Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knuth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grevekronede Hjelme, den midterste prydet med
Slægtens eget Hjelmtegn, den heraldisk højre
med en Sølv Strudsfjer mellem to blaa og yderst
to Guld, den venstre med to jernklædte Arme,
holdende Kronen og Pilene; Skjoldholdere to
Vildmænd. Med hans Sønner delte Slægten sig
i tre endnu blomstrende Linier. Den ældste,
Generaladjutant hos Kongen, senere Assessor i
Højesteret, Stiftamtmand over Sjællands Stift,
Geheimekonferensraad, Hvid og Blaa Ridder,
Grev Eggert Christopher K. (1722—76),
arvede Grevskabet, kom ved sit første
Ægteskab med Marguérite Maurice
Françoise Isidore Marquise Casado de
Monteleone tillige i Besiddelse af Grevskabet
Gyldensten (s. d.) og arvede endelig
Substitutionen for Stamhuset Lerchenfeldt, 13. Aug. 1772
paany substitueret med Stamhuset Mørup, der
4. Marts 1803 atter substitueredes med en
Fideikommiskapital, »det Lerchenfeldt’ske
Fideikommis« (nu c. 100000 Kr), der følger
Grevskabet Knuthenborg. Hans ældste Søn,
Stiftamtmand over Sjællands Stift, Geheimeraad og
Hvid Ridder, Grev Johan Henrik K.
(1746—1802), som tiltraadte Besiddelsen af begge
Grevskaber, efterlod kun Døtre, af hvilke den
ældste, Constance Henriette
Frederikke (1772—1827), arvede Gyldensten, der
gennem hendes Ægteskab kom i Slægten
Bernstorff’s Besiddelse. Knuthenborg tilfaldt derefter
hendes Farbroder, daværende Baron, Grev
Frederik K. (1760—1818), som 5. Febr 1811
fik kgl. Bevilling paa, at hans Afkom — ogsaa
de yngre Sønner — maatte føre grevelig Titel,
dog, at der ved hvert Tronskifte vilde være at
søge Stadfæstelse paa denne Bevilling, hvilken
Indskrænkning senere er ophævet. Sidstnævnte,
opr. Søofficer, blev 1. Deputeret i
Admiralitetskollegiet, Gehejmekonsferensraad og Hvid
Ridder. Hans ældste Søn, konstitueret Amtmand
over Akershus Amt, Kammerherre, Grev
Eggert Christopher K. (1786—1813), død
før Faderen, var Fader til Grevskabets 5.
Besidder, Kammerherre, Grev Frederik
Marcus K. (1813—56). Denne, Slægtens betydeligste
Mand, tog jur. Embedseksamen 1833, var
derpaa 2 Aar paa Rejse i Europa sammen med
C. Hall, hvorefter han 1837 tiltraadte det stærkt
forgældede Grevskab, som under hans
fortrinlige Ledelse atter blev bragt paa Fode. Han
var den første, som — 1845 — fik Bevilling
til at bortarvefæste (fra 1849 tillige til at sælge)
Bøndergods fra Len og benyttede denne Ret paa
særdeles billige Vilkaar. Han sad 1844 og 1846
i Roskilde Stænderforsamling og sluttede sig
her til det frisindede Parti, blev 1847 Amtmand
over Sorø Amt, Overdirektør for Sorø Akademi
og Medlem af Direktionen for Univ. og de
lærde Skoler. Det var Christian VIII’s Hensigt, at
K. skulde have udført Grundtvig’s Plan om en
stor folkelig Højskole i Sorø, en Plan, der
bortfaldt ved Kongens Død. Efter A. W. Moltke’s
Raad udnævntes K. til Udenrigsminister i
Martsministeriet, 36 Aar gl, og modtog som saadan
Storkorset. Fra 1851 beklædte han med megen
Dygtighed Stillingen som Forstander for
Herlufsholm, var kongevalgt Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling, af Folketinget
1852—53 og af Landstinget fra 1854. Hans tidlige
Død blev meget beklaget. Fra ham stammer
Grevskabets senere Besiddere. Hans
Farbroder, Gehejmekonferensraad, Kammerherre,
Grev Frederik Christian Julius K.
