- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
218

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Ivar - Knudsen, Jakob Christian Lindberg - Knudsen, Johanne Sophie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dampturbiner, Jævnstrømsmaskiner og først og
fremmest Dieselmotoren. Det skyldtes K.’s Initiativ,
at Firmaet allerede 1897 overtog Diesel’s
Patenter for Danmark, inden Dieselmotoren endnu
var fuldt udviklet, og først 1903 lykkedes det
Firmaet dels ved egne Konstruktioner og dels
ved Konstruktioner fra Diesel’s Licenshavere i
Udlandet, at gøre Motoren praktisk brugbar.
Fabrikationen af denne Maskine krævede den
største Nøjagtighed og viste, i hvor fuldkommen
en Grad det var lykkedes at modernisere
Selskabets Værksteder 1895—1903.

1911 blev det første store Dieselskib paa
Foranledning af det østasiatiske Kompagni sat i
Bygning, og 1912 gennemførtes denne store
Opgave under K.’s Ledelse, og Grundlaget
var derved lagt for en dansk
Skibsmotorindustri, som gjorde K. og det Selskab,
han ledede, kendt over hele Verden. Naar det
var lykkedes Burmeister & Wain under K.’s
Ledelse saa heldigt at gennemføre den
vanskelige Opgave, som Bygningen af et stort søgaaende
Dieselmotorskib var, saa tilkommer der K. den
fulde Ære herfor. Han havde som ledende
Direktør for Selskabet taget Ansvaret for Skibets
Bygning og gennem sit mangeaarige Arbejde i
Selskabet skabt de Værksteder og samlet og
udviklet den Stab af dygtige Mænd, som
muliggjorde Opgavens heldige Løsning, der var
betinget ikke saa meget af de enkelte Opfindelser
ved Detaillerne som ved hele den konstruktive
og praktiske Udførelse af Anlægget. 1. Apr. 1919
fratraadte K. Værftets daglige Ledelse og
traadte ind i Selskabets Bestyrelse som
Kommitteret. Men gennem sit Arbejde med
Dieselmotorskibene var K. kommet i Forbindelse med
fl. af Englands ledende Finansmænd, og han
fik af disse Opfordring til at bistaa ved Starten
af store industrielle Foretagender, en Opgave,
som viste, i hvor høj Grad K. havde vundet
Anseelse i Udlandet, og hvilken Ære han havde
gjort sit Land og den danske Ingeniørstand ude
i den store Verden. Denne Opgave medførte
forsk. Rejser og tilsidst en Rejse til Indien,
hvorunder han paadrog sig en
Ptomain-Forgiftning, som pludselig midt i hans betydningsfulde
Virksomhed medførte Døden.
H. P. C.

Knudsen, Jakob Christian
Lindberg
, dansk Forf., f. 14. Septbr 1858 paa
Rødding Højskole i Slesvig, hvor Faderen var
Forstander, d. 21. Jan. 1917 i Birkerød. Højskolens
Livssyn kom da ogsaa i det store til at præge
K.’s Ungdomsgerning. Da han 1881 var blevet
cand. theol., virkede han de flg. 9 Aar som
Lærer ved Askov Folkehøjskole og derefter i 7
Aar som Valgmenighedspræst i
Randers-Egnen. 1897 opgav K. sin præstelige Virksomhed,
mindre af religiøse Hensyn end af
Utilbøjelighed til at følge Menighedens Krav om at maatte
decidere i Spørgsmaal vedrørende Præstens
Privatliv. Allerede forinden havde han begyndt
sin Forfattervirksomhed med et Skuespil
»Cromwells Datter« (1891), en Række »kristelige
Foredrag« i grundtvigsk Aand (1893), og en
mindre Fortælling »Et Gjensyn« (1898). Men det
var først nu, da han stod frigjort og ikke
behøvede at vise Hensyn til nogen Side, at han
ved Fortællingen »Den gamle Præst« (1899)
samlede alm. Opmærksomhed om sit Navn,
forargede adskillige og begejstrede endnu fl.
Denne Bog, der maaske kan virke
skræmmende ved sin tilsyneladende Paradoksalitet, er en
af de
dybsindigste Bøger
i dansk Litt.
ved den Kamp,
som opstilles
mellem
Humanitet og
Religiøsitet, men
som Forf.
giver en
højstemt Løsning
af. I religiøs
Henseende var
K.
Gammel-Grundtvigianer
og
Konservativ, og han
satiriserede
skarpt og
bittert over den
moderne
Højskolerørelse i dens Karikatur og over alt
Programvæsen. I Bøgerne »Gjæring—Afklaring«
(1901—02) havde han allerede fat herpaa, og
yderligere kom denne Satire frem i Bøger som
»Inger« (1906) og »Fremskridt« (1907). K. er
fremfor alt en udpræget original Forf., der har
sine ganske bestemte Meninger om alt muligt,
og disse afviger ofte fra de gængse. Det
religiøse er for ham et subjektivt Gudsforhold,
en Naadesakt, der intet har med menneskelige
Indretninger at gøre, se f. Eks. »For Livets
Skyld« (1905), »Livsfilosofi« (1907) og »Lærer
Urup« (1909). En Forbrydelse — og dette
kommer atter og atter igen i hans Bøger — kan
forenes med sand Gudsfrygt (»Den gl. Præst« —
»Sind« — »Fremskridt«); og i sin Vrede mod
Modstanderne, som han ofte karikerer, kan K.
selv blive uretfærdig og umenneskelig. Men en
dybsindig og original Menneskebetragter er han,
se særlig Romanen »Sind«. Gentagelsen
præger i øvrigt K.’s Produktion, han har sit
ganske udprægede Forfatterfysiognomi, selv om
han søger at formumme det under fremmed
Dragt, som naar han i Dobbelt-Romanen
»Angst—Mod« (1912—14) skildrer sin egen
Brydningstid under Luther’s Maske. Lysere og lettere
Ungdomsminder gemmer sig i Romanen »En
Ungdom« (1913), og i de to Samlinger »Jyder«
(1915—17). En samlet Udg. af hans
Fortællinger og Noveller foreligger i 5 Bd (1917). —
Noget uden for K.’s øvrige Produktion staar et
religiøst Digt »Jomfru Marie« (1904). (Litt.:
H. Nielsen, »Moderne Litt.« [1904];
H. Begtrup, »J. K.« [1918]; C. Roos, »J. K.« [1918]).
J. Cl.

J. C. Knudsen.
J. C. Knudsen.


Knudsen, Johanne Sophie, f.
Bergmann, dansk Skuespillerinde, f. 31. Marts
1742 i Hillerød, d. 31. Marts 1796 i Kbhvn,
debuterede 2. Oktbr 1765 paa det kgl. Teater som
Leonora i »Den Stundesløse« og spillede i sin
Ungdom baade blide Elskerinder og tragiske
Heltinderoller, ligesom det faldt i hendes Lod
som Grethe i »Kærlighed uden Strømper« at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free