Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knuth - Knuthenborg - Knut Jarl - Knut långe - Knutsford, Henry Thurstan Holland - Knutsson, Tyrgils
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stadig har haft Rang og Værdighed som
Lensbaron. Sidstnævntes Søn, Kammerherre, Baron
Hans Schack K. (1787—1861), der blev
anset som en af Landets dygtigste Amtmænd,
først over Præstø, senere over Frederiksborg
Amt, fik 25. Marts 1812, sammen med sine
Søskende Bevilling paa at føre grevelig Titel, dog
at der med hvert Tronskifte vilde være at
søge kgl. Stadfæstelse paa denne Bevilling,
hvilken Indskrænkning senere er ophævet. Hans
Søn, Grev Joachim Sigismund Ditlev
K. (1835—1905), var Gesandt i Wien 1884—90, i
Rom 1890—95 og tillige i Madrid 1894—95.
Ovennævnte Baron C. D. K.’s (d. 1805) »anden Søn,
Kammerherre, Baron Carl Conrad
Gustav K. til Rudbjerggaard (1761—1815),
Direktør i Generalpostamtet, var Farfader til Baron
Carl Vilhelm Emil K. (1819—1908), som
arvede det for Conradsborg substituerede
Præcipuum efter sin Halvfætter, Gesandten, og som
var Fader til Baron Wilhelm Emil
Gustav K. (1851—1916). Denne, der fra
Ungdommen var stærkt interesseret i Hestesport, ejede
Højagergaard, men opgav Landvæsenet for
gennem en Aarrække at give Opvisninger med eget
Cirkus, lige til han tiltraadte Fideikommisset.
Hans Søn, Dommerfuldmægtig, cand. jur.,
Baron Axel Erik Carl K. (f. 1878), er denne
Linies nuv. Overhoved. — Ovenn. Adam Levin
K. kom 1664 til Danmark og optoges bl.
Kronprins Christian’s (V’s) Pager. Meget yndet af
sin Herre, udnævntes han efter dennes
Tronbestigelse til Kammerjunker, steg siden til
Overkammerjunker, beklædte Embedet som
Amtmand over Kbhvn’s Amt og fik Sæde i
Direktionen for Hovedstadens Vandforsyning. Han
hørte lige til sin Død til Kongens nærmeste
Omgivelser og havde en hel Del Indflydelse,
skønt han var en ret ubetydelig Person. Han
overøstes med Penge og Jordegods, bl. a.
Tybjerggaard, blev Geheimeraad og Hvid Ridder.
Ved Køb erhvervede han Gisselfeld, som han
administrerede med Dygtighed. Hans efterladte
Formue var kolossal efter Datidens Forhold.
Slægtens Medlemmer har foruden de nævnte
Gaarde ejet Ravnstrup, Ulstrup, Store Grundet,
Søllestedgaard, Asserstrup, Skaftelevgaard,
Gottesgabe, Fredsholm, Valdnæsgaard m. m.
P. B. G.
Knuthenborg, Hovedgaard i Musse Herred
N. f. Maribo, hed opr. Aarsmarke og var ved
1400 Ladegaard under Nielstrup. 1389 tilhørte
den Hr. Niels Sivertsen af Slægten Grubendal.
Under Grevens Fejde blev Gaarden plyndret af
Borgerne i Maribo By. Fra 1527 til 1667 tilhørte
den Slægten Urne, og 1682 kom den til
Geheimeraad E. Christoffer Knuth, hvis Enke, Søster
Lerche, ved kgl. Bevilling 19. April 1714 fik
Aarsmarke, Havlykke, Kværkeby og
Sandbygaard oprettet til et Grevskab for sin Søn Adam
Christoffer Knuth, efter hvem Grevskabet tog
Navn. 1738 blev det sjællandske Gods udskilt,
noget af det lollandske omskiftet og andet lagt
til, saa Grevskabet fik en Størrelse af 2500 Tdr
Hartkorn. Der findes ingen Hovedbygning paa
K. 1855 begyndte man at opføre en saadan,
men det blev opgivet. Besidderen boede indtil
1888 paa det 1865—66 opførte Enkesæde, der
tillige med Jagtpavillon, Godsinspektørbolig o.
a. Bygninger ligger i den 611 ha store Park,
anlagt i eng. Stil og omgiven af en 2 m høj
Granitmur.
