Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobert, E. Rudolf - Kobjælde - koble - Koblenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med de øvrige tyske Lærere ved Univ.’s
Russificering. Efter et Par Aars Virksomhed som
Leder af det Brehmer’ske
Tuberkulosesanatorium i Schlesien, blev han Prof. ved og Direktør
for det farmakologiske og fysiologisk-kemiske
Institut i Rostock; han docerede her
Farmakologi, fysiologisk Kemi og Farmakognosi. —
Foruden fl. Lærebøger har K. publiceret en
betydelig Række videnskabelige Arbejder, hvis
Emner, overensstemmende med hans forsk.
Lærefag, hentedes fra et vidt Omraade. Et af
hans tidligste Arbejder omhandler
Meldrøjesvampens Virkning og Indholdsstoffer; og selv
om det først i de senere Aar er lykkedes at
gøre fuldt Rede for disse, danner K.’s
Undersøgelse et væsentligt Led i den lange Række
Arbejder, som har været fornødne til
Opklaring af denne Droges virksomme Stoffer. K.
har endvidere foretaget Undersøgelser over
Giftstoffer hos løgknoldet Fluesvamp (Amanita
phalloides) og hos Edderkopper og Fisk.
Talrige Drogeundersøgelser har han foretaget, til
Dels sammen med Elever. Bl. hans med.-hist.
Arbejder er ogsaa Studier over de ved
Meldrøjer fremkaldte Epidemier. Særlig Bet. har
hans gennem en Aarrække fortsatte Arbejder
over Saponinerne, ved hvilke han har ydet et
betydningsfuldt Bidrag til disse Stoffers
Forekomst, Sammensætning og forsk. Virkning.
B. G.
Kobjælde (Pulsatilla Tournef.), Slægt af
Ranunkel-Familien (Anemone-Gruppen),
fleraarige og haarede Urter, der er nær
beslægtede med Anemone, men adskiller sig
fra denne Slægt derved, at den haarede Griffel
under Frugtmodningen forlænges stærkt
(Frøhale). Bladene er grundstillede og fjersnitdelte;
neden for hver Blomst findes et 3-bladet, mere
elL mindre dybt indskaaret Svøb. Henved 15
Arter. Nikkende K. (P. pratensis [L.], Mill.
P. nigricans Størk., se Fig.) har 3-dobbelt
fjersnitdelte Blade. Blomsterne er under
Blomstringen (April—Maj) nikkende, senere oprette;
de mørkviolette Blosterblade er kun lidt
længere end Støvdragerne. Nikkende K. bliver
8—20 cm høj, ved Frugtmodningen betydelig
højere. I Danmark vokser den hist og her,
stedse paa solrige Steder, Bakker o. l.; i Norge
forekommer den i den sydøstlige Del, men er
sjælden. Den friske Urt er giftig. Opret K.
(P. vulgaris Mill.) har ligeledes 3-delt fjer
snitdelte Blade, men Blomsterne er oprette; de
lysviolette Blosterblade er dobbelt saa lange
som Støvdragerne. Den bliver knap saa høj
som Nikkende K., forekommer i Danmark hist
og her paa lgn. Steder (sjældnere paa Øerne)
og blomstrer til samme Tid. Vaar-K., norsk
Mogop (P. vernalis [L.] Mill.) har enkelt
fjersnitdelte Blade med 2—3-lappede Afsnit.
Blosterbladene er paa Oversiden hvide, paa
Undersiden rødlige ell. violette. Den bliver
indtil 15 cm høj, dobbelt saa høj ved
Frugtmodningen, og blomstrer i Maj til Juni. I Danmark
er den fundet et Par Steder i Nordjylland,
medens den i Norge vokser mere alm. paa
Fjeldene, særlig i Hamar Stift.
A. M.
 |
| Nikkende Kobjælde. Til højre en Samling Frugter, (* betegner Stedet, hvor de to Figurer hører sammen). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
