Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klosterløfte - Klostermann, August Heinrich - Klostermansfeld - Klosterneuburg - Klosters - Klosterskoler - Klosterskov - Klostersyning - Klostopper - Klosz, Georg Franz Burkhardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klosterløfte, det højtidelige Løfte at ville i
underkaste sig den for Klosteret foreskrevne
Regel. Forud for K.’s Aflæggelse gaar
Noviciatet. K. er højtideligt (votum solenne) og
gælder da for Livstid ell. simpelt og gælder
da kun for en begrænset Tid; Brud paa det
straffedes forhen med de haardeste Straffe,
efter Tridentinerkoncilet straffes det med en
fleraarig Kirkebod. Paven kan naturligvis løse
fra det. K. i snævrere Forstand bestaar i
Lydighed (mod Ordensreglen og de Foresatte),
Kyskhed (ugift Stand og ubetinget
Afholdenhed fra kønslig Omgang) og Fattigdom
(Opgivelse af al Privatejendom). Klostrene selv
kan have Ejendom; dog skelner man mellem en
høj, højere og højeste Fattigdom. Den høje
Fattigdom bestaar i, at et Kloster kun ejer saa
mange Grundstykker, som er nødvendige til
dets Underhold, den højere i, at det ikke ejer
Grundstykker, men kun flyttelige Genstande
som Bøger, Klæder, Forraad af Mad og Drikke,
Renter o. l., den højeste tillader hverken
Ejendom af det ene ell. det andet. Den høje
Fattigdom gælder for Karmelitter og Augustinere,
den højere for Dominikanerne og den højeste
for Franciskanerne, navnlig Kapucinerne.
Foruden de tre alm. Løfter har de enkelte
Munkeordener andre, f. Eks. absolut Tavshed hos
Trappisterne, ubetinget Lydighed mod Paven
hos Jesuitterne.
L. M.
Klostermann [’klo.stərman], August
Heinrich, tysk luthersk Teolog, f. 16. Maj 1837, d.
1915. Efter at have studeret i Erlangen og
Berlin blev han 1859 Gymnasial- og
Seminarielærer i Bückeburg, 1864 Privatdocent i
Göttingen, 1868 ordentlig Prof. i Kiel. Hans Fag er
den bibelske Eksegese. Vigtigste Skr: »Das
Markusevangelium nach seinem Quellenwerthe
für die evang. Gesch.« (1867), »Untersuchungen
zur alttestl. Theol.« (1868), »Korrekturen zur
bisherigen Erklärung des Römerbriefs« (1881),
Kommentar til Samuels- og Kongebøgerne
(1887), »Der Pentateuch« (1893), »Neue Folge«
(1907), »Gesch. des Volkes Israel« (1896).
(J. C. J.). J. P.
Klostermansfeld [’klo.stərmansfælt], By i
Preussen, Prov. Sachsen, ligger 5 km SØ. f.
Mansfeld. (1905) 5634 Indb. K. har et gl. Kloster
og driver Kobberminedrift.
G. Ht.
Klosterneuburg [’klo.stərnå^yburk], By i
østerr. Prov. Nedreøsterrig, ved højre Bred af
Donau, 9 km ovf. Wien og ved Jernbanelinien
Wien—Eger, har (1910) 15000 Indb. K. deles
ved Kierlingbach i en øvre og nedre By og har
en Vin- og Frugtdyrkningsskole med
Forsøgsstation. Det berømte
Augustiner-Korherre-Kloster ligger paa en fremspringende Høj, blev
grundet 1106 af Leopold III, er det ældste og
rigeste i Østerrig og ejer store Strækninger af
Wiens nærmeste Omegn. Der findes et
værdifuldt Bibliotek (40000 Bd), en gl Stiftskirke med
kostbare Malerier; i de mægtige Kældere findes
lagret Østerrigs bedste Vin fra Stiftets
Vinbjerge.
