Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klorkalk - Klorknaldgas - Klorkobber - Klorkobolt - klorkromsurt Kali - Klorkromsyre - Klorkulilte - Klorkulstof - Klorkulsyre - Klorkvægsølv - Klorkvælstof - Klormagnesium - Klormagnium - Klormangan - Klormanganokalit - Klormetaller - Klormetyl - Klormonoxyd - Klornatrium - Klornatron - Klornikkel - Klorofan - Kloroform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhindre Dannelsen af Klorat. K. er et hvidt ell.
graaligt, groft Pulver, der i fugtig Luft
indsuger Vand og derved bager sammen og bliver
smattet. Ved Henliggen i Luften paavirkes det
saaledes af Kulsyren og Sollyset, at det
efterhaanden mister en Del af sin Klor, og det maa
derfor opbevares i tæt tillukkede Beholdere, helst
i Mørke. Man kan i øvrigt ogsaa delvis beskytte
det mod Luftens Paavirkning ved at
sammenpresse det ved hydraulisk Tryk til en kompakt
Masse, idet da kun dennes Overflade angribes.
K.’s Værdi retter sig efter den Mængde Klor,
det kan udvikle ved Behandling med Syre, det
saakaldte virksomme ell. aktive Klor,
af hvilket Handelsvaren som Regel indeholder
25—36 %. Teoretisk set skulde der kunne
findes 49 %, men p. Gr. a. Dannelsen af de
nævnte basiske Salte er det umuligt at
fremstille K. med mere end højst 43 % virksomt
Klor. Bestemmelsen af dettes Mængde, den
saakaldte Klorometri, foretages som Regel ved
til en i Vand udrørt, afvejet Mængde K. at
sætte Kaliumjodid og lidt Saltsyre, hvorved der
udskilles en med det virksomme Klor
ækvivalent Mængde Jod, som derpaa titreres med
Natriumthiosulfat. Undertiden udtrykkes den
virksomme Klormængde, i St f. procentvis
i Grader Gay-Lussac, svarende til det
Antal l Klor, som kan udvikles af 1 kg Klor.
Disse Grader kan omsættes til Procenter ved
Multiplikation med 0,317763. K. anvendes
hovedsagelig til Blegning og til Desinfektion; til
sidstnævnte Brug kan man anvende K. paa den
Maade, at man vasker de Genstande, der skal
desinficeres, dermed, ell. man kan anbringe dem
i et lukket Rum, i hvilket er hensat Skaale med
K. overhældte med en svag Syre
(Klorrøgning); daarligt Vand kan gøres fuldstændig
sterilt ved Tilsætning af en ringe Mængde K.
Den tilsvarende Natriumforbindelse kaldes
Natronkalk og udgør det virksomme Indhold
i Eau de Labarraque.
K. M.
Klorknaldgas er en Blanding af lige store
Rumfang Klor og Brint; en saadan Blanding
eksploderer heftig ved Sollysets Indvirkning
eller ved Antændelse. Ved Eksplosionen dannes
Klorbrinte (s. d.). Ogsaa andre paa violette
Lysstraaler rige Lyskilder bevirker
Eksplosionen; 1 Rumfang Brint og 1 Rumfang Klor
danner derved 2 Rumfang Klorbrinte.
(O. C.). M. M-r.
Klorkobber, se Kupro- og
Kupriklorid.
Klorkobolt, se Koboltoklorid.
klorkromsurt Kali, se
Kromsyreklorider.
Klorkromsyre, se Kromsyreklorider.
Klorkulilte, d. s. s. Karbonylklorid.
Klorkulstof, se Kulstoftetraklorid.
Klorkulsyre, COCl(OH), kendes ikke i fri
Tilstand; derimod danner den karakteristiske
Æterarter, som viser betydelig Reaktionsevne.
