Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knappenaale - Knapper - Knarand - Knardrup Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade som Traadstiftens; samme Maskine
spidser Naalen automatisk. De færdige K. bliver
enten kun bejdsede, saa de staar med de gule
Messingfarver, ell. de fortinnes overfladisk (se
Fortinning). Sørgenaale faar deres
sorte Farve ved at brændes af med Olie. K.
sælges ofte uordnede efter Vægt, men de er
dog ogsaa hyppig stukne op paa »Breve«.
F. W.
Allerede de antikke Folk og Ægypterne
kendte K.; de er ogsaa fundne i keltiske og
merovingiske Grave. I Norden fandtes K. med og
uden Bøjle allerede i Bronzealderen og svarede
til Navnet (at »knappe«, sammenholde
Klæderne). 1268 havde Naalemagerne Skraa i Paris,
1292 var der 10 af dem, 1300 25. Eng. K.
omtales i Regnskaber fra 14. Aarh. og roses som
holdbare. Af alle Størrelser indtil Tapetnaale
brugtes der store Masser. I Dametoilettet var
de saa fremtrædende, at særlige Indtægter, der
tillagdes Hustruer og Enker, kaldtes
Naalepenge. 1368 købte Dronningen af Frankrig i
6 Maaneder 12000 Stkr, 1559 116000. De solgtes
i Pundevis og leveredes opstukne paa et Brev
(et sammenfoldet Stykke Papir). Naalemagerne
i Danmark, der dannede Lav og endog fandtes
i Købstæder, er nu bukkede under for den
udenlandske Indførsel og fabrikerer ikke mere
deres Fags Hovedartikel, men kun Arbejder i
flettet og tvunden Traad. (Litt.: Quicherat,
Histoire du costume en France [Paris 1875];
Franklin, La vie privée d’autrefois [Bindet:
Les magasins de nouveauté, Paris 1892]).
Bernh. O.
Knapper til at sammenholde
Klædningsstykker fremstilles af mangfoldige Stoffer, saasom
Metaller, Horn, Ben, Perlemor, Skildpadde,
Elfenben, Kokosskal, Stennød, Papir, Pap, Glas,
Porcelæn, Ebonit, ja maaske ogsaa Celluloid;
overtrukne K. med Silke, Brunel ell.
Klæde, saasom til Herrefrakker, med Lærred til
Undertøj og overspundne K. med Silke
ell. Uldgarn har som fast Kerne en
Knapform, oftest af Træ ell. Metal.
Metalknapper er enten støbte ell. pressede. Til de ældste
hører Tinknapper med Øje støbte i eet i
Metalforme, senere fik man 4 Huller i St f. Øjet,
en alm. Form for simple Bukseknapper. Ved
støbte Messingknapper — til
Soldatermunderinger — kan Øjet være paaloddet ell. sjældnere
støbt i eet med K. Nu er det almindeligst at
fremstille Metalknapper ved Udhugning af
runde Skiver af Blik med paafølgende Prægning
i Form. Øjet kan være en Del for sig, der er
fastloddet til Underknappen, ell. frembragt ved
at slaa en Bule op i denne og gennemhulle den
paa tværs. Prægede Metalknapper kan være
massive og da undertiden have et ganske
tyndt Belæg paa den udvendige Side af finere
Metalblik, ell., hvad der er det hyppigste, være
hule og da bestaa af en Overknap og en
Underknap, ofte af forsk. Metaller, f. Eks. gul
Overknap af Messing ell. Tombak, hvid
Underknap; for Stivheds Skyld kan en Papskive være
indlagt. Samlingen sker ved, at Overknappens
Rand krympes over Underknappens.
Overtrukne K. bestaar af 4 Dele: 2 runde
Blikskiver af Metal, som danner Formen, en
Tøjskive og et Øje af Metaltraad, aom dog nu ofte
erstattes med en Vorte trukket op af en
Lærredsskive. Ogsaa her kan en Papskive være
indlagt. Tøjet presses om Overskiven i en varm
Form, efter at det er inddrysset med Harpiks.
K. samles ved Krympning. K. af Ben,
Perlemor e. l. fremstilles paa Drejebænken, til
Fastsyning forsynes de enten med Huller gennem
hele K. ell. paa tværs gennem et Fremspring af
Underknappen — ell. med Metaløjer. K. af Horn
o. l. presses ofte mellem graverede varme
Stempler og kan da ligne overtrukne K.
Overspundne K. fremstilles ved at omvikle skive-
ell. ringdannede Former med Garn. Dette sker
paa Maskiner, som ligner Garnvindemaskiner.
Af Oliepap udhugger man K. færdig med
Huller og det hele, hvorpaa den presses og poleres.
Porcelæns-K. fremstilles af meget fint
pulveriseret Feldspat, som ved Saltsyre er renset
for Jernilte, og hvortil der undertiden er tilsat
noget Benaske, ved Formning af den tørre
Masse i en Skruepresse, saaledes at samtidig
Hullerne dannes. Pressen gaar et Par Gange op
og ned i Minuttet, og for hver Arbejdsgang faar
man c. 500 K. K. brændes saa i Muffelovn og
kan dekoreres veå Paamaling.
Knappeindustrien har et stort Omfang i Udlandet, i den
senere Tid har den fundet Vej til Danmark.
(Litt.: Isensee, »Knopffabrikatiom«
[Weimar 1862]).
F. W.
Brugen af K. gaar langt tilbage i Oldtiden,
Dobbelt-K. er fundet i vore Grave fra
Bronzealderen. I den nordiske Oldtid anvendtes K.
sjælden. Kjortel og mange Overklæder var ikke
opsplittede, men smøgedes over Hovedet. Dog
omtales K. paa en Kjortel i Egil’s Saga (942),
og de brugtes af Longobarderne. I 12. Aarh.
snøredes Kvindekjortler i Midjen; ligeledes de
løse Ærmer, hvilket foretoges daglig (Gretti’s Saga
se Dragt, S. 372). Deres egl. Udbredelse fik K.
først med 14. Aarh., da Skrædderkunsten
sammenpassede Klæder af tilskaarne Stkr, saa at de
sluttede og gengav Legemets Form, og de
traadte nu i Lidsers og Agraffers Sted.
Forbruget blev nu uhyre, og K. blev tillige en
Smykketing. Man satte 360 Guldknapper paa en Baret,
og Kong Frants I bestilte 13600 Guldknapper til
sin sorte Fløjelsrobe. I 16.—17. Aarh. gik det
tilbage for K. Man anvendte atter Lidser med
Metalspidser (aiguillettes, Folkevisens
Snørbaands-Vipper), der syedes paa
Underklædningen og blev stukne gennem Huller i
Overklædningen og bundne i Sløjfer. Paa den danske
Kong Frederik III’s Klæder har Bukserne
Hægter, som sattes i Maller paa Undertrøjen.
Knapmagere havde i Frankrig 3
Lavsafdelinger allerede i 13. Aarh., idet Guldsmede
og Paternostermagere regnedes til dem. 1558
forenedes de med Possementmagerne. For at
fremme Metalindustrien i England forbødes K.
af Tøj. (Litt.: se Knappenaale).
Bernh. O.
Knarand, se Ænder.
Knardrup Kloster, i Ganløse Sogn, c. 17
km S. f. Hillerød, var Bolig for
Cisterciensermunke. Opr. tilhørte St. en Herremandsæt, kom
derefter i Kronens Eje som Kongsgaard og
omdannedes 1326 af Christoffer II til Kloster;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
