Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knoller, Martin - Knop - Knopcelle - Knopdække - Knopit - Knopkorn - Knopleje - Knoplimhaar - Knoppern - Knopskydning (se Formering, Planternes vegetative) - Knopskydning (Forplantning) - Knopskæl - Knopspor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Paris’ Dom«. (Litt.: J. Popp, »M. K.
[Innsbruck 1906]).
A. Hk.
Knop (bot.) kaldes den øverste, uudviklede
Ende af et Skud. Man kan skelne mellem a)
normale K., der dannes eksogent i Akslerne
af Stængelbladene, for saa vidt de ikke er
Endeknopper; disse tjener i Reglen til
Skuddets Forlængelse, medens hine,
Sideknopperne, besørger Forgreningen ell.
frembringer Blomster; b) adventive K. ell.
Biknopper, som er saadanne, der
uafhængige af Bladstillingen dannes (ofte endogent) paa
forsk. Organer, Blade, f. Eks. hos Hjortelæbe,
Springklap, Bryophyllum, Stængler, f. Eks. hos
Løgurt, Vortemælk, ældre Træstammer, og
Rødder, f. Eks. hos Sandtidse, Torskemund,
Agertidsel, Snylterod, saavel paa ældre som paa
yngre Dele. Hos Blomsterplanterne dannes der
i Reglen een K. i hver Bladhjørne (se
accessoriske Organer). Hos Mosserne dannes
de ofte under ell. ved Siden af det Blad, hvortil
de hører; hos Bregnerne dannes der aldrig
normale K. Vegetative K. er de, der
udvikler sig til vegetative Skud; florale kaldes
K., der bliver til Blomster.
(V. A. P.). A. M.
Knopcelle, se Konidier.
Knopdække (bot.) kaldes de hos saadanne
Knopper, der skal gennemgaa en Hviletid,
udviklede, dækkende og beskyttende Organer. De
kan være Knopskæl ell. Akselblade ell.
sjældnere den nederste Del af Støttebladets Stilk,
som da er hul (f. Eks. Platan, Ptelea), eller,
som paa Dværggrenene af Berberis,
Løvbladenes nederste, tilbageblivende Del. Knopper,
der ikke er beskyttede, kaldes nøgne eller
aabne.
(V. A. P.). A. M.
Knopit, et Mineral fra Alno i Sverige, der
i Sammensætning og Egenskaber staar nær ved
Perovskit.
O. B. B.
Knopkorn, se Formering, Planternes
vegetative (med Fig. 2 og 3), og Mosser.
Knopleje (bot.) kaldes de forsk. Blades
indbyrdes Lejrings- (Dæknings-) forhold i
Knoppen. Udtrykket anvendes særlig om
Blomsterknopper. Her kan Blosterbladene være a)
klaplagte, naar de, som Bægerbladene hos
Potentil og Fuchsia ell. Kronbladene hos
Kornel, støder sammen med Randene; b)
taglagte, naar de, som Bægerbladene hos Rose
og Perikon ell. Kronbladene hos Ranunkel,
dækker hverandre med Randene; en Særform heraf
er de snoede Kronblade, som f. Eks. findes
hos Nerium, Ensian og Katost, hvor den
samme Rand af hvert Kronblad altid er den ydre
og dækkende; c) aabne, naar Randene slet
ikke naar sammen, f. Eks. Kronblade hos Ribs
og Vrietorn.
(V. A. P.). A. M.
Knoplimhaar, se Haar, S. 599, og
Knopskæl.
Knoppern, Galler paa Skaalene af visse
Egearter.
Knopskydning, se Formering,
Planternes vegetative, med Fig. 1.
