Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klorsyre - Klorsyrling - Klorsølv - Klorsølvpapir - Klorsølvplader - Klortetroxyd - Klortin - Klortrioxyd - Klorundersyrling - Klorundersyrlinganhydrid - Klorvand - Klorvismut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klorsyre, HClO3, fremstilles ud fra
Kaliumklorat (s. d.), der let faas rent, idet dette
først omdannes til Baryumklorat. Man
sætter Svovlsyre, Aluminiumsulfat og Alkohol
til en vandig Opløsning af Kaliumklorat, herved
fældes Kaliumaluminiumsulfat (Alun), cg der
faas en Opløsning af Klorsyre, der tillige
indeholder Svovlsyre; sættes hertil
Baryumhydroxyd, dannes det letopløselige Baryumklorat, og
fældes uopløselig Baryumsulfat, der filtreres
fra. Ved Inddampning af Opløsningen faas da
Baryumklorat i vandklare, søjleformede
Krystaller af Sammensætningen Ba(Cl03)2,H2O.
Sættes nu den beregnede Mængde fortyndede
Svovlsyre til en Baryumkloratopløsning, fældes alt
Baryum som Baryumsulfat, der frafiltreres,
og man har da en ren vandig Opløsning af K.
Denne Opløsning kan koncentreres ved
Inddampning i Vakuum over koncentreret
Svovlsyre, indtil den indeholder 40 % K., og svarer
til Formlen HClO3,7H2O. Forsøger man at
koncentrere den yderligere, sønderdeles den under
Dannelse af Klordioxyd og Kloroversyre, 3HClO3
=2ClO2+HCl04+H2O. Opløsningen er temmelig
bestandig ved alm. Temp., men ved Indvirkning
af organiske Stoffer sønderdeles den hurtig, og
f. Eks. Papir antændes ved at befugtes med
den. Ogsaa ved Henstand i Lyset spaltes den
efterhaanden under Dannelse af Kloroversyre.
Klorsyrens Salte (Kloraterne) er ved alm. Temp.
bestandige, og deres vandige Opløsning virker
ikke iltende; men Klorater, der opvarmes til
henimod Smeltning, er overordentlig virksomme
Iltningsmidler, idet de da reduceres til Klorider.
Blandinger af brændbare Stoffer og Klorater
brænder heftigt og eksplosionsagtig, saa snart
Omsætningen indledes med en Gnist ell. et Stød.
Ogsaa rene Klorater uden Tilsætning af
brændbart Stof kan ved tilstrækkelig kraftig Impuls
f. Eks. en kraftig Knaldkvægsølvtænding
sønderdeles eksplosionsagtig i Klorid og Ilt. Man
har forsøgt at anvende Klorater til
Sprængstoffer, men disse
Kloratsprængstoffer har ikke vundet Indpas, idet de ofte er
alt for følsomme over for Stød og Slag og
desuden for brisante. Klorater anvendes i
Fyrværkeriet i Tændstikfabrikationen og til
Tøjtrykning.
M. M-r.
Klorsyrling, HClO2, kendes ikke i fri
Tilstand, idet den, naar den frigøres af sine Salte
Kloritterne, øjeblikkelig spaltes. —
Kaliumsaltet, Kaliumklorit, faas sammen med
Kaliumklorat, naar Klordioxyd ledes til Kalilud,
idet 2KOH+2ClO2=KClO2+KClO3+H2O.
Natriumklorit kan faas kloratfrit ved
Indvirkning af Klordioxyd paa Natriumoverilte,
2Na2O2+2ClO2=2NaCl02+O2. Sættes en
Opløsning af Sølvnitrat til en Opløsning af et
Klorit, faas et Bundfald af Sølvklorit,
AgClO2, der er meget tungtopløseligt i koldt
Vand; omkrystalliseret af varmt Vand faas det
som gulgrønne Krystalblade. Ogsaa
Blyklorit Pb(ClO2)2 er tungtopløseligt. K. er en
saa svag Syre, at den endog frigøres af
Kulsyre. Dens Anhydrid, Klortrioxyd, ClO3,
kendes ikke.
