives ved Glødning; Manglen paa
Alkalier er Hovedforskellen fra Glimmer. K. er
i Naturen gennemgaaende opstaaede som
Omdannelsesprodukter af Hornblende, Augit, Biotit
o. a. magniumholdige Silikater og forekommer
derfor overordentlig udbredt, men oftest kun i
urene Masser.
Kloritgruppens Mineraler har til
Dels en indviklet kem. Sammensætning, som er
vanskelig at tolke, ligesom det ogsaa er
vanskeligt at drage Grænsen mellem de enkelte Arter.
Tschermak inddeler dem i a)
Ortokloritter, som ofte findes i veludviklede Krystaller
og Tavler, og som kan opfattes som Blandinger
i vekslende Forhold af Serpentinsilikatet H4Mg3
Si2O9 med et Silikat H4Mg2Al2SiO9, og b)
Leptokloritter med mere indviklet
Sammensætning og forekommende i finskællede eller
-traadede Masser. Denne Fortolkning har dog
ikke vist sig fuldt tilfredsstillende; andre
Teorier er opstillede bl. a. af Clarke. — De
vigtigste Arter i Kloritgruppen er: 1) Proklorit
(Ripidolit, Grängesit) danner smaa,
mørkegrønne, tilsyneladende heksagonale
Krystaller, undertiden ormebugtede Smaasøjler
(saakaldet Helminth), oftest dog
smaaskællede Aggregater, og forekommer særdeles
udbredt i Gnejs, Granit, Kloritskifer, saaledes i
Alperne (her ofte som grønt Overtræk paa
Bjergkrystal og Adular); mere kompakte
Masser findes i Cornwalls Tingange o. a. St. — 2)
Klinoklor findes i smukke og ofte tydelig
monokline Krystaller, ved Achmatovsk i Ural,
Zillerthal og Zermatt i Alperne, West Chester i
Pennsylvania; Leuchtenbergit er en
jernfattig, hvid Varietet bl. a. fra, Slatoust i
Ural. — S) Pennin danner store grønne,
tilsyneladende rhomboedriske Krystaller paa
Serpentin ved Zermatt i Schweiz o. a. St. En
Varietet heraf er den røde Kämmererit fra
Bisersk i Perm o. a. St. — 4)
Korundofilit forekommer bl. a. sammen med Korund
ved Chester i Massachusetts. — De nævnte 4
Hovedarter hører til Ortoklorit, og de 3 første
indbefatter de fleste, oftest slet og ret som K.
betegnede alm., finskællede Varieteter. Til
Leptoklorit regnes en stor Mængde til Dels
ufuldkomment definerede Arter ell. Varieteter,
saaledes: Cronstedtit i tilsyneladende
rhomboedrisk hemimorfe Krystaller, mørkegrøn,
noget haardere og mere elastisk end andre K.,
fra Pribram i Böhmen og fra Cornwall;
Dafnit, mørkegrønne, smaakugleformede
Aggregater fra Cornwall; Delessit, finskællede ell.
traadede Udfyldninger i Mandelsten ved
Oberstein i Tyskland o. a. St.; Ekmannit, grøn
indtil sort, finskællet ell. kompakt, fra Grythytta
i Sverige; Epiklorit, traadet og grøn, fra
Harzhurg i Harz; Klorofæit, mørkegrøn og
kompakt, danner Udklædning af Hulrummene
i Mandelsten paa Hebriderne, Færøerne o. s. v.
(N. V. U.). O. B. B.
Kloritoid, se Sprødglimmer.
Kloritskifer kaldes skifrede Stenarter, som
væsentlig bestaar af Klorit. Det er
gennemgaaende bløde Stenarter af mørkegrøn Farve; de
regnes til de krystallinske Skiferes Gruppe og
optræder som underordnede, lag- ell.
linseformede Masser i Gnejs, Glimmerskifer og Fyllit.
De kan indeholde forsk. Mineraler,
iøjnefaldende Krystaller, saaledes Magnetjernsten,
Straalsten, Epidot. K. er ret hyppig, især i
yngre Grundfjeld, saaledes i Skandinavien,
Alperne, Ural o. s. v.
(N. V. U.). O. B. B.
Kloritter, klorsyrlige Salte, se
Kloresyrling.
Klorjern, d. s. s. Jernklorid.
Klorjod, Jodklorid. Klor og Jod
danner to Forbindelser med hinanden,
Jodmonoklorid og Jodtriklorid. Jodmonoklorid,
JCl, er et rubinrødt krystallinsk Stof med Smp.
27°, der faas, naar tør Klor ledes til Jod. Det
koger ved 101° under delvis Sønderdeling. Af
Vand hydrolyseres det under Dannelse af Jod,
Jodsyre og Klorbrinte. Jodtriklorid, JCl3,
faas ved videre Indvirkning af Klor paa
Monokloridet som lange gule Naale. Opvarmes det
under Atmosfærens Tryk, spaltes det til
Monokloridet og Klor, men opvarmes det i et lukket
Kar, smelter det under sit eget Damptryk ved
101° til en rødbrun Vædske. Det er meget
flygtigt og Dampene angriber Slimhinderne stærkt;
det opløses i 5 Dele Vand under delvis
Hydrolyse til Jodsyre og Klorbrinte; denne
Opløsning anvendes som Antiseptikum. Det tjener
ogsaa som Kloroverføring ved Klorering af
organiske Stoffer.
M. M-r.
Klorkadmium, se Kadmiumklorid.
Klorkalcium, se Kalciumklorid.
Klorkali, se Natriumhypoklorit.
Klorkalium, se Kaliumklorid.
Klorkalk, Blegekalk, Blegepulver,
fremstilles ved at lede Klor til læsket Kalk og
bestaar af Kalciumhypoklorit, Kalciumklorid og
Kalciumhydroksyd. Sandsynligvis er de to
førstnævnte Stoffer til Stede i Form af et
Dobbeltsalt Ca < Cl/OCl. Ved Paavirkning af Syrer, selv
saa svage som Luftens Kulsyre, afgiver K. Klor,
oftest blandet med Klorundersyrling, og herpaa
beror dets Virkning som Blegemiddel.
Fabrikationen foregaar paa den Maade, at brændt
Kalk læskes, saaledes at det kun indeholder et
meget ubetydeligt Overskud af Vand, hvorefter
det f. Eks. udbredes paa Bunden af meget store
Blykamre, gennem hvis Loft man tilleder Klor
omtr. i den beregnede Mængde. Temp. holdes
saa lav som muligt (under 25°), og et
Overskud af Klor undgaas, begge Dele for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