G. Ht.
Klosters, klimatisk Kursted og
Vintersportsplads i Kanton Graubünden i Schweiz, c. 1700
Indb., 1200 m o. H. Søges af Patienter med
Anæmi, Skrofulose, Luftvejskatarrer,
Neurasteni. Kurtid Juni—Beg. af Oktbr samt
Decbr—Marts.
E. F.
Klosterskoler (scholæ mondsticæ,
claustrales), Undervisningsanstalter i Klostrene,
beregnede først og fremmest paa vordende Munke,
men ogsaa tilgængelige for Børn, der var
bestemte for Verdenslivet. Benedikt fra Aniane
fik Rigsdagssynoden i Aachen 817 til at
vedtage, at der i et Kloster kun maatte
være Skole for vordende Munke (scholæ
internæ); derfor oprettedes Skoler uden for
Klostermurene (scholæ externæ). Da
Formaalet var at opdrage Eleverne til at deltage
i gudstjenstlige Handlinger, maatte
Undervisningen rette sig derefter, den bestod i: Sang,
Læsning, Skrivning, Kirkesproget (grammatica)
og Udregning af Festerne (computus). Dette
foreskreves af Karl den Store; men da
Munkene senere fik en Opgave uden for Kirken og
ude i Verdenslivet, udvikledes Undervisningen
til ogsaa at gælde Retorik og Dialektik, og da
det viste sig, at de reale Fag var nødvendige til
Udlæggelse af den hellige Skrift, føjedes til
Grammatik, Retorik og Dialektik (trivium)
desuden Aritmetik, Geometri, Astronomi og Musik
(quadrivium). K. meddelte saaledes
Undervisning i de 7 fri Kunster, der betragtedes som de
Søjler, hvorpaa den guddommelige Videnskab,
Teologien, kunde bygges. Alkuin’s og Rhabanus
Maurus’ Lærebøger brugtes. Disciplene i de
ydre K. (scholæ externæ) maatte betale for
deres Ophold, men selve Undervisningen var
fri; dog var det Skik, at formuende Disciple
gav deres Lærere Gaver; der var Fripladser
for Fattigfolks Børn, som ogsaa kunde tjene
noget ved Afskriverarbejde. K. lededes af
magister principalis.
L. M.
Klosterskov er et ofte forekommende
Skovnavn, stammende fra den Tid, da store
Jordegodser tilhørte de kat. Klostre.
C. V. P.
Klostersyning. Den gl. K. var et overmaade
smukt Broderi, syet med meget fin Traad paa
fint linnedvævet hvidt Stof. Mønstret, med sine
skønne Blomstermotiver, var fyldt med en
Rigdom af forsk. Grunde. Nutildags bruges
Benævnelsen K. for en Art Broderi, der sys paa
hvidt Grenadin, fint Javalærred e. l. Stof. Dets
geometriske Mønster er sammensat af forsk.
Grunde, syede med Traad ell. med Rullegarn
og de enkelte Dele af Mønsteret er ligesom
indfattede i en Ramme af fint Bomuldsgarn eller
Glansgarn, syet med Kastesting, der ligger paa
lige paa Retten og paa skraa paa Vrangen af
Broderiet. Til den moderne saakaldte K. hører
ogsaa en særegen Slags Huller, der ligger som
Midtpunktet i et lille Kvadrat, syet med
Kastesting, der stadig sys ud fra Midterhullet, ned i
hvilket Naalen stikkes c. 20 Gange.
R. H.
Klostopper [’klo’-] (Søv.) anvendes under
Arbejdet med Ankerkæden, den bestaar af et kort
svært Tov, der i den ene Ende er forsynet med
en Klo, der kan gribe ned over Kæden.
C. B-h.
Klosz [klo.s], Georg Franz
Burkhardt, tysk Læge, mest kendt som
samvittighedsfuld Gransker i Frimureriets Historie
(1787—1854). K., der levede som praktiserende Læge
i sin Fødeby, Frankfurt a. M., var den første,
som behandlede Aktstykkerne til Frimureriets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
