Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobberoxydulhydrat - Kobberoxydulsalte - Kobberoxyklorid - Kobberplade - Kobberraasten - Kobberrose - Kobberrubin (Glas) - Kobberrubin (Rød Kobbermalm) - Kobberrør - Kobbersalmiak - Kobbersalte - Kobbersand - Kobbersilicid - Kobberskifer - Kobberskum - Kobberslangen - Kobbersmaragd - Kobbersnæppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobberoxydulhydrat, se Kuprooxyd.
Kobberoxydulsalte, se Kuprosalte.
Kobberoxyklorid, se Kuprioxyklorid.
Kobberplade, se Kobberblik.
Kobberraasten, se Kobber og
Kuprosulfid.
Kobberrose, d. s. s. Acne rosacea, se
Acne.
Kobberrubin, med Kobber farvet, blodrødt
Glas.
Kobberrubin, d. s. s. Rød Kobbermalm.
Kobberrør kan fremstilles ved Trækning
over Dorn (se Rørfabrikation), hvad
der dog anvendes sjældnere, da det er
vanskeligt at fremstille en Kobberblok helt uden
Blærer. De kan ogsaa fremstilles ved at
sammenrulle en Kobberplade af aflang, rektangulær
Form, sammenlodde Kanterne langs en
Frembringer og til sidst eventuelt formindske
Diameteren ved Trækning gennem et Trækkejern.
Mere Styrke i Loddestedet faar man ved at
udklippe de to Rande til rektangulære Labber,
som griber ind i hinanden, saa at Fugen
kommer til at gaa i Siksak. Lodningen bliver dog
altid Rørets svageste Sted; bedre er det derfor
helt at undgaa Loddesømmen ved at danne
Røret ved Presning og Hamring af en cirkulær
Plade, hvad der p. Gr. a. Kobberets store
Smidighed godt kan udføres. Sømløse K. kan
ogsaa udføres efter Ellmore’s elektrolytiske
Metode, ved hvilken der udfældes Kobber paa
en som Katode i et Bad af Kobbersulfat
indskudt roterende Staalvalse, som efterhaanden
beklædes med et regelmæssigt, rørformet Lag
af elektrolytisk udfældet Kobber; for at Laget
skal blive saa regelmæssigt og tæt som muligt,
glattes det stadig under Fremstillingen, ved at
en Agatrulle trykkes ind mod det. K. anvendes
navnlig til Damprør, i tekn.-kem. Apparater
etc.
Carl J.
Kobbersalmiak, se Kuprisulfat.
Kobbersalte, se Kupro- og
Kuprisalte.
Kobbersand, se Atakamit.
Kobbersilicid, Kobbersilicium,
Siliciumkobber, Kiselkobber fremstilles
ved Sammensmeltning af Kobber og Silicium i
den elektriske Ovn. Ved stort Overskud af
Kobber og Afdestillation af Overskudet faas en
Forbindelse, Cu2Si, som staalgraa Naale. Med
Overskud af Silicium faas efter Udkogning af
Smeltemassen med Kalilud Forbindelsen Cu7Si2. K.
med 30 % Silicium gaar i Handelen og
anvendes som Reduktionsmiddel ved Omsmeltning af
Bronze.
M. M-r.
Kobberskifer, en højst ejendommelig,
kobber- og lidt sølvholdig, bituminøs Mergelskifer,
der tilhører den nedre Del af den thüringske
Zechstendannelse (Permperiodens øvre
Afdeling). K. er sort og indeholder Malmen i yderst
fint fordelt Tilstand; dog findes af og til større,
for det blotte Øje synlige Malmkorn og paa
Smaasprækkerne jævnlig tynde Malmovertræk;
Malmkornene bestaar overvejende af
Kobberkis, mindre Mængder Broget Kobbermalm,
Kobberglans, Covellin og metallisk Kobber samt
Svovlkis, Blyglans og Sølv. K. er overordentlig
rig paa Fiskeforsteninger (Ganoider), den
indeholder desuden Rester af Planter og Krybdyr.
