Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Hans Christian - Knudsen, Hans Ocksen - Knudsen, Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbøjelighed, mellem godt og ondt/fremstillede
han med indtrængende Fantasi i flere andre
Roller som Faldsmaal i »Gulddaasen« og
Skomager Olsen i »Dragedukken«. K. var udrustet
med en meget smuk Sangstemme; for denne
fandt han Anvendelse i et stort
Syngespilrepertoire, som Johan i »Ungdom og Galskab«, Saft
i »Sovedrikken«, Leporello i »Don Juan« og
Michelli i »De to Dage«, uden at han over den
vokale Udførelse forsømte Rollens dram.
Indhold. Tillige havde K. et betydeligt
Holberg-Repertoire; han prøvede sine Kræfter baade som
Henrik og Arv, men naaede højest i sin
Debutrolle, Oldfux i »Den Stundesløse«, hvor han
udfoldede sin burleske Fantasi.
Ved Christiansborg Slots Brand (1794) og ved
den store Ildebrand i Kbhvn 1795 gav K.
Beviser paa sit personlige Mod, og da den eng.
Flaade Marts 1801 laa uden for Byen, udførte
han en uegennyttig patriotisk Gerning, idet han
3 Aftener i Træk foredrog nationale Sange fra
Scenen; derved opildnede »Fædrenelandets
frivillige Sanger« Befolkningens Mod. Efter Sæsonens
Slutning gav han Aftenunderholdninger rundt
om i Landet til Fordel for de Saarede og de
Faldnes Efterladte, og da Ulykken 1807 atter
brød ind over Danmark, genoptog han sin
patriotiske Virksomhed, der denne Gang ogsaa
udstraktes til Norge. K. indsamlede ikke
mindre end 257533 Rdlr, foruden 30000 Rdlr, der
indkom ved Salg af et Kobberstik,
»Fædrenelandsk Kirkegaard«, som han udgav. Til
Belønning gav Frederik VI ham Dannebrogskorset,
der ikke før var baaret af nogen Skuespiller,
ligesom ogsaa Posten som Færgemand ved
Jægerspris maatte betragtes som en officiel
Anerkendelse. Under de mange besværlige Rejser
tilsatte K. sit Helbred, og 16. Decbr 1815
betraadte han sidste Gang Scenen i en
Benefice-Epilog. Han døde paa sin Fødselsdag og blev
baaret fra Trinitatis Kirke til Assistens
Kirkegaard, fulgt af 118 Vogne. (Litt.: »H. C. K.’s
Minde« [Kbhvn 1816]; Overskou, »Den
danske Skueplads«, III og IV [Kbhvn 1860—62];
Collin, »Holbergske Skuespillere«, Jubeludg.
af Komedierne, III [Kbhvn 1885]; Robert
Neiiendam, »Breve fra danske Skuespillere
og Skuespillerinder«, I [Kbhvn 1911]).
(A. A.). R. N.
Knudsen, Hans Ocksen (Aagesen),
sønderjysk Landmand og national Tillidsmand, Søn af
Godsejer K. L. K. til Trøjborg i Nordslesvig, f. i
Forballum 1831, d. i Kbhvn 1917, fik sin første
Undervisning af Chr. Kold, hvem Faderen
havde taget til Lærer for sine Børn. I Aarene før
Treaarskrigen var han Elev paa Rødding
Folkehøjskole og lærte siden Landbrug i England;
efter sin Hjemkomst herfra blev han først
Forpagter, senere Ejer af Trøjborg. Efter 1864
overtog han forsk. Tillidshverv i sin Hjemstavn;
saaledes blev han Formand i »De blandede
Distrikters Landboforening« og Bestyrelsesmedlem
i »Sprogforeningen« og »Den nordslesvigske
Vælgerforening«, ligesom han i en Aarrække
havde Sæde i Tønder-Kredsdag. Ved Valgene til
den tyske Rigsdag 1881—90 var han dansk
Kandidat i Tønder—Husum Valgkreds. — H. O.
K. naaede dog aldrig nogen Førerstilling i
Nordslesvig og attraaede det heller ikke selv.
Hans Danskhed var vel altid levende og
vaagen, men han var en stærkt kritisk Natur, og
denne Omstændighed gjorde hans Væsen
tilbageholdende og køligt over for Offentligheden.
Derimod var han i høj Grad Hjemmets Mand,
og der levedes i hans Velmagtstid et rigt og
smukt Familieliv paa Trøjborg. Efter sin
Hustrus Død 1906 solgte han Trøjborg og flyttede
til Kongeriget.
H. L. M.
Knudsen, Ivar, dansk Maskiningeniør,
Direktør for Burmeister & Wains Skibsværft, f. i
Følle ved Kalø 1. Apr. 1861, d. 23. Marts 1920 i
Bombay. Han var i Maskinlære i Aarhus, blev
Svend og
arbejdede en
kort Tid som
Maskinarbejder. 1882 tog
han
Adgangseksamen ved
den
Polytekniske
Læreanstalt og blev
1887 cand.
polyt. Derefter
var K.
Ingeniør ved
Kjøbenhavns
Fæstningsanlæg, og
1888—91
Ingeniørassistent hos
Stadsingeniøren, 1891—95 arbejdede han som
Maskiningeniør ved Kjøbenhavns elektriske Station
og fik her Lejlighed til at udvikle sine store
teoretiske og praktiske Evner i Samarbejde
med Mænd som daværende Stadsingeniør Ambt
og Belysningsdirektør Windfeld Hansen. 1895
overtog han Stillingen som ledende
Maskiningeniør ved A/S. Burmeister & Wain, blev 1897
Maskindirektør og 1908 Leder af saavel
Maskinfabrikken paa Christianshavn som af
Skibsværftet paa Refshaleøen.
K. begyndte kort efter sin Ansættelse i
Firmaet en omfattende Modernisering af
Maskinfabrikken og opførte et Stor-Smederi i
Forbindelse med et Staalstøberi, saaledes at man
blev i Stand til at udnytte det Staalaffald, som
blev tilovers her i Landet, en Gren af
Virksomheden, som særlig under Verdenskrigen fik
meget stor Bet. dels for Firmaet selv og dels
for den danske Maskinindustri, som
derigennem var mere uafhængig af Tilførsler fra
Udlandet. Centrifugefabrikationen, som tidligere
havde haft stor Bet. for Firmaet, var, da K.
tiltraadte, gaaet meget tilbage, men det
lykkedes K. ved forbedrede Konstruktioner og en
betydningsfuld Opfindelse at udvikle
Fabrikationen saaledes, at Firmaet senere paa
fordelagtig Maade kunde overdrage denne til et
Specialfirma og bedre blive i Stand til at
optage andre nye Fabrikationsgrene. Gennem K.’s
store Interesse for alle nye Opfindelser og
Fremskridt paa Maskinindustriens Omraade
var Firmaet stadig i første Rk. ved Optagelsen
af Fabrikationen af nye Maskintyper som
 |
| I. Knudsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
