Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobberforgiftning - Kobberfolie - kobberforhude - Kobberforilte - Kobberforilteammoniak - Kobberforiltehydrat - Kobberforiltesalte - Kobberforjod - Kobberforklor - Kobberforsulfid - Kobberglans - Kobberglas - Kobberglimmer - Kobbergrund - Kobbergrønt - Kobberhammer - Kobberhammerskæl - Kobberhydroxyd - Kobberhydroxydul - Kobberhøne - Kobberilteammoniak - Kobberilter - Kobberindigo - Kobberjodid - Kobberjodyre - Kobberkarbonat - Kobberkis - Kobberklorider - Kobberkloryre - Kobberkolik - Kobberkromat - Kobberlasur - Kobberlegeringer - Kobberlevermalm - Kobbermalme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men den er sjælden, og dens Eksistens betvivles
af nogle. Ved den skal Haaret kunne farves
grønt, og der skal kunne opstaa Koliksmerter
(Kobberkolik).
(A. F.). H. I. B.
Kobberfolie, se Folie.
kobberforhude, se forhude.
Kobberforilte, se Kuprooxyd.
Kobberforilteammoniak, se
Kuprooxyd.
Kobberforiltehydrat, se Kuprooxyd.
Kobberforiltesalte, se Kuprosalte.
Kobberforjod, se Kuprojodid.
Kobberforklor, se Kuproklorid.
Kobberforsulfid, se Kuprosulfid.
Kobberglans (Chalkocit), et Mineral,
der bestaar af Svovlkobber (CU2S) med 80 %
Kobber. Den er sort, metallisk, ofte med blaa
Anløbsfarver, temmelig blød (som Kalkspat) og
lader sig skære i glinsende Spaaner, som dog
er noget skøre; den krystalliserer rombisk, ofte
i Tvillinger med heksagonalt Udseende. K.
forekommer temmelig udbredt, dog ikke i særlig
store Mængder, baade i gang- og lagformede
Lejer; den ledsages oftest af broget
Kobbermalm og Kobberkis og brydes til
Kobberudvinding sammen med disse. Pragtfulde Krystaller
faas fra St Just og Redruth (her under Navn
af Redruthit) i Cornwall og fra Bristol i
Connecticut; af andre Findesteder kan som
Eksempler nævnes Siegen i Preussen, Freiberg
i Sachsen; temmelig smaa Forekomster fl. St.
i Telemarken og ved Alunsjøen nær Kria.
Et nærstaaende Mineral er
Kobbersølvglans (Stromeyerit), som er isomorf
med K. og ligner den i det ydre, men som
bestaar af baade Svovlkobber og Svovlsølv (Cu2S .
Ag2S); den findes ved Kolyvan i Sibirien,
Rudelstadt i Schlesien o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Kobberglas har man kaldt visse glinsende
Kobbermalme, dels Kobberglans, dels rød
Kobbermalm.
(N. V. U.). O. B. B.
Kobberglimmer (Chalkofyllit), et
smaragdgrønt, glimmer lignende Mineral, som
bestaar af et meget basisk Kobberarsenat; den
findes i adskillige Kobberminer i Cornwall o. a.
St.
(N. V. U.). O. B. B.
Kobbergrund, c. 20 km SØ. f. Læsø, bestaar
af en Samling smalle Sandplader med 2,5 à 3
m Vand, der strækker sig i sydsydøstl. Retning
og falder stejlt af paa Østsiden til 10 m. P.
Gr. a. dens ringe Dybde og dens store Afstand
fra Land er det en af de farligste Grunde for
Skibsfarten i Kattegat. Den er afmærket med
fl. Sømærker og et Fyrskib.
G. F. H.
Kobbergrønt, se Chrysokol.
Kobberhammer, et Værk, hvor Kobber
forarbejdes ved Hamre ell. Valser.