Lagets hele Tykkelse er de fleste St. mindre
end 1 m, og heraf er endda kun den nederste
Del paa enkelte Strækninger saa rig, at
Brydning lønner sig. Brydningen foregaar især ved
Mansfeld ved Sydranden af Harzen, og den sker
her trods Lagets ringe Tykkelse og ringe
Metalindhold (Kobberindholdet er under 3 % og
Sølvindholdet kun 1/200 deraf) i saa stort
Omfang, at Mansfeld er Europas næst vigtigste
Kobbergrube og beskæftiger omtr. 17000
Arbejdere.
Dannelsesmaaden af K. er ikke helt forklaret.
Man maa antage, at Metallerne er tilførte i
opløst Tilstand, efter at Mergelen var aflejret;
Plantestofferne i Mergelen har da bevirket en
Reduktion og dermed flg. Udfældning af
Metalforbindelserne.
(N. V. U.). O. B. B.
Kobberskum (Tyrolit), et æblegrønt
Mineral, som bestaar af et basisk
Kobberarsenat; det findes som Skorper med en smuk,
silkeglinsende, vortet Overflade paa Væggene af
Hulheder i Zinkspat o. a. Mineraler, saaledes
bl. a. ved Libethen i Ungarn, fl. St. i Tyrol,
ved Nertsjinsk i Sibirien.
(N. V. U.). O. B. B.
Kobberslangen (Gl. Test.). Iflg. 2. Kong.
18, 4 var der bl. Templets hellige Genstande en
Kobberslange, som Kong Hizqija fjernede. Den
blev tilskrevet Mose, og en Legende fortæller
(4. Mos. 21, 4 ff.), at han skaffede den til Veje i
Ørkenen, da Folket blev bidt af Slanger; ved at
vende sig mod den blev de helbredet. Denne
Legende betyder, at man vendte sig til K. i
Jerusalem, naar man var slangebidt.
J. P.
Kobbersmaragd, se Dioptas.
Kobbersnæppe (Kobberhøne, norsk:
Langnæbbe) (Limosa) kaldes en lille (5
Arter), men vidt udbredt Gruppe af
snæppeagtige Vadefugle, nær beslægtede med Klirer
(Totanus) og Spover (Numenius). Det er
anselige højbenede Fugle med langt, svagt
opadbøjet Næb. De to Køn er væsentlig ens
farvede, Hunnen dog mindre pragtfuldt end
Hannen, medens Sommer- og Vinterdragten er
meget forsk. Hunnen er betydelig større end
Hannen.
K. (Rødvitte, norsk: Lapspove,
Rustrød Langnæbbe) (L. lapponica L.)
har en Krop af Størrelse som en Dues. Det
kødfarvede Næb er 110 mm langt, de blaagraa
Løb 75 mm. I Sommerdragten er den en livlig
farvet Fugl, let kendelig paa den kraftige
rustrøde Farve paa hele Undersiden; en Stribe
gennem Øjet har samme Farve, medens
Oversidens Fjer er sortagtige, kantede med rødt.
Halefjerene er sortbrune med hvide
Tværbaand, Overhaledækfjerene hvide med sorte
Tværstreger. Vinterdragten er ganske forsk. fra
Sommerdragten, idet al den røde Farve nu er
borte; Undersiden er hvidlig med mørkere
Pletter, og de mørke Fjer paa Oversiden har
hvidgraa Rande. De unge Fugle er graalige med en
svag rødlig Farve paa Undersiden. Den yngler
i Europas og Vestasiens nordlige Egne, afløses
i det østlige Asien af en nærstaaende Art, hvis
Udbredelse strækker sig helt ned til Australien
og omliggende Øgrupper; i det nordlige Norge
yngler den i mindre Tal. Om Eftersommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
