Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klyverbom - Klüwer, Lorents Diderik - Klæbersten - Klæbu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med hvilken den i mindre Skibe er eet, og
bærer Sejlet Klyveren (se Bovspryd).
C. B-h.
Klüwer, Lorents Diderik, norsk
Kartograf og Antikvar, f. 23. Decbr 1790, d. som
Major 4. Jan. 1825, blev Løjtnant ved de
nordenfjeldske Skiløbere 1808 og var 1810—14 som
Generalstabsofficer beordret til at optage milit.
Kort over en Del af Trondhjems Stift; hans
Krokis’er i stor Maalestok er senere benyttede
ved Udarbejdelsen af alle over disse Egne
udgivne Kort. Af hans Lærere ved det
norske Landkadetkorps havde den senere
Oberstløjtnant i den danske Hær C. H. J. Sommer,
som selv var Antikvar og Ejer af en ikke
ubetydelig Antikvitetssamling (nu i Mus. i Kbhvn),
givet K. »Lyst til at erhverve sig Kyndighed
i Norges Historie og dets Oldsager«. K.’s
Rejser som Kartograf gav ham Lejlighed til at
følge sine Interesser, og han udførte en stor Del
antikvariske Tegninger med Beskrivelser, som
han sendte til Videnskabsselskabet i Trondhjem,
paa hvis Bekostning han derefter 1815—17 i
antikvarisk Øjemed berejste hele Indherred,
Nordmøre, Søndmøre og Selje Præstegæld i
Nordfjord. Af det paa disse Rejser samlede
Materiale udarbejdede han 1818 et stort Værk,
»Norske Mindesmærker«, som 1823 blev udg. af
Videnskabsselskabet i et stort Kvartbind, hvis
Plancher Kong Karl Johan bekostede. Fra en
Rejse i det søndenfjeldske Norge 1823 sendte
han Videnskabsselskabet 3 haandskrevne
Hefter med Tegninger, men dette
Originalhaandskrift, hvoraf dog Afskrift haves i Bergens
Museum, er gaaet tabt. Hans Beretning med
Tegninger af trondhjemske Mindesmærker fra
en ny Rejse 1824 var ligeledes længe anset som
tabt, men er nu delvis igen kommet til Veje.
1820 var K. blevet Medlem — den eneste
Nordmand, som nogen Sinde blev det — af det sv.
patriotiske og Nordens Oldtid dyrkende
Litteraturselskab »Götiska förbundet«, i hvis
Tidsskrift »Iduna« (H. 10, 1822) han fik trykt et
Stykke »Om Fortidsmindesmærker i og ved
Kria«, navnlig om Kirkerne i Oslo og om
Hovedøens Klosterruiner. Et andet Haandskrift
med antikvariske Optegnelser paa en Rejse fra
Kria til Trondhjem 1821 sendte han ogsaa ind til
Forbundet, som dog aldrig lod dem trykke, og
bl. hvis Papirer i Vitterhetsakademiens Arkiv
de senere ikke har været at finde igen. Trods
den uheldlige Skæbne, som saadan har ramt fl.
af hans Haandskrifter, er hans Fortjenester af
navnlig det nordenfjeldske Norges Arkæologi
betydelige. (Litt.: I. Undset, »Om L. D. K.
og hans Manuskripter« [i »Hist. Tidsskr.«, 3.
Rk., I]).
(J. B. H.). M. H.
Klæbersten (Vegsten, norsk
Grøtsten), en oftest grønlig graa Stenart, der er
saa blød, at den let lader sig bearbejde med
Kniv. Den bestaar af en tæt ell. yderst
finskællet Blanding af Magnesiasilikater, især
Talk og Klorit, jævnlig ogsaa Serpentin og
Straalsten; Karbonater af Kalk og Magnesia er
ofte til Stede. Den forekommer som Linser og
Lag i krystallinske Skifere, saaledes mange St.
