Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 183 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kløver - Kløverbladsbue - Kløverraaddenhed - Kløverrust - Kløversalt - Kløvertræthed - Kløveshøj - Kløveøkse - Kløvkrone - Kløvningsproces

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særlig fra Schlesien, Böhmen og Mähren. Russ.
Rødkløver, hvoraf der før Verdenskrigen kom
betydelige Kvantiteter i Handelen, egner sig
ligeledes særdeles godt for nord. Forhold. Ung.,
navnlig sydung., samt fr. Rødkløver er ikke
altid tilstrækkelig haardføre for Nordeuropa’s
Vintre, og ital. Rødkløver fryser næsten altid
bort heroppe og er derfor værdiløs. —
Rødkløver trives paa alle nogenlunde gode og sunde
Agerjorder, naar de ikke er alt for kalkfattige.
Den benyttes i de fleste Landbrug som en
væsentlig Bestanddel af Vegetationen i
Udlægsmarkerne, der navnlig i første Brugsaar alm.
benævnes »Kløvermarker«. Den saas sædvanlig
i Blanding med forsk. Græsarter, og
Udsædmængden af Rødkløver er da i Reglen, omkr.
10—14 kg pr. ha, idet man dog stundom
erstatter nogle kg deraf med andre Bælgplanter
(se Græsmarker). Rødkløver er fleraarig,
men Flertallet af Individerne lever kun to Aar.
En Kløvermark giver derfor kun fuld Afgrøde
i første Brugsaar; i andet Aar gaar Afgrøden,
særlig af Tidlig Rødkløver, stærkt ned, og i
tredje Brugsaar er der kun meget faa
Kløverplanter tilbage. Endvidere dyrkes
Alsikekløver (ofte blot kaldt »Alsike« efter et Sogn
af samme Navn i Upland). (Fig. 7 paa Tavlen
»Foder-Bælgpl.« VIII Bd, S. 322). Denne har
samme Voksemaade som Rødkløver, men er i
det hele spinklere med fint savtakkede, overalt
friskgrønne, glatte Smaablade; Kronen fra
hvidlig til lys rosenrød. Frøene hjerteformede, fra
gulgrønne til sortegrønne; 1000 Frø vejer c. 0,7
g. Den giver paa gode, sunde Jorder betydelig
mindre Afgrøder end Rødkløver og dyrkes
derfor i langt ringere
Omfang, men den
stiller noget
mindre Fordringer til
Jordens
Kulturtilstand og taaler
navnlig bedre en
kold og fugtig
Vokseplads, hvorhos
den er noget mere
varig. Som oftest
indblandes der kun
2—4 kg pr ha,
hvor den
overhovedet benyttes. Særlig
godt trives den paa
tørlagt Søbund og
inddæmmede
Strandarealer.
Hvidkløver
(Fig. 6 paa Tavlen
»Foder-Bælgplanter« VIII Bd. S.
322) hører
ligeledes til de i Landbruget dyrkede
Kløverarter. Den har krybende, rodslaaende
Stængler, saa at kun de lange Bladstilke og
Blomsterskafter skyder i Vejret. Smaabladene er
omvendt hjerte(ell. æg-)formede, glatte, fint
savtakkede, mørkegrønne, oftest med et lyst
Midtparti. Blomsterhovederne enlige, betydelig
mindre end hos Rødkløver, de enkelte Blomster
efter Afblomstringen tilbagebøjede. Kronerne
fra hvidlige til svagt rødlige. Frøene
hjerteformede, af en stærk gul Farve; 1000 Frø vejer c.
0,66 g. Hvidkløver trives næsten paa al Slags
Jordbund, dækker Jorden særdeles godt (giver
godt »Bundgræs«), er meget varig, men giver
kun lille Afgrøde og dyrkes derfor kun lidt;
bedst egner den sig til Afgræsning; hvor den
benyttes, indblandes der i Reglen 1—3 kg i
Frøblandingen pr ha. Blodkløver (T.
incarnatum L.) er etaarig og dyrkes undertiden
som Staldfoder- ell. som Grøngødningsplante.
For Nordeuropa er den uden Bet.
K. H-n.

Fig. 4. Hvidkløver.

Kløverbladsbue, se Bue.

Kløverraaddenhed, se Sclerotinia.

Kløverrust, se Encellerust.

Kløversalt, se Syresalt.

Kløvertræthed, en af en Rundorm,
»Stængelaalen« (Tylenchus devastatrix), fremkaldt
Sygdom hos Kløveren. Snylteren trænger ind i
de unge Planter, der bliver forkrøblede og dør
bort. Sygdommen, der er temmelig udbredt i
Danmark, kan paaføre Kløvermarkernes Ejere
betydelige Tab. Samme Art angriber ogsaa Løg,
Kartofler, Rug o. a.
C. W.-L.

Kløveshøj, Vestsjælland (Holbæk Amt, Løve
Herred, Sæby Sogn), en Ø. f. Tissø paa Nørager
Mark beliggende, 100 m høj Banke, som har
trigonometrisk Station, og hvorfra der er vid
Udsigt saavel over Tissø og Store Bælt til Fyn
som over en stor Del af Vestsjælland.
M. S.

Kløveøkse bruges til Spaltning, af Træ, især
Brænde; den har en meget bredere »Nakke«,
er altsaa meget stærkere kileformet end de
Økser, som skal virke skærende paa Træet.
C. V. P.

Kløvkrone (Myosoton Moench), Slægt af
Nellikefamilien (Fladstjerne-Gruppen) med kun een
Art, Vand-K. (M. aquaticum [L.] Moench), en
fleraarig Urt med nedliggende og rodslaaende
og derefter opstigende, 20—60 cm høj Stængel,
der foroven er kirtelhaaret; Bladene er
siddende og æg- hjertedannede. Blomsternes
Kronblade er kløvede til Grunden og hvide; efter
Afblomstringen bøjes Stilkene nedad. Kapselen
har 5 Klapper, hver med 2 Tænder. Vand-K.
vokser hist og her i Danmark paa fugtige St.,
i Norge kun i det sydøstlige og er sjælden; den
blomstrer i Juni—Juli.
A. M.

Kløvningsproces. Ved Kløvnings- (ell.
Furings-) Processen forstaar man den allerførste
Udvikling, som det dyriske Æg gennemgaar
efter Befrugtningen. Ligesom Ægget er en Celle,
saaledes bestaar dets første Udvikling i en
fortsat Celledeling, saaledes at Kimen snart bestaar
af et større Antal Celler, som man betegner som
Kløvningsceller ell. Kløvningskugler.

K. foregaar hos een og samme Dyreart altid
med stor Lovmæssighed efter et bestemt Skema,
men frembyder hos forsk. Former et temmelig

Fig. 1. Ækval Kløvning (af et Nemertinæg); cs Kløvningshule.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>