til Bonderup (1787—1852), var 1831—50
Stiftamtmand paa Sjælland og fra 1824 til sin Død
Kurator for Vemmetofte. Sidstnævntes
Sønnesøn, Kammerherre, Grev Henrich
Maximilian K. (f. 1870) har, hist. interesseret,
vist Dygtighed og Initiativ som Ordenskapitlets
Sekretær og Chef for Kapitlets Kontor. — Den
anden Linies Stamfader, ovenn. Grev A. C. K.’s
(d. 1736) Søn, senere Oberstløjtnant,
Kammerherre og Hvid Ridder, Baron Christian
Frederik K. (1728—1801), fik 2. Aug. 1743
Patent som Baron af Christiansdal med
flg. Vaaben: Skjoldet delt med friherrekronet
Hjerteskjold, der viser Slægtens opr. Mærker,
1. Felt atter delt af de nævnte Lerche’ske
Mærker og Guld, hvori en sort Dobbeltørn, 2. Felt
ved et sekstindet Tindesnit tværdelt af Sølv og
rødt (»en sekstindet rød Mur i Sølv«); to
friherrekronede Hjelme, den heraldisk højre
prydet med Slægtens Hjelmtegn, den venstre med
en rød tindet Mur, hvoraf opstaar en af rødt
og Sølv fra venstre seks Gange skraadelt
»Pyramide«, paa Toppen bærende et Sølv
Møllehjul; Skjoldholdere to Vildmænd. Samtidig
tiltraadte han det af hans Moder, Ida Margrethe
Reventlow, af Lundegaard paa Lolland
oprettede Baroni Christiansdal. Hans Søn,
Kammerherre, senere Gehejmekonferensraad, Baron
Adam Christopher K. (1755—1844), fik
10. Juli 1810 kgl. Bevilling paa for sig og Afkom
at føre grevelig Titel, dog at der ved hvert
Tronskifte vilde være at søge Stadfæstelse paa denne
Bevilling, hvilken Indskrænkning senere er
ophævet. Han havde 24. Oktbr 1800 faaet
Bevilling paa at afhænde Baroniet, der ved Bevilling
af 7. Aug. 1821 substitueredes med
Fideikommisgodset Lilliendal, det tidligere Skuderupgaard,
i Præstø Amt, hvis Besidder stadig har haft
Rang og Værdighed som Lensbaron. Hans
Sønnesøns Søn er Fideikommisgodsets nuv.
Besidder, Kammerherre, Hofjægermester, Grev
Christopher Adam Valdemar K. (f.
1855), der 1910—18 havde Sæde i Landstinget,
som har indlagt sig Fortjeneste af dansk
Hesteavl, og som, i Egenskab af Kurator for
Successoren til Baroniet Løvenborg, sammen med
Kammerherre Sehestedt-Juul til Ravnholt
foranledigede den store Lenisproces, der 1920 ved
Højesteret førte til Nederlag for
Majoratsbesidderne. Sidstnævntes Broder, Kammerherre, Grev
Gebhardt Frederik Herman K. (f. 1857),
ejer Vosnæsgaard. — Den tredie Linies
Stamfader, Grev A. C. K.’s (d. 1736) Søn, senere Assessor
i Højesteret, Geheimeraad og Hvid Ridder,
Baron Conrad Ditlev K. (1730—1805), fik
2. Aug. 1743 Patent som Baron af
Conradsborg, idet han samtidig tiltraadte det af hans
ovenn. Moder af Sørup i Ringsted Herred
oprettede Baroni af s. N. Hans Søn, Ritmester,
Kammerjunker, Baron Adam Christopher K.
(1759—1807), fik 20. Oktbr 1796 Bevilling paa at
substituere Baroniet med en Fideikommiskapital
(Præcipuum), nu c. 100000 Kr, hvis Besidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
