Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloryr - Klorzink - Kloræter - Klorætyl - klos - Klose, Friedrich - Kloset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kloryr (Klorür), ældre Betegnelse for
lavere Klorider; den benyttes, naar samme Stof
danner fl. Klorforbindelser; den mindst
klorholdige af disse kaldes da K.
(O. C). M. M-r.
Klorzink, se Zinkklo rid.
Kloræter, se Ætylklorid.
Klorætyl, d. s. s. Ætylklorid.
klos [klås] (Søv.) bet. det samme som tæt ved
ell. tæt til, f. Eks. at løbe k. til noget, tage noget
k. K. til Vinden ell. k. Bidevind bet. at ligge
saa tæt ved Vinden, at Sejlene netop staar
fulde, naar de er stillet til Bidevind Sejlads. K.
rebe er at stikke alle Reb ind.
C. B-h.
Klose, Friedrich, tysk Komponist, f. 29.
Novbr 1862 i Karlsruhe, er bl. a. Elev af V.
Lachner og Anton Bruckner og blev 1907 Prof.
i Kompositionslære (efter Thuille) ved
Münchens Musikakademi. K. har navnlig skaffet sig
Navn som Komponist af omfangsrige
Korværker og symfoniske Digtninge med Kor, der
delvis er fremkomne ved tyske Musikfester,
saaledes en Messe, »Ein Festgesang Neros«, »Die
Wallfahrt nach Kevelaar«, »Das Leben ein
Traum«, »Der Sonne-Geist« (1918); et
ejendommeligt dram.-symfonisk Værk, »Ilsebill« ell. »Der
Fischer u. seine Frau« er ogsaa opført paa
Scenen.
W. B.
Kloset kaldes et Apparat, der er bestemt til
Benyttelse ved Menneskers Udtømmelse af de
faste Ekskrementer, og hvis Hovedbestanddel er
en mindre Beholder — Spand, Tønde, Skaal
e. l. —, som optager Ekskrementerne.
Betegnelsen K. bruges dog ogsaa ofte — mere i
Overensstemmelse med Ordets egl. Bet.: »Aflukke«
— om et Rum, bestemt til Anbringelse deri af
et K. I sin simpleste Skikkelse er K. kun en
Beholder (en Spand ell. Tønde), forsynet med
et som Sæde tjenende Laag med en Aabning;
Beholderen kan imidlertid ogsaa anbringes i
en Slags Kasse, i hvis Laag er anbragt et Hul
over Beholderen. Kassen kan ved Tilføjelse af
Armlæner o. s. v. mere ell. mindre fuldstændig
gives Form af en Stol; K. kaldes da ofte
Natstol. I begge Slags K. kan Aabningen over
Beholderen lukkes med en Klap. ell. et særligt
Laag, ved hvis Lukning undertiden
tilvejebringes et Vandlukke. K., som de omtalte, er
transportable; skal K. anbringes i et særligt Rum,
gøres Sædet med Aabning ofte fast. »Sæde« er
for øvrigt ikke altid en fuldstændig korrekt
Betegnelse; i sydlige Lande bruges hyppig K. à
la turque. »Sædet« er ved dem anbragt i
Gulvhøjde ell. kun lidt højere, og Personen, som
benytter K., sidder paa Hug derpaa under
Defækationen. Saadan Brug af et alm. Sæde
kan man forhindre ved at gøre det skraat
ell. ved at indsnævre Klosetrummet opadtil.