B. L.
Knut Jarl, norsk Høvding, d. 1261,
sædvanlig kaldet Junker K., var Søn af Jarlen Haakon
Galen og blev efter Faderens Død opdraget i
Sverige, hvor hans Moder Kristina havde ægtet
Vestgota-Lagmanden Eskil, Birger Jarl’s
Broder. Paa Rigsmødet i Bergen 1223 blev hans
Arvekrav ikke anerkendt; men da Sigurd
Ribbung 1226 var afgaaet ved Døden, tog
Ribbungerne ham til Konge iflg. hans Moders Raad.
Men Partiet blev slaaet Gang paa Gang af Kong
Haakon Haakonssøn, og der var snart for K.
og hans Høvdinger intet andet at gøre end at
overgive sig til Kongen, hvem han siden altid
var tro. K. ægtede en Datter af Skule
Baardssøn; men da denne antog Kongenavn, blev han
hans værste Uven og ledede under den flg. Tids
Uro Vikens Forsvar med Jarlsnavn. Han tabte
Slaget ved Laaka og synes i det hele ikke at
have haft synderlig militært Talent, men p. Gr.
a. sit nære Slægtskab med Kongehuset skildres
han af den officiøse Haakon Haakonsson’s Saga
med megen Velvilje. K. fik store Forleninger
i det trondhjemske og i Sogn, og han var næst
Kongen Landets mægtigste Mand, der øvede en
meget udstrakt Indflydelse. Han døde i Bergen
under Kongesønnen Magnus’ Bryllup.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Knut långe, sv. Konge. K. slog ved Olustra
1229 Kong Erik Eriksson. Denne maatte flygte
til Danmark, og K. blev Konge. Først efter K.’s
Død 1234 kunde Erik Eriksson vende tilbage.
K. var gift med Elin, Datter af en dansk
Ridder, Peder Strangesøn.
A. S.
Knutsford [’natsfəd], Henry Thurstan
Holland, Lord, eng. Politiker, (1825—1914),
Søn af Prins Albert’s Livlæge Henry Holland,
blev 1849 Sagfører og var 1867—70
Retskonsulent i Kolonialministeriet. Han blev derefter
ansat i dette indtil 1874, var 1874—88 konservativt
Medlem af Underhuset og 1885—86
Undervisnings- og 1887—92 Kolonialminister. 1888
ophøjedes han til Peer som Viscount K.
E. E.
Knutsson, Tyrgils (Torgils, Torkel),
sv. Marsk og Rigsforstander, nævnes først paa
Magnus Ladulås’ Tid 1283 og tilhørte en med
Folkungerne beslægtet Æt med en Løve i
Vaabenet. 1288 omtales han som Ridder og
Rigsraad. Under Kong Birger’s Umyndighed
(1290—98) var K. i Spidsen for Rigets Styrelse, og
ogsaa derefter, indtil 1303, var hans Indflydelse
hos Birger stor. K. var en kraftfuld og
fremragende Personlighed, en værdig Efterfølger af
Birger Jarl og Magnus Ladulås. Ved Siden af
disse er han Repræsentanten for det stærke
Folkungekongedømme, der virkelig udøvede en
stærk monarkisk Magt i Middelalderens Sverige.
K. foretog fl. Krigstog mod Russerne og
anlagde til Befæstelse af det sv. Herredømme ved
den finske Bugts østlige Del Fæstningerne
Viborg og Landskrona, den sidste ved Neva. Inden
for Riget optraadte K. navnlig med Kraft mod
Kirken og Præsterne, han indskrænkede ogsaa
Kirkens Privilegier. Paa hans Tid stadfæstedes
Uplandsloven. I den snart udbrydende Strid
mellem Birger og dennes Brødre Erik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
