Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloroform - Kloroformering - Klorofyl - Klorofylliner - Klorofyllit - Klorofæit - Klorom - Klorometri - Kloroplast - Klorose - kloroversurt Kali - Kloroversyre - Kloroversyreanhydrid - Klorrøgning - Klorstrontium - Klorsulfonsyre - klorsur Baryt - klorsurt Kali - klorsurt Natron - Klorsvovl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at komme større Mængder paa ad Gangen, men
kun paadryppe K. draabevis bruges
mindre K., og Farerne ved Kloroformeringen
formindskes. Under Bedøvelsen maa den, der
forestaar denne, nøje passe Patientens Puls og
Aandedræt, ligesom han, hvis Patienten skal kaste
op, maa passe at dreje hans Hoved saaledes,
at det opkastede kommer ud og ikke suges ned
i Lungerne.
En særlig Form for Kloroformering anvendes
undertiden hos Fødende alene i det Øjemed
at formindske Vesmerten, men uden at Kvinden
skal miste Bevidstheden. Man lader da kun
indaande nogle faa Draaber ved hver Ve. Dette
kan imidlertid kun anvendes henimod
Fødslens Slutn. (kaldes obstetricisk Narkose).
Hvor megen K. der anvendes ved en
Bedøvelse, er forsk. efter Patientens Individualitet,
ligesom ogsaa, som omtalt, Metoden for
Bedøvelse spiller en Rolle — der bruges mindst ved
Dryppemetoden. Der gaar mest K. med til at
indlede Bedøvelsen, saa at Forbruget er
forholdsvis mindst ved en langvarig Bedøvelse; til
en saadan bruges ofte næppe 1/2 cm3 pr Min. I
de senere Aar har K. alm. for en Del maattet
vige Pladsen som Bedøvelsesmiddel for den
mere ufarlige Æter. Advarende Røster mod K.
har herhjemme navnlig lydt fra O. Wanscher
og Th. Rovsing. K. anvendes dog stadig en Del
og navnlig i Tilfælde, hvor man frygter Æterens
skadelige Indvirkning paa Luftvejene.
Misbrug af K. er sjælden, men forekommer
dog, f. Eks. saaledes, at Vedk. hver Aften
indaander K. for at falde i Søvn. Herved kan
udvikle sig en kronisk
Kloroformforgiftning, der meget ligner den kroniske
Alkoholforgiftning.
K. findes i det officinelle Præparat
Kloroformvand (1 : 200), der dog mest bruges
som Opløsningsmiddel for andre Medikamenter
og for at dække disses Smag. Udvendig
benyttes K. især som Kloroformolie og
Kloroformsprit (lige Dele K. og
Olivenolie ell. Spiritus) som smertestillende
Indgnidningsmiddel ved Nervesmerter og reumatiske
Lidelser.
(Lp. M.). J. P. H.
Kloroformering, se Kloroform.
Klorofyl, se Bladgrønt.
Klorofylliner er Forbindelser, der dannes,
naar det kem. indifferente Klorofyl behandles
med en Opløsning af Kaliumhydroxyd; herved
forsæbes to Alkylgrupper, og der opstaar Salte
af Trikarbonsyren Klorofylin.
R. K.
Klorofyllit er en omdannet (vandholdig og
bladet) Cordierit, der forekommer ved
Unity i Maine.
(N. V. U.). O. B. B.
Klorofæit, se Klorit.