Kobberhammerskæl, Kobberaske,
Kobbersinter, Blanding af Kobbertveilte,
Kobberforilte og til Dels metallisk Kobber, som ved
Kobbers Opvarmning i Luften sætter sig som
en Hinde derpaa og springer af, naar
Genstanden hamres ell. bøjes ligesom Hammerskæl
ved Jern (se Hammerskæl). K. anvendes
f. Eks. til Farve paa glaserede Tagsten og
andet Pottemagerarbejde.
Carl J.
Kobberhydroxyd, se Kuprioxyd.
Kobberhydroxydul, se Kuprooxyd.
Kobberhøne, d. s. s. Kobbersnæppe.
Kobberilteammoniak, se Kuprioxyd.
Kobberilter. Kobber danner to Ilter
(Oxyder), Kuprooxyd, Cu2O, og Kuprioxyd,
CuO.
M. M-r.
Kobberindigo, se Covellin.
Kobberjodid, d. s. s. Jodkobber, se
Kuprojodid.
Kobberjodyre, se Kuprojodid.
Kobberkarbonat, se Kuprikarbonat.
Kobberkis (Chalkopyrit), et udbredt
Mineral og den vigtigste Kobbermalm, bestaar
af Kobber (34,5 %), Jern (30,5 %) og Svovl, idet
Formelen er CuFeS2 ell. Cu2S . Fe2S3. Et ringe
Indhold af Guld og Sølv er undertiden til Stede.
K. er messinglignende og sprød ligesom
Svovlkis, men kendes fra denne ved let at kunne ridses
med en Kniv (Haardhed 4). Krystalformen er
tetragonol (sfenoidisk), men Formerne staar det
regulære Systems nær. Den forekommer meget
alm. indsprængt i Smaakorn i mange Slags
Bjergarter; større Masser, som lønner
Grubedrift, er heller ikke sjældne; om disses
Dannelse og de vigtigste Forekomststeder, se
Kobbermalme.
(N. V. U.). O. B. B.
Kobberklorider, se Kuproklorid og
Kupriklorid.
Kobberkloryre, se Kuproklorid.
Kobberkolik, se Kobberforgiftning.
Kobberkromat, se Kuprikromat.
Kobberlasur, se Azurit.
Kobberlegeringer. Som omtalt under
Kobber er i mange Henseender K.’s Arbejds- og
Brugsegenskaber væsentlig værdifuldere end
det rene Kobbers, og en overordentlig betydelig
Del af det fremstillede Kobber finder da ogsaa
Anvendelse legeret med andre Metaller. K. kan
foruden Kobber indeholde et stort Antal andre
Metaller, fl. ell. færre i den enkelte Legering;
en Del af dem har selvstændige Navne, andre
betegnes ved de Metaller, de indeholder. Særlig
kendt er fra de ældste Tider Bronze, opr.
alene Kobberets Legering med Tin. Af andre
særlig1 vigtige K. kan nævnes Legeringerne
med Zink, Aluminium, Mangan, Nikkel, Guld
og Sølv. Nærmere Oplysninger om disse
Legeringers Fremstilling og Egenskaber vil findes i
Artiklerne: Messing, Tombak,
Rødgods, Deltametal, Yellowmetal,
Fosforbronze, Siliciumbronze,
Aluminiumbronze, Manganbronze,
Spejlbronze, Kunstbronze,
Maskinbronze, Kobbernikkel, Nysølv,
Guldlegeringer, Sølvlegeringer.
Vigtigt er at lægge Mærke til, at mellem
de Egenskaber ved Kobberet, som forbedres
ved, at det legeres med andre Metaller, er
ikke den elektriske Ledningsevne, som er
størst, jo renere Kobberet er; til elektrisk
Ledningsmateriel, Nutidens vigtigste
Anvendelsesomraade for Kobber, er altsaa det rene
Kobber at foretrække.
Carl J.
Kobberlevermalm, se Rød Kobbermalm.
Kobbermalme kaldes de kobberholdige
Mineraler, der bliver benyttede til Udvinding
af Kobber; de kan iflg. deres kemiske
Sammensætning inddeles i gedigne, oxydiske,
sulfidiske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