M. M-r.
Klorsølv, se Hornsølv og
Sølvklorid.
Klorsølvpapir, fot. Udkopieringspapir, der
som lysfølsomt Stof indeholder Klorsølv
(Aristopapir, Celloidinpapir, Albuminpapir).
C. E. A.
Klorsølvplader, fot. Plader, hvis
lysfølsomme Bestanddel hovedsagelig er Klorsølv.
Pladerne er langsommere virkende end
Bromsølvplader, men giver et meget fintkornet
Billede. K. benyttes navnlig til Fremstilling af
Diapositiver til Lysbilleder samt til
Vinduesbilleder.
C. E. A.
Klortetroxyd [-tråk’sy’ð], Cl2O4, d. s. s.
Klordioxyd, ClO2.
Klortin, se Stanno- og
Stanniklorid.
Klortrioxyd [-åk’sy’ð],
Klorsyrlinganhydrid, se Klorsyrling.
Klorundersyrling, HClO. Denne Syre
dannes ved Hydrolyse af Klor, idet den reversible
Proces Cl2 + H2O⇄HCl + HClO indstiller sig
paa en Ligevægt (se Klor). K. findes derfor i
Klorvand, men da K. efterhaanden spaltes i Ilt
og Klorbrinte, vil Klorvand ved Henstand kun
indeholde Klorbrinte. K. kan vindes ved at
ryste Klorvand med, ell. lede Klor til en
Opslemning af Merkurioxyd, derved bindes den
ved Klorets Hydrolyse dannede Klorbrinte som
basisk Merkuriklorid ell. Merkuriklorid, mens
den svage d. v. s. kun lidt dissocierede K. ikke
bindes til Salt og derfor kan destilleres af
Blandingen og faas som en vandig Opløsning. En
saadan vandig Opløsning af K. faas ogsaa ved
at destillere Klorkalk med Borsyre ell.
Underskud af Salpetersyre, idet Klorkalk, der faas
ved Indvirkning af Klor paa Kalciumhydroxyd,
er en Blanding af Kalciumklorid og
Kalciumhypoklorit. Neutraliseres nemlig Klorvand med
en Base, ell. ledes Klor til en Opløsning af en
Base, forløber Klorets Hydrolyse til Ende, og
der dannes en Blanding af et Klorid og et
Hypoklorit, dette er Navnet paa Salte af K.
Anvendes Natronlud, faas Klornatron (se
Natriumhypoklorit). — K. er en meget
svag Syre, saa svag, at Kulsyre uddriver den af
dens Salte, den er desuden meget ubestandig
og kendes ikke i ren Tilstand, men kun i
vandig Opløsning; en saadan konc. Opløsning
spaltes hurtig i Sollys, langsommere i Mørke til
Klor, Klorsyre og Ilt. K. virker stærkt iltende
og bleger Farvestoffer, hvorfor den anvendes
til Blegning. — Anhydridet af K.,
Klormonoxyd, Klorundersyrlinganhydrid,
faas ved Indvirkning af tørt Klor paa tørt gult
Merkurioxyd som en brungul Luftart, der ved
stærk Afkøling fortættes til en mørkegul
Vædske med Kp. + 5°. Denne Forbindelse er
navnlig i flydende Tilstand i høj Grad
eksplosiv. Ved Indvirkning af Sollys spaltes den i
Løbet af nogle Minutter, men uden
Eksplosion til Klor og Ilt. Den er letopløselig i Vand.
Af K.’s Forbindelser er Natriumhypoklorit og
Klorkalk de vigtigste, de anvendes meget til
Blegning. Salte af K. kaldes ofte Blegesalte.
M. M-r.
Klorundersyrlinganhydrid, se
Klorundersyrling.
Klorvand, se Klor.
Klorvismut, se Vismutklorid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
