Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ristereaktionsarbejde (se Bly), hvor K.-Sulfid og
K.-Ilte vil reagere med hinanden under Dannelse
af Svovlsyrling og metallisk K., der dog vil
forbinde sig med Svovlet i tilstedeværende
Svovljern, og gendanne Svovl-K., som vil gaa
i Stenen og frigøre metallisk Jern, der vil
opløse sig i Stenen ell. danne en »So«. Opr.
anvendtes disse Ovne i England, særlig i
Swansea-Distriktet, med en Herd paa nogle faa m’s
Længde; efter at være overført til Anaconda i
U. S. A. er de undergaaet en betydelig
Udvikling og anvendes nu med en Herdlængde helt
op til 40 m; som Brændsel anvendes i Reglen
Olie, ogsaa, om end i mindre Udstrækning, Gas.
En ejendommelig, i Amerika udviklet Metode
til Stennedsmeltning er Pyritsmeltningen. Den
bestaar i, at uristet Malm direkte nedsmeltes i
en Skaktovn uden Tilsætning af yderligere
Brændselsmateriale, idet dette erstattes af den
ved Svovlets Forbrænding udviklede betydelige
Varmemængde. Den kan kun gennemføres, naar
Malmen er særlig rig paa Svovlkis etc.; det er
ogsaa nødvendigt, at Malmen foreligger i
nogenlunde store Stykker. I noget ændrede
Udførelsesformer har Metoden stor Udbredelse.
Den saaledes dannede Kobbersten med c. 40
% Cu og iøvrigt hovdsagelig bestaaende af
Jern og Svovl og med et ganske lille Indhold
af ædle Metaller, blev nu som allerede tidligere
omtalt efter den ældre Metode først omdannet
til en Koncentrationssten med c. 70 % Cu,
hvad der skete ved at gentage Afristningen og
Nedsmeltningen endnu engang.
Koncentrationsstenen blev derpaa »dødbrændt«, d. v. s. ristet
saa stærkt, at det meste af Svovlet gik bort
(indtil 2—3 %), og tilbage blev en Blanding af
K.-Ilte og Jernilte, som underkastedes en
reducerende Nedsmeltning paa en Flammeovns
Herd under Tilsætning af Kul, hvorved
hovedsagelig vil frigøres det metalliske K., medens
Jernet, der har større Affinitet til Ilt end K.,
bliver ved med at være til Stede som Jernilte og
forslagges, ved at dette forbinder sig med
tilstedeværende Kiselsyre. Det dannede, ret urene
»Sort-K.« maa omsmeltes fl. Gange, først i
iltende Flamme, hvorved hovedsagelig
Urenhederne vil brænde bort, og dernæst
underkastes det en Raffinationssmeltning, hvor
det dannede Kobberforilte reduceres, bl. a. ved
at der røres rundt med en grøn Træstang, den
saakaldte »Poling«, hvorved K. bliver til
saakaldet »Garkobber«. Hele denne Arbejdsmaade
er særdeles besværlig og bekostelig; den er da
ogsaa i den nyere Tid saa godt som fuldstændig
fortrængt af Konvertorprocessen. Denne, der
opr. er opfundet af Manhès i Frankrig 1882,
men som den øvrige moderne K.-Hyttedrift
bragt til størst Fuldkommenhed i U. S. A.,
udføres paa den Maade, at der blæses en
Luftstrøm igennem Kobberstenen, som er
indesluttet i en Konvertor omtr. som dem, der anvendes
i Staalfabrikationen (s. d.), men dog i
Reglen af Form som en liggende Cylinder. Der vil
herved ske en Rk. Forslagninger og Iltninger
— bl. a. efter Ristereaktionsprocessen — og
efterhaanden vil der dannes mere og mere
metallisk K., der vil lægge sig som et Lag paa
Bunden; det er nødvendigt, at Blæsttilførslen
sker over Metallaget og direkte ind i Laget af
den flydende Kobbersten, da ellers Metalmassen
vil afkøles, saa at den størkner, hvorved
Processen vil gaa i Staa. Metallet, som tilsidst kan
tappes ud ved at hælde Konvertoren, er ret
rent, c. 99 % Cu, hvad der til en Del
Anvendelser er tilstrækkeligt.
Dette gælder dog ikke, naar K. skal anvendes
som elektrisk Ledningsmateriale, idet nemlig
Ledningsevnen nedsættes overordentlig stærkt
ved saa at sige enhver Urenhed. Man er derfor
i største Udstrækning gaaet over til at foretage
en yderligere og meget indgaaende Rensning
af alt K., der skal anvendes hertil og iøvrigt
ogsaa til en hel Rk. andre Anvendelser, hvad
der nu altid sker ad elektrolytisk Vej, og i
Øjeblikket kan man vist nok regne med, at op
imod Halvdelen af Verdens K.-Produktion
raffineres paa denne Maade. Det er muligt ad
denne Vej at udvinde et Metal med ikke mere
end 0,01 % Urenheder, hvad der vel nok vil
sige, at det er et af de reneste Stoffer, som
overhovedet anvendes i Teknikken. Metoden har
ikke mindst Bet. derved, at den gør det muligt
at vinde det i Raametallet indeholdte ædle
Metal paa den nemmest mulige Maade. Den
elektrolytiske Raffinering kan udføres paa noget
forsk. Maade, alt efter det foreliggende
Raamateriale; dette maa dog altid udstøbes i plane
Flader, et Par cm tykke og noget under en
m2 i Tværsnit. Pladerne anbringes parallelt ved
Siden af hinanden, hængende som Anoder paa
Kobberskinner i et blyforet Trækar; imellem
dem anbringes som Katoder tynde Kobberplader
af elektrolytisk udfældet K.; alle Pladerne i en
Beholder er parallelt forbundet med hinanden,
og igennem, Rækken af Kar cirkulerer en
Opløsning af konc. Kobbersulfat med op imod 10
% Svovlsyre og opvarmet til c. 40° for at
forøge Ledningsevnen. Elektrolysen vil foregaa
paa den Maade, at der vil opløses lige saa
meget K. af Anoden, som der vil udskilles paa
Katoden, og Badets Cu-Koncentration vil
derfor holde sig uforandret; da de to Elektroder
er ganske ens, vil der ikke indtræde
Polarisationsfænomener, og Elektrolysen kan da
gennemføres ved en ganske lav Spænding.
Efterhaanden som Anoderne opløses, vil deres
Indhold af ædle Metaller synke til Bunds som en
Slam, Anodeslammen, der samles sammen, og
hvoraf de værdifulde Metaller indvindes. Den
herved indvundne Gevinst vil i mange Tilfælde
være saa stor, at den kan afholde alle
Omkostninger ved Raffineringen.
Medens alle de hidtil beskrevne Metoder til
Udskillelse af K. af Malmene er foregaaet ad
tør Vej, er der dog som omtalt enkelte, hvor
der arbejdes med vaade Metoder. De maa dog
for K.’s Vedkommende siges at være af
underordnet Bet., selv om dog maaske nok i de sidste
Aar denne nærmest har været stigende; ved de
vaade Metoders Hjælp er det nemlig muligt at
udnytte selv ret kobberfattige Malme, hvad
der efterhaanden bliver af større og større Bet.,
da de rigeste Malme er godt paa Vej til at blive
udtømte. For at faa Kobberindholdet til at gaa
over i en opløselig Form kan man lade Malmen
undergaa en naturlig Forvitringsproces,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
