Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobe - Kobeljaki - Kobell, Ferdinand - Kobell, Franz, Ritter von - Kobell, Hendrik Johannes Baptist Jan og Jan - Kobellit - Koben - Kobert, E. Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Setsu, Japans trediestørste By, med Forstaden
Hiogo (1920) 608628 Indb., har en dyb,
fortrinlig Havn, ved hvilken Fremmed og
Forretningskvarteret ligger, og driver betydelig
Handel; der findes fl. Skibsværfter, Lokomotivfabrik,
Tændstik- og Papirfabrikker.
M. V.
Kobeljaki [kabje’ljaki], By i det sydvestlige
Rusland, Ukraine, Guv. Poltava, ligger ved
Sammenløbet mellem Dnjepr’s Tilløb
Kobeljatschka og Vorskla og har c. 10000 Indb;
Fabrikation af Lærred og Uldvarer; besøgt Marked.
— I Nærheden ligger Landsbyen
Perevolotschna, hvor Karl XII’s Hær overgav sig
efter Slaget ved Poltava.
G. Ht.
Kobell [’ko.bəl], Ferdinand, tysk Maler
og Raderer, f. 1740 i Mannheim, d. 1799 i
München, var først Hofkammersekretær, lærte
Maleri under Verschaffelt samt i Paris, blev
Hofmaler, Akademiprofessor og Galeridirektør i
Mannheim, gik senere til München og blev
1793 Galeridirektør her. K. malede en Del
Billeder i holl. Manér (à la Berchem), men det er
særlig som Raderer, hans Kunst har Værd;
c. 300 Landskabsraderinger, mange af dem i
Miniaturformat, er udg. samlede af Frauenholz
i Nürnberg (1809), et Udvalg 1842 af Kugler
i Stuttgart. K.’s Værk er beskrevet af S. v.
Stengel (Nürnberg 1822). — K.’s Søn og Elev,
Wilhelm v. K., f. i Mannheim 1766, d. i München
10. Juni 1855. Han studerede flittig gl hollandsk
Kunst i Mannheim og Düsseldorf, og
Wouwermann blev hans Ledestjerne. 1793 flyttede han
med Faderen til München, blev 1808 Prof. her
ved det nyoprettede Akademi, adledes 1833. Han
begyndte med at male Landskaber og Dyr, det
smukke »Die Furt« (1798, Kassels Gal.), men
med Napoleons-Krigene kom Slagmaleriet i
Forgrunden. 1800—20 — hans Glansperiode —
malede han 25 Slagbilleder, adskillige meget
store; han gengav med stor Omhu hele
Slagmarken, Landskabsterrainet, og anbragte heri
Myldret af Figurer, udførte med minutiøs og
malerisk-sikker Pensel, saa at
Uniformsdistinktioner og til Tider Portrætter kan skelnes; hans
Billeder kan derfor give Indtryk af at være
malede paa Stedet med Kikkert, som det er
blevet sagt. Til de kendteste hører:
»Belejringen af Kosel« (1808) og »Træfningen ved
Bar-sur-Aube« (1814); hans første Slagbilleder
var 6 fra 1807, udført for Marskal Berthier;
senere malede han gerne paa Foranledning
af den bayerske Konge. I Königsbaus
Forhal i München ses Slagene ved Eckmühl og
Wagram, en Del andre i Münchens
Hærmuseum. Beslægtet med Slagbillederne i
stort Plananlæg og morsom detailmæssig
Udførelse af Masser af Figurer er
Væddeløbsbilledet »Oktoberfesten i München« (1810).
K. malede ogsaa Genrestykker af naturtro og
delikat Gennemførelse, som det nydelige
»Terrasse ved Föhring«, Selvportræt i Berlins
Nationalgaleri. Han var ogsaa flink som Raderer
og særlig Akvatintastikker: over 50 Blade, mest
efter holl. Malere; En Del af F. og W. K.’s
Blade i Kobberstiksamlingen i Kbhvn.
