Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes som det f. Eks. finder Sted med
Rio-Tinto-Kisen, ell. man underkaster Malmen en
saakaldt sulfatiserende Ristning, en langsom
Opvarmning til en saadan Temp., at
Kobbersulfidet omdannes til Kobbersulfat; i begge
Tilfælde udtrækkes tilsidst med Vand ell.
fortyndet Svovlsyre. Ogsaa Behandling med
klarerende Ristning finder Sted. Af Opløsningerne
udfældes K. ved Hjælp af Jernaffald (se
Cementkobber).
K.’s Egenskaber. Det rene K. udmærker
sig over for alle de andre Metaller ved at have
en ejendommelig nærmest rosarød Farve. Det
krystalliserer i Hexakisoktaedre; det har omtr.
samme Haardhed som Kalkspat, altsaa = 3,
maa følgelig nærmest siges at være et meget
blødt Metal. Vægtfylden ved 15° i Forhold til
destilleret Vand ved 4° er for Elektrolytkobber
8,96, for rent destilleret K. 8,93. Det er et meget
smidigt og strækkeligt Metal, saa at det kan
udvalses til tynde Blade og udtrækkes til fine
Traade. Styrken af ren Kobbertraad er
3460—4000 kg pr cm2. Smaa Indblandinger af Arsen,
Antimon og Silicium forøger Styrken, men
allerede 0,02—0,05 % Wismuth gør det rød- og
koldskørt; ogsaa et større Indhold af opløst
Kobberforilte gør det skørt. P. Gr. a. den
betydelige Styrke og store Smidighed egner K.
sig særlig godt til Pakninger i Autoklaver,
Føringsbælter paa Projektiler etc. Smeltepunktet
er 1083°, Kogepunktet ved alm. atm. Tryk c.
2300°, Varmefylden 0,093. Til Støbning egner K.
sig kun slet, da det er tyktflydende i smeltet
Tilstand og let bliver blæret ved opløste
Luftarter, særlig Brint, Kulilte og Svovlsyrling. Dets
Varmeledningsevne er særdeles betydelig;
sættes den for Sølv = 100, bliver den for K. = 91,
for Jern c. 14, hvorfor K. egner sig fortrinligt
som Konstruktionsmateriale for Vandrør i
Lokomotivkedler, til Bryggerpander etc.
Ledningsevnen for Elektricitet er kun c. 10 %
mindre end Sølvets, det af alle Metaller som
leder Elektriciteten bedst; en Kobbertraad paa
106,3 cm’s Længde og 1 mm2 i Tværsnit har
kun en Modstand = 1/55 Ohm, medens en
tilsvarende Kvægsølvstreng har en Modstand =
1 Ohm. Dette har bevirket, at K. er det givne
Metal overalt, hvor det drejer sig om at lede
Elektriciteten; kun naar Prisen bliver for høj,
kan i visse Tilfælde Aluminium optage
Konkurrencen med det til denne Anvendelse.
P. Gr. a. at K. kemisk set nærmest maa
betragtes som at være et halvædelt Metal, er dets
Modstandsdygtighed mod Indvirkning af
Luftens Bestanddele, Syrer o. l. betydelig. I massiv
Tilstand er det ved alm. Temp. upaavirkeligt
af tør og kulsyrefri Luft; ved Opvarmning vil
det derimod efterhaanden ilte sig og
overtrækkes med et Lag af forsk. farvede Ilter, til sidst
vil der sætte sig et tykt Lag af sort Glødskal
paa det, bestaaende hovedsagelig af
Kobbertveilte, Kobberhammerskæl (s. d.). I almindelig
fugtig og kulsyreholdigt Luft vil det ved alm.
Temp. efterhaanden overtrækkes med et Lag
af grønt, basisk Kobberkarbonat, det saakaldte
Ir, Patina ell. Ædelrust, som vil virke
beskyttende paa det underliggende Metal.
Naar Luften er svovlbrinteholdig, faar K.
hurtigt et mørkt, uanseligt Overtræk af Svovlkobber.
