Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knopsvane - Knopurt - Kmorr, Ernst Wilhelm Eduard, von - Knorr, Hugo - Knorr, Ludwig - Knorria - Knorring, Sofia Margareta - Knortegaas - Knosos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knopsvane, se Svaner.
Knopurt (bot. Beskr., se Centaurea). Som
ondartet Ukrud optræder Korn-K.
(Kornblomst, Centaurea Cyanus L.) baade i
Vintersæd, Vaarsæd og Kløvermarker. Spirer den om
Foraaret (i Vaarsæd), gennemløber den hele sin
Udvikling samme Sommer. Ved
Efteraarsspiring (i Vintersæd) overvintrer Planterne og
modnes næste Sommer sammen med Kornet. Da
Frøet bevarer Spireevnen fl. Aar, er den
vanskelig at udrydde. Midler hertil er rent
Sædekorn, tæt Saaning i gødningskraftig Jord,
Forebyggelse af Frøspild i Marken. Overbrusning af
Afgrøden med Jernvitriol o. s. v. — Stor K.
(C. Scabiosa L.), der er fleraarig med meget
dybtgaaende Rødder, optræder sjældnere i
dyrkede Marker. Sker dette, bekæmpes den ved
Opgravning.
K. H-n.
Knorr [knår], Ernst Wilhelm Eduard,
von, tysk Admiral, f. 8. Marts 1840, blev 1859
Officer og deltog som saadan i Korvetten
Danzigs Ekspedition mod Rifpiraterne i Marokko.
Senere var han nogle Aar i de østasiatiske
Farvande. 1870 var han Chef for Kanonbaaden
»Meteor« i Vestindien, hvor han ud for Habana
ærefuldt bestod en Kamp med den i Størrelse
overlegne fr. Aviso Bouvet. 1874 blev K.
Direktør for Marinens hydrografiske Departement,
1875—77 foretog han en Jordomsejling med
Korvetten »Hertha«, 1878—81 var han
Overværftdirektør i Wilhelmshaven, 1883 Marinens
Stabschef. Aaret efter forfremmedes han til
Kontreadmiral og udsendtes med en Eskadre
til Vestafrika, hvor han i Kamerun dæmpede
et Oprør. Efter sin Hjemkomst ansattes han
som Chef for 1. Marineinspektion i Kiel,
avancerede 1889 til Viceadmiral og Chef for
Marinestationen i Østersøen, 1893 blev han
virkelig Admiral og to Aar senere
Øverstkommanderende for den tyske Rigsmarine. 1896
adledes han. Da den tyske Marine i Foraaret 1899
omorganiseredes, hvorved dens øverste
Bestyrelse direkte underlagdes Kejseren, tog K. sin
Afsked og trak sig tilbage til sit Gods i Pilschen
(Schlesien). En Buste af ham blev 1905 oprejst
foran Marine-Akademiet i Kiel.
C. W.-S.
Knorr [knår], Hugo, tysk Maler, f. i
Königsberg 17. Novbr 1834, d. 29. Septbr 1904 i
Karlsruhe. K., Elev af Königsberg-Akademiet,
1875 Professor ved Polyteknikum i Karlsruhe,
var længe, fra 1861, bosat i Norge, og herfra
malede han nogle af sine smukkeste Arbejder:
»Vandfald i en norsk Højslette« (købt af Kejser
Vilhelm I), »Norsk Gletscher«, »Hardanger
Fjord«, »Vrag ved Norges Kyst«, »Brænding
ved Norges Kyst«. Andre Værker:
»Østersøstrand« (Danzigs Mus.), »Bayersk Højland«
(Chemnitz’ Kunsthalle) etc. K. illustrerede
Wagner’s »Ring der Niebelungen«, udførte
Tegninger i Kridt til Frithiof’s Saga (1867), samt
en Suite Kultegninger: »Was der Mond
bescheint« (1873).
A. Hk.
Knorr [knår], Ludwig, tysk Kemiker, f.
