Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indførte, bredte Moden sig saa hurtigt, at der i
Beg. af 18. Aarh. maatte udstedes Love mod
Benyttelsen af Guld- og Sølv-K. Nutildags sys
der en smuk Silkeguipure-K. med Blomster,
Grene og Frugter i orientalsk Stil. De sys i
sort, hvidt og i brogede Farver. De tyrk. K.
forarbejdes for største Delen i Haremerne og
er ikke meget udbredte, men ret kostbare.
Danmark har kun haft K.-Industri i
Sønderjylland, nemlig i Tønder og Omegn.
Man ved ikke, hvorledes Kendskab til
K.-Industrien oprindelig er kommet til
Danmark. Nogle mener, at det er flamske
Kniplere, der har bragt den hertil, andre, at
vi har faaet den fra Tyskland.
Tidspunktet for den tønderske K.-Industris
Oprindelse kendes heller ikke; men det maa senest
have været i Beg. af 17. Aarh., thi der omtales,
at Christian IV 1619 og 20 har købt K. fra
Slesvig. K.-Industrien tiltog stadig, og 1683
knipledes baade hvide og sorte K. I 18. Aarh. tog
den et mægtigt Opsving, og der udførtes mange
K. til Tyskland. For at støtte den hjemlige
Industri udkom 1736 en Beskyttelseslov, og 1741
blev det forbudt Kniplerskerne at drage ud af
Landet, for at de ikke derved skulde fremme
den udenlandske Konkurrence. Der var
K.-Centrer ikke alene i Tønder, men ogsaa i
Løgumkloster og i Aabenraa. I Beg. af 19. Aarh.
naaede den tønderske K.-Industri sit
Højdepunkt. Vel maatte Kniplerskerne nu frit drage
ud af Landet, men til Gengæld blev der indført
høj Beskyttelsestold. Knipleomraadet udvidede
sig lige op til Højer, Møgeltønder, Ribe og
ud paa Rømø, og i Brede var der f. Eks.
en lige saa betydelig K.-Industri som i selve
Tønder, og ikke alene Voksne, men ogsaa
6—7-aarige Børn kniplede. Det 19. Aarh. blev en
Nedgangsperiode. Omkr. 1816 faldt Prisen paa
K., og selv om der omkr. 1825 igen var en lille
Opgangstid, havde det dog intet at betyde, og
i Midten af 19. Aarh. kunde det næppe betale
sig at kniple. Der var dog endnu 1846 6
Kniplefabrikker i Tønder, Møgeltønder, Brede
og Løgumkloster. Nu er K.-Industrien kun
ganske ubetydelig. De tønderske K. har intet
Særpræg (i hvert Fald ikke tidligere end i 19.
Aarh.); men de er udmærkede Efterligninger
af andre Landes K. De naar maaske sjældent
saa højt i Skønhed som deres Forbilleder; men
de kan dog ofte forveksles med dem. Af de
ældste Tønder-K., der var Baand-K. efter
flamsk Forbillede, opbevares endnu nogle, der
har tilhørt Christian IV, samt en Alterdug med
Aarstallet 1650. I 18. Aarh. var det flamsk
Paavirkning, der gjorde sig gældende, og i
19. Aarh. var det særlig Lille-K., der blev
efterlignet; men samtidig udviklede der sig en for
Tønder-K. ejendommelig Type med Mønster
med mere ell. mindre stiliserede Blomster. Se
tillige Art. Hvidsøm.
Norge. Der er i Norge kun blevet kniplet
lidt hist og her paa Landet, navnlig i det
nordenfjeldske Norge, i Telemarken og i
Hardanger. K. har været temmelig grove. Nogle af de
ældste har øjensynlig Paavirkning fra Italien,
medens de fleste senere har meget lidt
indviklede Mønstre.
Sverige. Man ved ikke bestemt, naar
Kniplekunsten er kommet til Sverige; men de ældste
K. stammer fra Vadstena og bærer tydelig Præg
af ital. og fr. Paavirkning. Foruden i Vadstena
findes K.-Centrer i det sydøstlige Skaane,
Dalarne og i Delsbo. De Skaanske K. er temmelig
grove og har Mønstre dels med geom. Tegning
og dels med Tegning med Figurer og Blomster.
Delsbo-K. er som Regel pyntet med blaat og rødt
 |
| Gammel Tønderknipling. |
 |
| Tønderknipling (c. 1850). |
 |
| Vadstenaknipling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