i Grønland og i Norge (fl. St. i det
Throndhjemske, i Valdres, Gudbrandsdalen, ved
Fredrikshald o. s. v.), i Sverige, i Alperne (Chiavenna i
Piemont, Dissentis i Schweiz), i Sudeterne
(Zöptau). K. er ild- dg syrefast og har af denne
Grund, og fordi den saa let lader sig bearbejde,
fra ældgammel Tid været anvendt til Urner,
Kogekar, Skaale og andet Husgeraad; jævnlig
finder den ogsaa Anvendelse til Ildsteder,
Bagerovne o. l. Som Bygningssten er K.
fortrinlig vejrbestandig og egner sig til
Søjlekapitæler og alle Slags udskaarne
arkitektoniske Ornamenter. Den berømteste, næsten helt
af K. opførte Bygning er Throndhjems
Domkirke; ogsaa i Nutiden finder den betydelig
Anvendelse som Bygningssten, saaledes f. Eks.
ved adskillige Nybygninger i Kria, ligesom den
ogsaa er anvendt til indre Dørfatninger i
Kbhvn’s Raadhus.
(N. V. U.). O. B. B.
Klæbu, Herred, Strinden og Selbu
Sorenskriveri, Sør-Trøndelag Fylke, (1920) 1015
Indbyggere, blev 1898 delt i to Herreder, nemlig K.
Herred, indbefattende K. Hovedsogn, og Tiller
Herred, det i V. f. samme liggende Tiller
Anneks. Beliggende omkr. Selbusjøens vestlige
Ende og paa begge Sider af den derfra løbende
Nidelv er det et fuldstændigt Indlandsherred,
opfyldt af skovklædte Bjerge, som kun i den
sydlige Del antager en mere sammenhængende
Formation stigende mod S. til Rensfjeld 983 m.
Fjeldpartiet paa Selbusjøens Sydside er et
vildt Landskab med en Del mindre Dalfører og
med bratte Sider ned mod Søen. Herredets
største Vand er Selbusjøen, hvoraf den
vestlige Del falder i K.; den har stejle
Bredder og er kun bebygget paa den nordlige Side,
og selv her meget spredt. Straks ndf. danner
Elven Hytfossen og længere nede endnu et Par
andre Fald, af hvilke kan mærkes
Fjærheimsfossen. Nidelvens Dalføre er Herredets
Hovedbygd; det er en bred, godt bebygget Dal, hvor
Gaardene ligger paa Bakker, skraanende op i
Terrasser paa begge Sider af Elven. Her ligger
Hovedkirken omtr. i Dalens Midte med
Præstegaard og K. Seminarium. Ved
Hyttenfossen er anlagt et større Savbrug og Høvleri
og ved Nordset et Savbrug og et Møllebrug.
Dyrkbar Mark findes næsten udelukkende
i Nidelvens Dalføre, derimod gode
Havnegange mellem Fjeldene, og betydelige
Skovstrækninger. Næringsvejene er Agerbrug og
Kvægavl samt Skovdrift. Der er fl. Sav- og
Møllebrug, hvoriblandt mærkes Hyttefossens.
Her var før en Smeltehytte til Bearbejdelse af
Kobbermalmen fra Storgruben, Vassgruben og
Sjølengruben, som var i Drift i Midten af 17.
Aarh. Hovedvej fører paa Vestsiden af
Nidelven fra Heimdal Jernbanestation til
Selbusjøen; den er bygget som Chaussé med Bro over
Trangfossen; ogsaa paa Østsiden gaar en god
Vej fra Strinden til Seminariet og videre
gennem Skaret Stegan over Guldsidebjerget til
Selbusjøen; paa denne Side fl. gode, om end
bakkede Veje. Paa Selbusjøen gaar et lidet
Dampskib. Herredets Areal er 182,2 km2,
hvoraf 10,5 km2 Indsøer. Antagen Formue 1918—19
3434700 Kr og Indtægt 485807 Kr. K. Sparebank
oprettet 1858. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
A. Helland, »Søndre Throndhjems Amt«
[Kria 1808]).
(J. F. W. H.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