2. Decbr 1859 i München, studerede først i
denne By, derefter i Heidelberg og i Erlangen,
hvor han tog Doktorgraden 1885. 1888 blev han
overordentlig Professor i Würzburg og 1889
ordentlig Professor i Jena. Ved Forsøg med
Aceteddikeæter førtes han bl. a. til Opdagelsen
af Pyrazolforbindelserne og af det vigtige
Lægemiddel Antipyrin, som henhører til disse.
(O. C.). R. K.
Knorria, se Lepidodendron.
Knorring [’knåriŋ], Sofia Margareta,
sv. Forfatterinde, f. Zelow (1797—1848). 1834
udgav hun sin første Roman »Cousinerna«,
derefter fulgte »Vännerna« (1835), »Kvinnorna«
(1836), »Axel« (s. A., fortsætter den første) o. fl.,
der alle fandt stor Udbredelse og oversattes
baade til Engelsk, Tysk, Dansk, Fransk. De
giver udmærket Indblik i det Milieu, hvori
Forfatterinden selv levede, lægger i Modsætning til
Tidens andre Romaner stærk Vægt paa det
erotiske og er brede, livlige og snusfornuftige.
Særlig Interesse knytter sig til »Torparen och
hans omgivning« (1840), hvor hun mod
Sædvane giver en dyster og djærv Skildring af
Almuelivet; selv om Motivet er det samme som
i tidligere Bøger, var det dog interessant selv
efter Almquist at give Almueskildring. P. Gr. a.
Sygdom foretog hun en Rejse til Tyskland, som
hun skildrede i »Brev till hemmet« (1847); men
Døden afbrød derefter hendes omfattende
Produktion. (Litt.: »Finsk Tidsskr.« [1902];
»Sveriges Nationallitt.«, XII).
O. Th.
Knortegaas, se Gæs, S. 513.
Knosos fgr. -’sås], Oldtidsby paa Kreta,
omtr. 5 km fra Nordkysten, nær ved det nuv.
Kandia. Det var efter al Overlevering en
ældgammel By; den omtales i de homeriske Kvad
og i andre gl. Kilder som Minos’ Kongesæde.
Disse Traditioner har i ny Tid vundet
Bekræftelse og Udvidelse gennem rige arkæologiske
Fund. Efter at Grækeren Kalokairinos 1878 ved
K. havde fundet Murrester, der af
Stillman henførtes til Kong Minos’ berømte
Labyrint, paatænkte Schliemann 1886
Undersøgelser, der dog ikke kom til Udførelse. Derimod
har Arthur Evans senere, delvis i
Forbindelse med Mackenzie, foretaget vidtløftige
Udgravninger, begyndte 1900. Herved er
fremkommet rige Fund, der viser, at K. har været et
Hovedsæde for den tidligere navnlig fra de
mindre Hersker sæder som Mykenai og Tiryns
kendte, mykeniske Periode. Der er fundet
Grunden af udstrakte Paladskomplekser,
vanskeligt overskuelige, idet fl. Anlæg fra forsk.,
forhistorisk Tid ofte griber ind i hverandre (jfr
Phaistos). Om store aabne Gaarde
samlede sig vide, søjledelte Haller, til hvilke brede
Stentrapper førte op; til dem sluttede sig
talrige mindre Rum, et af dem med Vægbænke
og en højrygget Tronstol af Marmor. Væggene
var dekorerede med Stukrelieffer og malede
Billeder. Kælderne rummede rige
Forraadskamre. Sikkert er det dette vidtstrakte Palads,
der senere betegnedes som »Labyrinten«. Der
fremkom en stor Mængde Enkeltfund, deraf
adskillige med ældgamle, endnu ikke sikkert
tydede Skrifttegn. Som Helhed vidner Fundene
om en forbavsende Rigdom og en
ejendommelig høj Kultur, og de yder ny Baggrund for de
gl. episke Kvad; Fundet af en ægypt. Statuette
fra 12. Dynasti tyder paa, at de ældste Dele maa
henføres til de første Aarh. af 2. Aartusinde f.
Kr. og til den forhistoriske Kulturperiode, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
