Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobbermalme - Kobberminefloden - Kobbermøllen - Kobbernikkel - Kobbernitrat - Kobbernæse - Kobberoxyd - Kobberoxydammoniak - Kobberoxydhydrat - Kobberoxydsalte - Kobberoxydul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karbonatkobbermalme. Underordnet finder ogsaa andre
Kobberforbindelser Anvendelse som K.
Gedigent Kobber forekommer ofte
sammen med andre K., men danner ogsaa egne
Lejer, bl. hvilke Lake-Feltet i Nordamerika
er det mest bekendte. Dette Felt, der ligger ved
Lake Superior, og som sikkerlig har været
kendt i den indianske Tid, blev optaget til
Drift i 1840’erne og har siden den Tid leveret
c. 3 Mill. t Kobber. Gennemsnitsindholdet er
kun 2 1/2 %, men den rensede K. indeholder
70—95 %. Det gedigne Kobber optræder her
indsprængt dels i Porfyrer, dels i Konglomerat
og Sandsten og er opstaaet ved vulkanske
Eftervirkninger. Paa en anden Maade forekommer
det gedigne Kobber ved Corocoro i Bolivia,
hvor det altid sammen med Gips ligger
indlejret mellem Ler- og Sandstenslag og antages
at være afsat samtidig med den omgivende
Bjergart. I ganske smaa Mængder findes
gedigent Kobber i Basalten paa Nolsø og i Tuf
paa Suderø (Færøerne).
En betydelig mindre Rolle i
Kobberproduktionen spiller Oxyd- og
Karbonatkobbermalme, der er Omdannelsesprodukter af
andre K. og som saadanne findes især i de
øvre Dyb af K.’s Gruber. Bl. disse K. kan
mærkes Rødkobbermalm, som i ren
Tilstand indeholder 89 % og forekommer ved
Chessy ved Lyon, paa Cornwall’s Gange og i
Sibirien; den samme Forekomstmaade har
Kobberlasur og Malakit, hvilke ogsaa
er meget rige K. (55—57 %). Den sidste, især
fra den verdensberømte Grube Gumeschewsky
i Ural, er p. Gr. a. sit smukke Udseende en
meget kostbar Prydsten; den skæres ud i tynde
Skiver og anbringes som Finér paa Vaser,
Borde etc.
De vigtigste K. er imidlertid de sulfidiske,
idet de leverer Raastoffet til c. 3/4 af hele
Verdens Kobberproduktion, og bl. disse indtager
Kobberkisen den første Plads. Denne
indeholder i ren Tilstand 34,8 % Kobber, men
er i Alm. meget blandet, som oftest med andre
Kise (Svovlkis og Magnetkis), og denne
Blanding, der gerne kaldes kobberholdig Kis,
er den mest udbredte K. Saaledes er denne Kis
Hovedmalmen i næsten alle Norges
Kobbergruber, som Røros, Vigsnæs, Sulitelma og
Bittivara; endvidere paa de umaadelige Lejesteder
i Sydspanien og Portugal, hvis samlede
Malmareal udgør henved 1 km2, og hvor de bekendte
Gruber Rio Tinto og Tharsis ligger; den
første giver aarlig 1 Mill. t Malm og blev
allerede dreven af Romerne. Andre ældgamle
Kobbergruber med denne K. er Falun og
Rammelsberg ved Gosslar. Alle de her nævnte
Gruber er drevne paa Lejer, konkordante med
Sidestenen; deres Genesis er meget omstridt;
men de synes bundne til visse Eruptiver og er
sandsynligvis fremstaaede ved vulkanske
Kræfter. Delvis sammen med andre sulfidiske K.,
nemlig Broget Kobbermalm og
Kobberglans, forekommer Kobberkisen paa
ægte Kobberertsgange i Granit. Af betydelige
Findesteder af denne Slags maa nævnes
Cornwall, hvis Gruber nu paa det nærmeste er
udtømte, men som i 1. Halvdel af 19. Aarh.
gjorde England til det største
kobberproducerende Land og i det hele har afgivet K. til 1 3/4
Mill. t Kobber. Japans Kobberproduktion, der
aarlig er omkr. 80000 t, stammer fra saadanne
Gruber (Ashio), ligeledes Chiles, der i
Tidsrummet 1860—80 udgjorde Halvdelen af
Verdens. Australiens mest kendte Gruber
Wallaroo og Moonta er lgn. Forekomster.
Fremdeles hører til denne Gruppe af
Kobbermalmsforekomster Verdens for Tiden største
Kobbermalmsproducent, Montana-Distriktet i
Nordamerika, hvis rige Kobbermalmgange først
blev opdagede 1883, og som nu leverer c. 140000
t Kobber aarlig. Gangene her, som har en
gennemsnitlig Mægtighed af 3 m og strækker sig
over et Areal af c. 6 km2, er fulgt til et Dyb
af 400 m med en Ertsrigdom paa 7—9 %
Kobber.
Det ældgamle og vidt udstrakte
Kobberdistrikt Mansfeld-Eisleben paa Harzens
Sydrand indeholder som Malm den saakaldte
Kobberskifer (s. d.).
(A. G.). O. B. B.
Kobberminefloden, se Coppermine
River.
Kobbermøllen, Metalfabrik og Arbejderby,
beliggende i Krusaa-Dalen mellem Kollundskov
og Klusris c. 5 km N. f. Flensborg, danner en
tysktalende Koloni i en dansktalende Egn.
Krusaa K. var opr. et af Kong Christian IV
anlagt Hammerværk, som imidlertid alt
ødelagdes i Krigen 1628. Borgemester i Flensborg
Carsten Beyer’s Plan her at anlægge et
Jernværk strandede paa Sveriges Udførselsforbud
over for Raajern. Han anlagde da
Kobberværket, det bestod 1639, afbrændte under Krigen
1644 og atter 1657. Under Hilmar von Lutten
opbyggedes Møllen atter 1689, ved hans Datter
gik den over til Familien thor Straten, i hvis
Eje den blev til 1842; senere har den atter
skiftet Ejere og drives siden 1889 af det tyske
Aktieselskab »Crusauer Kupfer- und
Messingfabrik«. K.’s Specialitet er Yellowmetal i
Plader og Stænger til Skibsbrug.
F. W.
Kobbernikkel, 1), se Arsennikkel.
2) Legeringer af Kobber og Nikkel har faaet
ret stor Bet. Opr. anvendtes de særlig til
Fremstilling af »Nikkelmønter«, som i
Virkeligheden kun indeholder 25 % Nikkel, men 75
% Kobber; ikke desto mindre er Farven dog
nær den samme som Nikkelets p. Gr. a. dettes
store farvende Kraft. Navnlig i Amerika har en
Legering med 70 % Kobber og 30 % Nikkel,
det saakaldte Monelmetal faaet betydelig
Anvendelse p. Gr. a. sine særdeles værdifulde
Egenskaber; i Henseende til Styrke, Elasticitet
og Strækkelighed nærmer det sig meget til
Nikkelstaal, ja overtræffer det endogsaa i visse
Henseender. En Legering med 80 % Kobber og
20 % Nikkel har fundet Anvendelse til Kapper
paa Geværprojektiler.
Carl J.
Kobbernitrat, se Kuprinitrat.
Kobbernæse, d. s. s. Acne rosacea, se
Acne.
Kobberoxyd, se Kuprioxyd.
Kobberoxydammoniak, se Kuprioxyd.
Kobberoxydhydrat, se Kuprioxyd.
Kobberoxydsalte, se Kuprisalte.
Kobberoxydul, se Kuprooxyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
