Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellem Bordene er der Plads til at færdes og
ligeledes ved deres nederste Ende. Hvert
Klækkebord skraaner fra Væggen mod den frie Ende
og er ved 2 Sidefjæl og en Midterfjæl delt i to
parallelt løbende Render. Ved indsatte,
aftagelige Skodder er Renderne delt i et Antal f. Eks.
10 Rum; Skodderne naar ikke op til Sidefjælenes
Kant; p. Gr. a. Bordets Skraaning vil Vandet,
naar det lukkes ned gennem Renden, faa et lille
Fald ved hvert Skod. I hvert af de fremkomne
Rum indsættes en Klækkebakke, en
Træramme med Bund af Metaltraadstvist; Rammen
hviler paa nogle vandrette Lister i Rummets
Sider, og tværs over Klækkebakkens Bund er
der ofte en Liste, der hindrer Vandet i at løbe
hen under Bakken. Naar Klækkebakken
anbringes paa Plads, strømmer Vandet derfor op
gennem en Del af dens Traadvævsbund (Fig. 6).
Af Hensyn til Spidsmus, men navnlig for at
udelukke for stærkt Lys, dækkes hvert
Halvbord ell. hver Klækkebakke for sig med et Laag.
Alt Træværk holdes vel strøget med Blanktjære
e. l. Man kan regne, at der til Klækning af 10000
Æg skal være 2—3 l Vand pr. Minut til
Raadighed. Kan der risikeres Isdannelse i
Klækkebakkerne, maa der være Kakkelovn i Klækkehuset.
Den befrugtede Rogn anbringes i
Klækkebakkerne, hvor den ligger i et enkelt ell. højst
dobbelt Lag paa Traadvævet; hver Bakke rummer
c. 4—8000 Æg. Foreløbig skal disse ligge i størst
mulig Ro, men maa dog tilses en Gang daglig;
Æg, der dør, bliver hurtig uigennemsigtige og
maa fjernes med et Sugerør ell. en Pincet.
Ubefrugtede Æg kan derimod holde sig længe i Live
og kaldes sædvanlig »Solæg«, da de holder sig
klare og ensartede i Modsætning til de
befrugtede, der danner Fostre; ogsaa Solæggene bør
selvfølgelig efterhaanden fjernes. Bliver døde
Æg liggende, danner der sig hurtig
Vandskimmel (alm. kaldet »Byssus«) paa dem, som
omspinder Naboæggene og dræber dem ved at
hindre den frie Vandtilstrømning. Arbejdes der
med rent Vand, er
Sagen i øvrigt let.
Efter en vis Tids
Forløb viser Fosterets
Øjne sig som to sorte
Punkter. Æggene
kaldes nu »Øjenæg« og
er fra nu af mindre
ømfindtlige for
Rystelser, saa at de kan
forsendes uden
nævneværdigt Tab. Efter
endnu en Tids Forløb
slipper Yngelen ud.
Til hele Klækningen
medgaar et for hver
Art ret konstant
Antal Dagsgrader;
saaledes for Laks, Ørred
og Kildeørred c. 520,
for Regnbueørreden c.
500 Dagsgrader;
Ørredrogn klækkes
saaledes paa 130 Dage i
Klækkevand paa 4°
C., men paa 65 Dage i Vand paa 8° C. Den
nyklækkede Unge har en meget stor Blommesæk
(Fosterblære) og ligger til at begynde med (ved
6—7° c. 3 Uger) rolig paa Siden; efterhaanden
som Blommesækken svinder, bliver Ungen
livligere og svømmer om i oprejst Stilling; til hele
Blommesækkens Opsugning medgaar fra 30 (10°)
 |
| Fig. 4. Dobbeltfostre. (Efter Girdwoyn). |
 |
| Fig. 5. Klækkehus (Lundgaard) med fire Rækker Bakker i hvert Bord. |
 |
| Fig. 6 a og b. Længdesnit gennem Klækkebord. R Rendens ell. »Bordet«s Bund; F Forvæg i Klækkebakken; B Bakkens Bagvæg, der foroven bestaar af Metaltraadsvæv; M Bakkens Bundflade, der helt bestaar af Metaltraadsvæv; T Tværvægge i Renden; V Vandoverflade. Pilene angiver Vandstrømmens Retning. (Efter Løfting). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
