Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klosterbygninger - Klosteret - Klosterfrøken - Klostergrab - Klosterhvælving - Klosterhæving - Klosterlasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hele Bygningsmaade kan derimod variere
efter de forsk. Munkeordener. Ved
Cisterciensernes Kirker findes saaledes ikke Absider ell.
noget særligt Taarn, men de øvrige Bygninger
kan være meget pragtfulde. Birgittinernes
Kirker har Kor i Vest; Tiggermunkenes Kirker
mangler saavel Klokketaarn som Tværskib; i
Helligaandsklostrene findes ved Siden af den
store Sygesal et særligt Kapel o. s. v.
Uoverensstemmelserne mellem Munkeordenerne kan
stundom ogsaa mærkes paa Mængden,
Størrelsen og Benyttelsen af Udbygninger. I særlig
stort Antal kan de forekomme ved Benediktiner-
og Cistercienserklostrene, der som Følge heraf
kan faa Udseende af en hel lille By. Ved
Johanniterklostrene er en af Udbygningerne gerne
indrettet til Hospital. Tiggermunkeklostrene har
derimod oftest Udbygninger, en Omstændighed,
der skyldes, at disse Klostre i Reglen begyndte
smaat, og at deres Beliggenhed i Byer gerne
hindrede dem i at udvide sig over et større
Territorium. Selvfølgelig afhænger
Udbygningernes Antal og Størrelse saavel som ogsaa
Klostrenes Størrelse i det hele taget for en Del
af det enkelte Klosters Midler.
Hvad der har afgivet Mønsteret for de ældste
K., er ikke ganske sikkert. Alm. antages
Forbilledet at være hentet fra de store rom.
Villaer, idet Grundtypen for den egl. Klausur,
fraregnet Klosterkirken, ret nøje stemmer
overens med den, der gjaldt for den rom. villa
urbana, medens Klostrenes Udbygninger svarer
til villa rustica.
Af Middelalderens K. er der rundt om i
Europa bevaret et større Antal, helt ell. delvis.
Som Eksempler kan nævnes
Cistercienserabbedierne Clairvaux, Maulbronn i Württemberg og
Bebenhausen ved Tübingen.
I Danmark er ret fuldstændig bevaret
Sortebrødreklosteret i Ribe, Karmeliterklostret
i Helsingør (se Helsingør Hospital) og
Aalborg Helligaandskloster; større Partier staar
igen af Mariager Kloster, Helligaandsklostret i
Randers Skt Knuds Kloster og
Graabrødreklostret i Odense, Vreilev, Vidskil, Børglum,
Esrom K. o. fl. Desuden er et større Antal
Klosterkirker bevaret, deriblandt fl. af Landets
interessanteste Kirkebygninger. Af Norges
middelalderlige K. staar nu kun Utstejn Kloster (fra
c. 1280) igen. Derimod forefindes mere ell.
mindre betydelige Ruiner af fl. norske K., saaledes
Hovedøen (s. d.) ved Kria, Lysekloster ved
Bergen, Selje i Nordfjord og Rein Nonnekloster
ved Trondhjem. (Litt.: A. Lenoir,
Architecture monastique [Paris 1846]; J. Schlosser,
»Die abendländ. Klosteranlage des früheren
Mittelalters« [Wien 1889]; Viollet le Duc,
Dictionnaire de l’architecture [Paris 1854—68];
de Caumont, Abécédaire ou Rudiment
d’Archéologie [Paris 1858]; H. Otte, »Handbuch
der kirchl. Kunst- Archäol.« [Leipzig 1883];
Paulus, »Die Cistercienserabtei Maulbronn«
[Stuttgart 1890]; Paulus, »Die Cistercienserabtei
Bobenhausen« [Stuttgart 1886]; R. Dohme,
»Die Kirchen des Cistercienser-Ordens in
Deutschland« [1869]; F. Keller, »Bauriss des
Klosters St. Gallen« [Zürich 1844]; B. Løfler,
»Esrom Kloster« [Kbhvn 1897]; Vilh.