A. Hk.
Kobell [’ko.bəl], Franz, Ritter von,
tysk Mineralog og Digter, f. 19. Juli 1803 i
München, d. smst., 11. Novbr 1882. Han
studerede ved Univ. i Landshut, blev 1823 Adjunkt
ved de mineralogiske Statssamlinger i München,
1826 ekstraord. og 8 Aar efter ord. Prof. i
Mineralogi smst., 1849 Konservator for de
nævnte Samlinger. Som Videnskabsmand har
han udført en Række af mineralogiske Arbejder
og bl. a. opfundet Stauroskopet (1855); af hans
mineralogiske Skr er de vigtigste:
»Charakteristik der Mineralien« (1830—31); »Tafeln z.
Bestimmung der Mineralien mittelst chemischer
Versuche« (1833, 13. Udg. ved Oebbeke 1893);
»Die Mineralnamen und die mineralogische
Nomenclatur« (1853); »Geschichte der
Mineralogie« (1864). Desuden har han udg. en
Række af fortrinlige og paa adskillige Sprog
overs. populære mineralogiske Skr, saaledes
»Die Mineralogie, leichtfasslich dargestellt«
(1847, 5. Udg. 1878); »Skizzen aus dem
Steinreich« (1850). — Som Digter udfoldede han en
betydelig og paaskønnet Produktion, hvortil
han benyttede det indgaaende Kendskab til
Folkesprog og Folkeskikke, som hans Iver for
Gemsejagten gav ham; han har skrevet
»Gedichte in hochdeutscher, oberbayrischer und
pfälzischer Mundart« (1839—41); »Wildanger,
Skizzen aus dem Gebiet der Jagd und ihrer
Geschichte« (1859); dertil talrige andre
digteriske Arbejder, især paa Landsmaal. (Litt.:
Louise v. K., »Franz v. K.« [München 1884]).
(N. V. U.). O. B. B.
Kobell [’ko.bəl], 1) Hendrik (den Yngre),
holl. Marinemaler og Tegner, Slægtning af
ovenn. Ferd. K., f. i Rotterdam 1751, d. smst.
1782. Han studerede 2 Aar paa Amsterdams
Tegneakademi, besøgte derefter England og
Frankrig og nedsatte sig i Rotterdam. K.
udførte Landskabstegninger (og Mariner) med
Pen og Vandfarver ell. Oliemalerier. I
Rijksmuseet i Amsterdam »Skibbrud« (1775). K.
raderede ogsaa.
2) Johannes Baptist Jan K., Søn af
foreg., f. i Delfshaven 1778; d. i Amsterdam
1814, Lærling af Rutgaart v. der Wall i Utrecht,
1810—12 knyttet til Paris, har malet smukke
Kvægstykker, hvor Studiet efter Naturen og
efter de gl. Hollændere (P. Potter) krydses; i
Rijksmus. i Amsterdam: »Geldersk Landskab«,
»Okser paa Græs« (1806), »Landskab med
Kvæg« (1804). Han udførte ogsaa Tegninger
og Raderinger af Dyr.
3) Jan K., Søn af foreg., f. i Rotterdam
1800, d. 1838, Elev af Faderen, malede
Kvægbilleder. I Rijksmus. i Amsterdam »Malketid«.
A. Hk.
Kobellit, et staalgraat Mineral fra Hvena
Koboltgrube i Sverige, bestaar af Bly, Vismut,
Antimon og Svovl.
(N. V. U.). O. B. B.
Koben, se Brækjern.
Kobert, E. Rudolf, tysk Farmakolog, f.
3. Jan. 1854 i Bitterfeld, d. 27. Decbr 1918 i
Rostock. K. tog Lægeeksamen 1877; efter at
have været Assistent ved den med. Klinik i
Halle tog han 1880 til Strasbourg, hvor han i
c. 2 Aar var Assistent hos Fysiologen Goltz Og
derefter til 1886 Assistent ved det
farmakologiske Institut under Schmiedeberg. 1886 blev K.
Prof. i Farmakologi, Diætetik og med. Historie
i Dorpat, men nedlagde Embedet 1896 sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
