Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knipperdolling, Bernhard - Knistringsvand - Knittelfeld - Knitterguld - Kniv - Knivbajonet - Knivbændsel - Knivfisk - Knivmusling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægtede. K. lod sig nu rive med af den
gendøberske Bevægelse, der fik Magten over de
Evangeliske, blev først Borgemester, og da »Kong«
Johann grundlagde sit eventyrlige Rige i Münster,
blev han dennes Statholder og Bøddel og deltog
i alle hans Udskejelser og Grusomheder. Da
Byen omsider blev erobret i Beg. af 1536, blev
han tillige med Johann o. a. efter gruelige
Pinsler dræbt, og ligene blev ophængte i Jernkurve
paa Lamberti-Kirkens Taarn, hvorfra de først
blev nedtagne 1881.
(J. P. B.). A. Th. J.
Knistringsvand. Krystaller af forsk. Salte,
f. Eks. af Klornatrium (Køkkensalt), indeholder
mek. indesluttet Vand; ophedes saadanne
Krystaller, dadekrepiterer (forknistrer)
de, idet det indesluttede Vand forvandles til
Damp og sprænger dem med stor Kraft.
Saadant mek. indesluttet Vand kaldes i Modsætning
til det kem. bundne Krystalvand for K.
(O. C.). M. M-r.
Knittelfeld [’knetəlfælt], By i Republikken
Østerrig, Steiermark, ligger 645 m o. H. ved
Mur og ved Jernbanen St. Michael-Villach, har
(1910) 10000 Indb., Jernbaneværksteder og
Fabrikation af Metalvarer.
G. Ht.
Knitterguld (Flitterguld), meget tyndt slaaet
og derfor knitrende Messingblik (se
Flaggerguld).
Carl. J.
Kniv, Værktøj til at skære med, bestaar af
den arbejdende Del, Bladet, og den Del,
hvormed K. fastholdes, Skaftet. Efter
Virkningsmaaden benævnes K. Vugge-K., Hakke-K.,
Snitte-K. o. s. v., efter Anvendelsen,
Forskære-K. (Trancher-K.), Bord-K., Brød-K., Penne-K.,
Rader-K., Barber-K. o. s. v., efter de forsk.
Haandværkere, som benytter dem, Bødker-K.,
Slagter-K., Sæbesyder-K. o. s. v. I
kirurgisk Øjemed bruges Skalpeller, Bistourier
(s. d.) og Lancetter, Sten-, Stær- og
Amputations-K. Tælle- ell. Tolle-K., hvis Blad sidder
fast paa Skaftet, og som føres i en Skede,
navnlig af Sømænd, hører som Lomme-K. i visse
Lande til de forbudte Vaaben. Lomme-K. er i
Reglen Folde-K. og har oftest mere end eet
Blad og dertil ofte mindre Redskaber, saasom
Proptrækker, Neglefil, Saks, Handskeknapper.
Saavel i Tyskland som i England har der i
Udstillingsøjemed været forfærdiget K. med
over 100 Blade og Redskaber. I Fagskolen for
Jern- og Staalindustri i Steyr findes den Anton
Petermandl’ske K.-Samling paa over 3000 Nr.
Medens tidligere større K.’s Blade
fremstilledes af Jern med paalagt Staal ell. ogsaa Staalet
indlagt mellem Sider af Jern, gøres K. nu saa
at sige udelukkende af Staal. Fra at være et
Haandværk er K.-Smederiet gaaet helt over til
at blive en Industri, der benytter Damphamre,
Valseværker og mange andre Maskiner. Til
store K. presses ell. stanzes Emnet
ud af Staalplader, smedes saa ud
i Sænker, forsynes med
Fabrikmærke, gøres færdigt ved Filing og
Slibning, hærdes og anløbes (s. d.)
og slibes atter. Bladet ell. Klingen
er enten fast forbundet med
Skaftet ell. til at folde ned deri. I første
Tilfælde kan, som ved de kendte
Eskilstuna Bord-K., Blad og Skaft
være valsede i eet, ell. en i Bladets
Forlængelse siddende Angel være stukket ind i
Skaftet og der fastholdt ved et Kit af
Harpiks o. l. (alm. hvide Bord-K.), ell. Angelen
danner ogsaa et Blad, som paa begge Sider
beklædes med Skaftets Trædele, idet man nitter
de 3 Dele af Skaftet sammen (Raadvads alm.
sortskaftede Bord-K.). For at Bord-K. ikke skal
tilsmudske Dugen, er der paa Bladet, hvor det
støder til Skaftet, en ansat Skive, Balancen.
Tidligere smededes Bord-K. med Angel; nu
valser man dem, hvad der er meget billigere. Ved
Folde-K. ender Bladet ikke med en Angel,
men med en kort, kantet Hæl (Talon), der kan
dreje sig om en Stift, som er nittet til Skaftet.
Skaftet bestaar her af to Platiner ell. Vægge af
Jern, sjældnere af Messing ell. Nysølv, paa
Rygsiden sidder mellem dem en Fjeder, som ved
sit Tryk holder Talonen fast, saavel naar K.
er slaaet op, som naar den er foldet sammen,
lukket. Ved de fr. Folde-K. er der en særegen
Sikring, for at den oplukkede K. skal blive i
sin Stilling. Platinerne beklædes med paanittet
Træ, Horn, Elfenben, Ben, Perlemoder,
Skildpadde, Metal o. l. Barber-K. kræver et
særlig udsøgt Materiale, Digelstaal, af passende
Haardhedsgrad, en omhyggelig Fabrikation,
særlig Hærdning; de ætses undertiden paa
Bladet og kaldes da — med Urette — damascerede.
Ved nogle Barber-K. er Ryggen et Stykke for
sig. Til særegent Brug, hvor Syre vilde angribe
Staalet, saasom til Frugt-K., Smør-K. m. m. har
man K. helt af Sølv, Nysølv, Bronze, Horn
ell. Ben.
K.-Fabrikker findes i alle europ. Lande,
de største, i England, Frankrig, Tyskland,
Østerrig og Sverige. I England fabrikeres K. navnlig
i Birmingham, Sheffield, Woodstock, Soho og
London, i Frankrig i Châtellerault, Langres,
Moulins sur Allier, Thiers, Rouen og Paris, i
Tyskland i Solingen, Remscheid, Lüdenscheid,
Hagen, Stolpen og Neustadt i Kongeriget
Sachsen, i Østerrig i Steyr, i Sverige i Eskilstuna.
K. i videre Forstand benævnes de Dele paa
Værktøjsmaskiner og Arbejdsmaskiner i Alm.,
som afskærer Dele af Arbejdsstykket, f. Eks.
Høvle-K., Bore-K., der sidder paa et eget
»K.-Hoved«, Hakkelse-K.; ved Værktøjsmaskiner er
K. ofte ensbetydende med »Staal«.
F. W.
Knivbajonet, se Bajonet.
Knivbændsel (Søv.), en Snor, flettet
sammen af Sejlgarn e. l. I dens ene Ende findes
et langt Øje, der tages over Halsen, i den
anden er betfæstet en Foldekniv. K. bruges af
Sømænd, naar de er til Vejrs, for ikke at tabe
Kniven ned paa Dækket.
C. B-h.
Knivfisk, se Snæppefisk.
Knivmusling (Solen L.), en Slægt af
 |
| Den lille Knivmusling. Rødspættens Yndlingsføde i Limfjorden (c. 3 Gange forst.); tilvenstre ses Foden, tilhøjre Aanderørene. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