Salpetersyre opløser K. let og hurtigt; den
dannede Brint virker reducerende paa Syren, saa
at der udvikles Kvælstoftveilte, der imidlertid
forbinder sig med Luftens Ilt til det stærkt
brunrøde, giftige Kvælstof overilte. Af Svovlsyre
angribes det i Varmen under Dannelse af
Svovlsyrlinganhydrid. Ogsaa mange organiske
Syrer angriber K., f. Eks. Eddikesyre, særlig
naar Luften har Adgang; sure Madvarer, der
henstaar i Berøring med blanke Kobberkar, vil
følgelig opløse noget K. Et udmærket
Opløsningsmiddel for K. er en ammoniakalsk
Opløsning af Ammoniumpersulfat, som f. Eks. har
fundet Anvendelse til at bortfjerne afsatte
Kobberrester fra Projektilernes Føringsbælter i
stærkt udnyttede Kanonrør. I fysiol. Henseende
har ganske smaa Kobbermængder ingen
skadelig Virkning, findes tværtimod p. Gr. a. K.’s
store Udbredelse i Naturen i næsten alle vore
Fødemidler, f. Eks. i 1 kg Brød 0,004 g, i 1 kg
Kartofler 0,002 g K. I visse Hav-Mollusker spiller
kobberholdigt Hæmocyanin en lgn. Rolle som
det jernholdige Hæmoglobin hos Hvirveldyrene.
Visse Planter, f. Eks. Bønner, faar deres Vækst
fremmet, naar der tilføres Kobbersalte i en
Koncentration af 1:100000. For Mennesket synes
i voksen Tilstand en Tilførsel af 0,1 g pr Dag
at være uden Bet.; den i Teknikken ret alm.
foretagne Tilsætning af Kobbersalte ved
Tilberedelsen af konserverede grønne Gemyser,
f. Eks. Grønærter, synes derfor at være uden
hygiejnisk Betænkelighed. I større Mængder,
over 0,5 g, frembringer Kobbersalte Brækning.
Saltene af K. med flygtige fede Syrer, f. Eks.
Eddikesyre, er derimod stærke Gifte, hvorfor
Kobberbeholdere, der benyttes til Fremstilling
af Madvarer, altid bør være solidt fortinnede.
K. gaar i Handelen dels udstøbt i Blokke, dels
som Halvfabrikata i Form af Plader, Traad,
Rør etc. Dets Formgivning kan som omtalt p.
Gr. a. dets i denne Henseende mangelfulde
Arbejdsegenskaber vanskeligt finde Sted ved
Støbning, derimod udmærket godt ved Valsning,
Hamring, Trykning, Drivning, Prægning etc.
Det anvendes i vid Udstrækning til Beholdere
af enhver Art i Husholdningen og Industrien,
til Gryder, Pander, Kolber, til Skibsforhudning
og Tage, til Fremstilling af Fænghætter og
Tændrør, til Damprør, til Lokomotivernes
Ildkasser etc. etc. Forarbejdet til Stænger og
trukket til Traad er det Elektroteknikkens
vigtigste Konstruktionsmateriale, og det enormt
stigende Forbrug hertil har først og fremmest
fremtvunget Kobberproduktionens stærke
Stigning i de sidste Aartier. En meget betydelig
Mængde K. finder dog ogsaa Anvendelse til
Fremstilling af Kobberlegeringer (s. d.), der i
mange Henseender har nok saa værdifulde
Arbejds- og Brugsegenskaber som K. selv, først
og fremmest Bronze og Messing (s. d.).
Verdensproduktionen af K., der i 1808 omtr.
var 425000 t, var i 1915 steget til noget over
1 Mill. t. Heraf leverede i det sidste Aar U. S.
A. 646000 t, altsaa væsentlig over Halvdelen;
nærmest derefter kom Japan med 75000 t,
Kanada og Chile hver med 47000 t, Tyskland med
35000 t og Australien med 33000 t, Spanien og
Portugal har tilsammen omtr. en lgn.
Produktion som Tyskland. Under Verdenskrigen menes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