Lorenzen, »De danske Helligaandsklostres
Bygningshistorie« [Kbhvn 1912]; samme, »De danske
Franciskanerklostres Bygningshistorie« [Kbhvn
1914]; samme, »De danske Sortebrødreklostres
Bygningshistorie« [Kbhvn 1920]; H. M.
Schirmer, »Femti norske Bygninger fra norske
Klostres Historie« [Kria 1856]).
C. Ngd.
Klosteret, se Kommunitet.
Klosterfrøken, en i et Kloster indskreven
Frøken, der ikke har aflagt noget Løfte, og som
derfor atter kan træde ud; bruges i Danmark
om Medlemmerne af de adelige Frøkenklostre
i samme Bet. som Stiftsdamer.
L. M.
Klostergrab, lille gl By NV. f. Teplitz ved
Foden af Erzgebirge, 356 m o. H., i
Tschekkoslovakiet. Har c. 4000 mest tyske Indb. I
Omegnen brydes Brunkul.
G. Ht.
Klosterhvælving, se Hvælving.
Klosterhæving kaldes de aarlige
Pengeydelser, som af de saakaldte Jomfru- ell.
Frøkenklostre (Vallø, Vemmetofte, Gisselfeld,
Støvringgaard o. fl., se Jomfrukloster)
udredes til de i dem indskrevne Damer, eventuelt
et bestemt Antal af disse, der har størst
Anciennetet, ofte saaledes, at Beløbet stiger med
Aarene.
P. J. J.
Klosterlasse (egl. Laurids Nilsen), en
norsk Jesuit, f. i Oslo 1538 ell. 1539, d. i Vilna
5. Maj 1622, var muligvis Broder til
Oslo-Biskoppen Jens Nilssøn, gik i sin Ungdom i
Skole i Kbhvn, studerede siden ved de kat.
Univ. i Douai, Köln og Louvain og gik 1564
under Opholdet paa det sidste Sted over til
Katolicismen og optoges i Jesuiterordenen. Han
blev det næste Aar viet til Præst, og 1575 blev
der betroet ham det Hverv at genvinde
Sverige for Romerkirken. Fra Braunsberg kom han
1576 til Sthlm, hvor han kastede sig ind i den
gærende religiøse Uro, som var affødt af Kong
Johan III’s og hans Gemalindes, Katharina
Jagellonioa’s katoliserende Reformplaner. Han
blev ved sit Komme til Sthlm ansat ved det af
Kongen oprettede Kollegium i
Franciskanerklosteret paa Graamunkeholmen, Riddarholmen
— heraf fik han Navnet K. — og samlede her
en stor Discipelskare omkr. sig. Han optraadte
den første Tid forsigtig, men kastede snart
Masken og rettede de voldsomste Angreb paa
Luther og Reformationen. Men da det ikke
lykkedes ham at bringe noget Kompromis i Stand
mellem Kongen og Paven, faldt han i Unaade,
blev forvist fra Sthlm og forlod 1580 Sverige,
hvor hans Mission var fuldstændig mislykket.
I den flg. Tid virkede K. ved Seminarierne i
Braunsberg, Olmütz og Prag, kom i Beg. af 17.
Aarh. tilbage til Braunsberg, hvor han
forfattede sit Skrift Confessio Christiana og besøgte
1606 Danmark i Anledning af den kat. Kirkes
Forsøg paa at vinde de nordiske Lande tilbage
for den gl. Tro. Planerne om en
Modreformation mislykkedes imidlertid helt, og K. blev
transporteret ud af Landet og tilbragte sin
øvrige Levetid i Udlandet. (Litt.: Theiner,
»Schweden und seine Stellung zum heiligen
Stuhl«; Brandrud, »K.« [Kria 1895];
Perger, »Jesuiterpateren Laurentius Nielssen«
[Kria 1896]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