Klorom er en meget sjælden Lidelse, der
særlig rammer Børn eller unge Mennesker og
viser sig som græsgrønne ell. graagrønne
svulstlignende Knuder og Fortykkelser, der
fortrinsvis udvikles under Ansigtsknoglernes
Benhinde, men ogsaa kan optræde paa andre Knogler
og i indre Organer. Knuderne bestaar af
Celler, der svarer til de Typer af hvide
Blodlegemer og Benmarvsceller, som ved Leukæmi (s.
d.) ophobes i Blodet og danner Knuder i
Organerne. Da tilmed Blodet hos Patienter,
lidende af K., ogsaa kan indeholde saadanne Celler
i betydelig Mængde, er man i den nyeste Tid
tilbøjelig til at opfatte K. som en særlig Form
af Leukæmi ell. som en Leukæmien
nærstaaende Sygdom, og den tidligere gængse
Anskuelse, at K. bør henregnes til de ægte Svulster
(Sarkom, Lymfosarkom), lader sig næppe
opretholde. Det grønne Farvestofs Natur og
Oprindelse er ikke tilstrækkeligt klarlagt.
Johs. F.
Klorometri, se Klorkalk.
Kloroplast, d. s. s. Bladgrøntkorn, se
Bladgrønt.
Klorose, d. s. s. Blegsot.
kloroversurt Kali, Kaliumperklorat,
se Kaliumklorat og Kloroversyre.
Kloroversyre, Perklorsyre, HClO4, er
den bestandigste af Klorets Iltsyrer. Den
dannes ved Sønderdeling af Klorsyre (s. d.), men
faas lettest af Kaliumsaltet,
Kaliumperklorat, KClO4, der dannes ved Ophedning af
Kaliumklorat (s. d.). Kaliumperklorat giver ved
Destillation med koncentreret Svovlsyre i
Vakuum vandfri K. som en farveløs Vædske af
Vf. 1,76, der er letopløselig i Vand under
Varmeudvikling og suger Fugtighed fra Luften.
Den er overordentlig eksplosiv. Den
frembringer Saar paa Huden, antænder Papir og andre
brændbare Stoffer, men dens vandige Opløsning
er meget bestandig, ligesom dens Salte, der
endog taaler svag Glødning. Den sønderdeles
ikke saaledes som Klorets andre Syrer af
Saltsyre. Zink, Jern og Aluminium kan opløses i
K. uden at reducere den. Saltene er med
Undtagelse af Kaliumsaltet letopløselige i Vand.
Ved Indvirkning af Fosforpentoxyd paa
vandfri K. ved ÷ 10° dannes
Kloroversyreanhydrid, Cl2O7; det kan destilleres af
Reaktionsblandingen og er en farveløs Vædske
med Kogepunkt 82°. Det sønderdeles
efterhaanden i Klor og Ilt; ved Slag ell. Berøring med
en Flamme sker Sønderdelingen med voldsom
Eksplosion.
M. M-r.
Kloroversyreanhydrid, se
Kloroversyre.
Klorrøgning, se Klorkalk.
Klorstrontium, se Strontiumklorid.
Klorsulfonsyre, Cl.SO2.OH, dannes ved
direkte Forening af Svovlsyreanhydrid med
Klorbrinte: SO3+HCl=Cl.SO2OH og fremstilles ved
at lede tør Klorbrinte til en rygende
Svovlsyre, som indeholder 80 % S03, hvorefter
Produktet destilleres. K. koger ved 158° og har
Vægtfylde 1,72 ved 18°. Den virker stærkt
paa mange Brintforbindelser, hvis Brint derved
erstattes af Gruppen SO2OH; saaledes giver
Ammoniak NH3, ved Indvirkning af K.
Imidosulfonsyre NH(SO2OH)2; Benzol, C6H6, giver
paa tilsvarende Maade C6H5.SO2OH. I Stedet for
ren K. bruger man i Teknikken ofte en
Blanding af rygende Svovlsyre med smeltet og
pulveriseret Klornatrium.
(O. C.). M. M-r.
klorsur Baryt, d. s. s. Baryumklorat,
se Klorsyre.
klorsurt Kali, se Kaliumklorat.
klorsurt Natron, se Natriumklorat.
Klorsvovl. Det Stof, der i Teknikken
anvendes under Navnet K., er
Svovlmonoklorid, S2Cl2. Se Svovlklorider.
M. M-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
