Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K., men et K.-lignende Guldbroderi, hvorimod
points d’Espagne fra 16. Aarh. var en
Reticella-K. Nogle fra Frankrig flygtede Nonner bragte i
Slutn. af 17. Aarh. den fr. K.-Syning til de sp.
Klostre, og ved disses Ødelæggelse senere
fandtes uanede Skatte af de dejligste K., syede
baade med Tremmer og med tyllignende Bund.
Kniplede K., som Spanierne lærte at
forarbejde af Flamlænderne, var allerede kendt
i Beg. af 17. Aarh. For at beskytte den sp.
K.-Industri blev det nødvendigt 1667 at udstede en
Beskyttelseslov, der dog ikke hjalp meget, da
der stadig over Cadix blev indsmuglet store
Mængder af flamske K. Henimod Slutn. af 18.
Aarh. blev der hovedsagelig i det hele kniplet
grove sorte K., og K.-Industrien spiller ikke
nogen stor Rolle i Spanien.
Portugal. Den port. og den sp.
K.-Industri har i det store og hele fulgtes ad indtil
henimod 20. Aarh. 1749 kom der i Portugal en
Lov, der forbød K.’s Anvendelse til verdsligt
Brug, medens der paa den anden Side efter
det store Jordskælv 1755 af Marquien af
Pombal blev grundet en K.-Industri i Lissabon for
derved at afhjælpe den fattige Befolknings Nød.
I Slutn. af 19. Aarh. tog K.-Industrien et stærkt
Opsving. De K., der f. T. kniples i Portugal, er
mest Silke-K., af Malines-Typen.
Tyskland (derunder Østerrig og Ungarn)
har ikke frembragt nogen for det
ejendommelig K., men alle dets K. er stærkt paavirkede
fra de store K.-Lande, og de tyske
Mønsterbøger indeholder mest Efterligninger, hvoriblandt
de ældste efter ital. K. K.-Industrien har heller
aldrig spillet nogen fremtrædende Rolle i
Tyskland. K.-Kunsten menes at være blevet indført
til Annaberg i Harzen ved Midten af 16.
Aarh., og et Aarh. senere var der allerede
K.-Centrer i Böhmen, Sachsen, Bayern og Ungarn;
men de sygnede hen i Løbet af 18. Aarh., og
efter Indførelsen af de vævede Efterligninger
af K. fik de deres Knæk. Sachsen er vistnok
det tyske Land, hvor K.-Industrien har været
mest udbredt. I Midten af 16. og 17. Aarh.
knipledes her mange K., hvoriblandt Silke-K. Først
var det Efterligninger af de italienske K., senere
af de flamske K. I 18. Aarh. begyndte man at
sy K. I 19. Aarh. arbejdes der meget ogsaa
med Silke og med Bomuldsgarn. Den i
Tyskland mest udbredte kniplede K., Torchon,
har som oftest geom. Mønster i
Dobbeltslagsbund, og den er mest kendt for sin Billighed.
Den saakaldte point de Dresde er ingen K.,
men et kniplinglignende Broderi. Der gøres
stadig Forsøg paa at oparbejde en tysk K.-Industri,
og der oprettes mange Knipleskoler, men de
haandforarbejdede K. maa føre en haard Kamp
med de vævede Efterligninger.
Schweiz. Som i saa mange andre Lande,
saaledes er det ogsaa i Schweiz emigrerede
Franskmænd, der har haft størst Indflydelse
paa K.-Industrien, som for øvrigt her kun har
spillet en meget lille Rolle. Der er blevet
kniplet adskillige Steder, men Neuchatel har altid
været Hovedsædet for K.-Industrien, og dens
K. kan, hvad Skønhed angaar, rivalisere med
Flanderns. I Genève blev der 1840 oprettet en
Fabrik, hvor point plat de Bruxelles blev
efterlignet under Navn af point de Genève. Fra
Zürich kommer en Del Guld- og Sølv-K.
Rusland har saa godt som ingen
K.-Historie, i hvert Fald ingen, der er alm. kendt
uden for selve Landet. Man ved, at der under
Peter den Store blev kniplet Silke-K. i
Novgorod, og at der paa Katharina II’s Tid var en
Del K.-Fabrikker (der siges 12) i Petrograd,
hvor der især knipledes Guld-K., men ellers
er russ. K. vist mest blevet kniplede i
Hjemmene, og de er altsaa mere Husflidsarbejde end
egl. Industri. De russ. K. er Baand-K., for det
meste kniplede af ret grov Traad ell. Silke.
Grækenland. Fra Begyndelsen af 15.
Aarh. omtales point coupé ell. K. fra Cypern.
For øvrigt kender man meget lidt til den
gr. K.-Industri, men man antager, at en Del
af de K., der blev solgt f. Eks. i Venedig og i
Neapel under Navn af point de Raguse, er
forarbejdede i Grækenland, særlig i de gr. Klostre,
hvor der ogsaa stadig blev forarbejdet en Del
K. til Udsmykning af Kirker og Klostre. Paa
Kephalonia sælges stadig mange gl. gr. K.,
der af Sælgerne siges at stamme fra gl.
Begravelser, hvori Ligene var nedlagte, rigt
smykkede med et Væld af K. Disse eftergøres nu
paa nogle af de andre ioniske Øer og dyppes
i Farve for at faa den rette Tone.
Tyrkiet. Om K.-Industrien ved man, at
der endnu ikke blev brugt K. i Tyrkiet i Slutn.
af 16. Aarh., men efter at de først var blevet
 |
| Torchonknipling. |
 |
| Russisk Baandknipling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