Disse Klorkulsyreætere opstaar ved
Indvirkning af Karbonylklorid, COCl2, paa
Alkoholer, Klorkulsyremetylæter, COCl
OCH3, koger ved 71,4° og sønderdeles af Vand
under Dannelse af Metylalkohol, Saltsyre og
Kulsyre, Klorkulsyreætylæter, COCl
OC2H5, har en kvælende Lugt, koger ved 94°
og giver ved Indvirkning af Ætylalkohol ved
alm. Temp. Ætylkarbonat.
(O. C.). M. M-r.
Klorkvægsølv, se Merkuro- og
Merkuriklorid.
Klorkvælstof er antagelig en Blanding af
Kvælstoftriklorid, NCl3, og
Kvælstofpentaklorid, NCl5. Det dannes ved at lede
Klor til en varm Ammoniumklorid-Opløsning
ell. ved at elektrolysere en koncentreret
Ammoniumkloridopløsning, hvorved K. udskilles
ved den positive Pol, ell. endelig ved at sætte
Klornatron til en Opløsning af
Ammoniumklorid. K. er en lysegul Olie af Vf. 1,7, som
virker energisk klorerende, særlig paa organiske
Stoffer; den derved frigjorte Reaktionsvarme
bringer Resten af K. til at eksplodere heftigt,
saaledes vil Terpentinolie, Fosfor, ja selv Spor
af Fedt, Støvdele m. m. fremkalde voldsomme
Eksplosioner. Da K. tillige let eksploderer ved
Stød, saa er K. et af de farligste Stoffer at
behandle; dets Opdager, Dulong, mistede
saaledes et Øje og 3 Fingre. K. fordamper
hurtigt; dets Damp har en stikkende Lugt og
angriber Øjne og Slimhinder. En fortyndet
Opløsning af K. i Benzol, der kan faas ved hurtigt
at sætte Benzol til Blandingen af Klornatron
og Ammoniumklorid og omryste, kan
behandles uden Fare. K. er temmelig letopløselig i
Vand, men efterhaanden indtræder Hydrolyse,
idet det spaltes til Ammoniak og
Klorundersyrling.
M. M-r.
Klormagnesium, se Magniumklorid.
Klormagnium, se Magniumklorid.
Klormangan, se Manganoklorid.
Klormanganokalit, et Mineral af
Sammensætning 4KCl,MnCl2, der er fundet som smaa,
farveløse, romboedriske, henflydende Krystaller
paa Brudstykker, udkastede af Vesuv Apr. 1906.
O. B. B.
Klormetaller, se Klorider.
Klormetyl, se Metylklorid.
Klormonoxyd [-åk’sy’ð], se
Klorundersyrling.
Klornatrium, se Natriumklorid.
Klornatron, se Natriumhypoklorit
og Klorundersyrling.
Klornikkel, se Nikkelklorid.
Klorofan er en Varietet af Flusspat, som
under Ophedning fosforescerer med grønt Lys;
den forekommer bl. a. ved Nertsjinsk i Sibirien
og ved Trumbull i Connecticut.
(N. V. U.). O. B. B.
Kloroform, Triklormetan,
Metenylklorid, CHCl3, blev opdaget 1831 af Liebig
og samtidig af Soubeiran. Teknisk
fremstilles den oftest ved Indvirkning af Klorkalk paa
fortyndet Alkohol ell. Acetone; Blandingen
opvarmes ved Vanddamp til 45°; Reaktionen
fortsættes derpaa af sig selv under
Varmeudvikling, og man faar et Destillat, der deler sig i
to Lag, af hvilket det nederste bestaar af raa
K.; denne skilles fra det øverste Lag, som
væsentligst bestaar af Vand, vaskes med Vand og
derpaa med koncentreret Svovlsyre samt
renses ved Rektifikation. K. fremstilles ogsaa, og i
særlig ren Tilstand, ved Sønderdeling af Kloral
med Alkalier, hvorved tillige dannes myresurt
Natron. For øvrigt er der mange forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