Knopskydning er ligesom Deling en Form
af ukønnet Forplantning. De to Former er
vanskelige at adskille skarpt, men medens ved
Deling de opstaaede Individer hyppigst er af
omtrent samme Størrelse, er ved K. det nye
Individ i Beg. langt mindre end Moderindividet; den
væsentligste Forskel er dog, at det ved Deling
er funktionerende Afsnit af Legemet, der
afskæres og vokser ud til et Individ ved en Vækst,
der i meget ligner Regeneration, ved K. er det
derimod en Udvækst fra Dyrets Legeme, der
intet har med dets Eksistens at gøre, og som
ved en særegen Vækst udvikles. Begge findes
kun hos lavt organiserede Dyr, og ved begge
kan Individerne skilles ad ell., som det især
ved K. hyppigst er Tilfældet, blive sammen til
en Koloni (se Kolonidyr). Ved K. er det
Reglen, at Anlægget indeholder fl. Kimblade,
og at ektodermale Anlæg udvikles af Ektoderm
o. s. v., dog findes der Undtagelser herfra. Som
Eksempel kan nævnes, at hos Hydra vokser en
Udposning ud fra Væggen; ligesom Legemet er
den dannet af 2 Cellelag, i Spidsen vokser
Tentakler ud, og en Mundaabning dannes, de 2
Lag danner ligesom i Moderdyret Hud- og
Tarmlag; her løsnes den dannede Knop snart.
Paa denne Maade dannes Knoppen i de fleste
Tilfælde, i andre dannes de paa Udløbere, der
breder sig hen over Underlaget, og hvorfra da
de ny Dyr vokser op (mange Goplepolypper og
nogle Søpunge). En anden ejendommelig Form
er den indre K., som findes hos en Del
Svampe og Mosdyr, idet der i Dyret dannes
flercellede Kim, omgivne af et fast Lag, de skal
hovedsagelig tjene til at bringe Dyrene over
vanskelige Perioder med Kulde ell. Tørke. Ogsaa
den af den enlige Salpe dannede Salpekæde
er at betragte som opstaaet ved indre K. fra
en Vævstreng (Stolo prolifer), der nærmest
svarer til de ovf. nævnte ydre Udløbere hos visse
Søpunge. K. er vidt udbredt hos Svampe,
Koraller, Hydroidpolypper (og enkelte Gopler),
Sækdyr og Mosdyr; hos mange af disse indgaar
den som et Led i et Generationsskifte, idet den
regelm. skifter med kønnet Forplantning.
T. K.
Knopskæl (bot.) kaldes de skælagtige Blade
(Lavblade) ell. Bladdele, som dækker og
værner de fleste Knopper, der er bestemte til at
gennemgaa en Hvileperiode, navnlig mod
Udtørring ved Fordampning. De er tæt
sammenklemte, saa at der ingen Sprækker er imellem
dem, og en af særegne Haar
(Knoplimhaar) udskilt, klæbrig, harpiks- ell.
gummagtig Substans gør ofte (f. Eks. hos
Hestekastanjen og Poppelen) Sammenkitningen solidere,
ligesom K. hyppigt er forsynede med andre
Haardannelser, der gør dem laadne. Hos Ahorn,
Syring, Ask og Hestekastanje er K. Lavblade;
hos Rakletræerne (undtagen Valnød), Ælm o.
a. er de omdannede Akselblade dels til ganske
uudviklede Bladplader, dels til de længere inde
i Knoppen liggende sammenfoldede Løvblade.
For bedre at modstaa Regn og Sne er K. ofte
paa Ydersiden udstyrede med en Korkbelægning
og derfor som Regel af Farve brunlige. Naar
Knoppen udfolder sig, falder K. af.
(V. A. P.). A. M.
Knopspor (bot.) kaldes paa Træernes
(tyndere) Grene Mærkerne efter de affaldne
Knopskæl; det danner Aarsskuddets Grænse og
angiver følgelig Grenens Alder, men udviskes paa
de ældre og tykkere Grene ved disses
mægtigere Korkdannelse ell. delvise Afskalning.
(V. A. P.). A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