Det i Sverige ved Midten af 19. Aarh.
fremkomne Marino’s K., i hvilket en Adskillelse
af de fjaste og de flydende Ekskrementer er
tilstræbt, betegner i sanitær Henseende et
betydeligt Fremskridt i Forhold til de ovf. omtalte
K. I dem gaar nemlig Ekskrementmassen
særlig hurtig i Forraadnelse p. Gr. a. den
indeholdte Urin, fordi denne næsten øjeblikkelig
efter Udtømmelsen begynder at dekomponeres
under Udvikling af Ammoniak og derved
begunstiger Forraadnelsen ogsaa af de faste
Ekskrementer. I Marino’s K. er fortil under Sædet
anbragt en Skaal, der opfanger den udtømte
Urin og er forsynet med et Afløb til en lille
Beholder, som let kan fjernes, udtømmes og
renses. Marino’s K. er tillige forsynet med et
Rør, der fra Undersiden af Sædet fører ud i
det fri ell. til en Skorsten og saaledes giver
Aftræk for ildelugtende Luftarter. Tidspunktet
for Ekskrementernes Forraadnelse har man
ogsaa søgt at udsætte ved at tilsætte dem visse
Stoller, saasom Klorkalk, Jernvitriol, Savsmuld
ell. Infusoriejord, vædet med Karbolsyre, tør
Jord, Tørvesmuld ell. Tørvemel o. m. fl. De
fleste af disse Stoffer er vel ikke ell. kun i
ringe Grad bakteriedræbende og virker
væsentlig kun desodoriserende; men tør Jord og
navnlig Tørvesmuld og Tørvemel har dog særegne
Egenskaber. Dels opsuger de en Del af
Ekskrementernes Fugtighed og vanskeliggør
allerede derved Forraadnelse, dels optager de paa
særlig Maade den ved den først indtrædende
Ekskrementgæring udviklede Ammoniak, der
ellers begunstigeir en videregaaende
Forraadnelse. Stofferne kan naturligvis anvendes i
Forbindelse med en Adskillelse af
Ekskrementerne efter Marino’s Princip; af Tørvesmuld
og Tørvemel behøves da kun forholdsvis lidt,
for at den tilsigtede Virkning skal opnaas.
Stofferne kan udstrøs paa Ekskrementerne med
en stor Ske e. l. efter hver Udtømmelse, ell.
de kan kastes portionsvis ud over dem fra en
bag K. opstillet Beholder ved en Mekanisme,
der sættes i Bevægelse af Klosetsædet, idet
dette, naar man rejser sig derfra, af en
Kontravægt ell. Fjeder bringes til at løfte sig lidt.
Aske virker til Dels paa samme Maade som
Tørvesmuld; det anvendes i det eng.
Aske-K. Dette er et alm. K., ved hvis Side er
opstillet en Askekasse, der sædvanlig er forsynet
med Sigter til Frasigtning af Koks, og som
forneden har en Aabning, hvorfra selve Asken
falder ud over Ekskrementerne. Da
Forraadnelse indtræder lettere om Sommeren end om
Vinteren, og da just ved Sommertid Mængden
af Aske i en Husholdning, er ringe, kan
Anvendelsen af Askeskloset ikke anbefales.
Selvfølgelig kan man ogsaa tilsætte virkelig
desinficerende Stoffer til Ekskrementerne i et K., og
en saadan Tilsætning bliver en bydende
Nødvendighed, naar K. benyttes af Personer, fra
hvem patogene Bakterier udtømmes med
Ekskrementerne.
Der er til Brugen af de hidtil særlig omtalte
K., som ofte sammenfattes under Betegnelsen
»Beholder-K.«, knyttet bl. a. den Gene, at
Beholderen, en løs Spand ell. Tønde af
galvaniseret ell. emailleret Jern ell. af Træ, med visse
— helst korte — Mellemrum maa borttages og
tømmes. Man har derfor konstrueret K. med
fast Beholder. Denne laves da af brændt,
glaseret Ler e. l. ell. af Jern og faar Form af en
tragtlignende Skaal ell. Kumme, der saa fra
en Aabning i Bunden, eventuelt gennem et
lodretstillet Rør, et saakaldet »Faldrør«, kan
have Udløb til en større Grube ell.
Samlebeholder. En ganske særlig Form af
Samlebeholder — derimod egl. ikke af selve K. —
anvendes til det saakaldte Ildkloset, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
