Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kofod Ancher, Peder - Kofoed-Hansen, Hans Peter - Kofu - Kofugle - Koføde - Kog - Kogebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K. A.’s Død i forsk. Tidsskrifter, skrev han
endvidere »Om den retteste og beste Maade
at regne Slægtskabs Led paa i Ægteskabs og
Arve-Sager, samt om Led-Regnings Maaden
efter vore Danske og Norske Love« (1765) og
»Svar paa nogle Spørsmaale til det juridiske
Fakultet« (1779), vistnok den første trykte
Responsa-Samling i dansk Litt. Af sin Samtid —
P. F. Suhm f. Eks. — betragtedes K. A. som den
største af alle danske Jurister, og som
Retshistoriker taaler han ogsaa at maales med
en europ. Alen. At han med »en Eloge«
approberede F. C. Schonau’s »Forsøg paa en
Historie om Naturens Rett« (1751) i den Tro, at
Forf. var Grev Otto Manderup Rantzau, og
derefter, oplyst om den rette Sammenhæng,
offentlig erklærede, at hans »vedtrykte Censur
var falden paa den urette Mand«, viser, at
han i sin Opfattelse af Adelens Stilling ikke
hævede sig over Tidens gængse Betragtning.
K. A. var Sønnesøn af den navnkundige Præst
Poul Ancker og Morbroder til Digterne Peder
Magnus og Peder Kofod Trojel. Hans
»Samlede juridiske Skr« blev udgivne af J. F. W.
Schlegel og R. Nyerup (I—III, 1807, 1809, 1811).
(Litt.: Jacob Baden, »Memoria . . . . .
P. K. A.« [Kbhvn 1788], optrykt i Baden’s
Opuscula latina [Kbhvn 1793], S. 371—400; J. H.
Bärens i den ovf. nævnte tyske Overs. af
K. A.’s Lensret [Kbhvn 1788], S. IX—CX).
Fz. D.
Kofoed-Hansen, Hans Peter, dansk
Præst og Forf., f. paa Aastrup i Saaby Sogn
15. Maj 1813, d. i Kbhvn 4. Decbr 1893, blev
Student fra Roskilde 1832, cand. theol. 1837,
s. A. Lærer ved Odense Latinskole. 1839,
1842—43, 1847—48 foretog han Udenlandsrejser til
England, Tyskland, Frankrig og Italien. 1849
blev han residerende Kapellan ved Vor
Frelsers Kirke paa Christianshavn, 1850
Hovedpræst ved Maria-Kirken i Haderslev, hvor
Kirkesproget var blandet, 1854 Provst for
Haderslev Provsti, 1855 Sognepræst i Gammel
Haderslev, hvor Kirkesproget var Dansk. 1860—63 var
han Medlem af Eksamenskollegiet i Flensborg.
Afsat af den preuss. Regering flyttede han 1864
til Kbhvn, hvor han levede som Privatmand,
indtil han 1867 blev Sognepræst for Thoreby
paa Lolland samt (1879) Provst for Musse
Herred og Stiftsprovst over Lolland-Falster. 1884
tog han sin Afsked og levede til sin Død i
Kbhvn. Under Pseudonymet Jean Pierre
udgav K.-H. 1840 »Dialoger og Skitser« og 1842
»Liv af Død«; det var Noveller, hvori han
nedlagde sine psykologisk-religiøse Iagttagelser,
men de var for tanketunge til at fange Læsere.
Pseudonymen »Jean Pierre« var i aandelig
Slægt med Pseudonymen Victor Eremita, og
S. Kierkegaard fik en selvstændig og
forstaaende Lærling i K.-H., som ved en Anmeldelse
i »For Litteratur og Kritik« af de
Kierkegaardske Skr fra 1843 kaldte Biskop Mynster frem
for første Gang i den Kamp, som skulde slaa
ud i lys Lue ved Biskoppens Død. Da denne
Kamp brød ud, tav K.-H.; først efter S.
Kierkegaard’s Død udgav han de betydelige
Smaaskrifter »Dr. S. Kierkegaard og Dr. H.
Martensen« (1856) og »S. Kierkegaard mod det
bestaaende« (1857). I en Roman »Kød og Aand ell. de
to Veje, en Sjælehistorie« (1846) mærkes den
Kierkegaard’ske Indflydelse; her naaede K.-H.
højest som Digter. »Livslænker« (1875) og »Død
i Liv« (1887) udgav han atter som »Jean Pierre«.
Jævnsides med æstetiske Arbejder udgav han
de religiøse »Tegnet fra Himlen« (1856) og
»Her og hisset. Breve til en afdød fra M.
Oriente« (1872), hvoraf det sidste hører til
Danmarks bedste Opbyggelseslitteratur. 1864
udgav han »Et Folk-Folket. Bidrag til
Demotheismens Karakteristik«, hvori han
gennemkritiserede de Nationalliberale og
Demokraterne ud fra »den Enkeltes« Foragt for
»Mængden«. — K.-H. stod ene i det offentlige Liv,
men han trængte til at føle sig i Samfund. Han
grublede over, hvorledes Tidens Saar bedst
skulde læges, og han mente, at Genindførelsen
af Skriftemaalet var Lægemidlet; herom udgav
han 1881 et Skrift (»Skriftemaalet«), som
havde ligget færdigt i 8 Aar. Han kritiserede
Reformationen, som havde afskaffet Skriftemaalet,
og da han 1884 nedlagde sit Præsteembede,
førtes han længere og længere bort fra
Reformationen og hen til Rom ved Studiet af den
ultramontane Historieskrivning. 1885 udgav han »Er
vi fremdeles Lutheranere?«, og i et Par andre
Smaaskrifter udtalte han sig mod den saakaldte
Reformation, der for ham var en Revolution
og et syndigt Oprør. 9. Juli 1887 blev han
optaget i den rom.-kat. Kirke, og som rom.-kat.
forsvarede han Skriftemaalet i et »Aabent Brev«
til en dansk Præst (1889). (Litt.: P. P.
Jörgensen, »K.-H.« [Kbhvn 1920]).
L. M.
Kofu, By i Japan, Hovedstad i Provinsen
Yamanashi paa Øen Hondo, ligger ved
Fusikawa, har et gammelt Slot, et stort
Silkespinderi, betydelig Handel med Silke, Bjergkrystal,
Frugt, Vin og Rosiner fra den frugtbare
Omegn og (1908) 49882 Indb.
M. V.
Kofugle, d. s. s. Kostære (Molobrus), se
Trupialer.
Koføde, se Kohvede.
Kog, se Marsk.
Kogebog. Det er til Dels ved Hjælp af K.,
at man kan følge Kogekunstens Udvikling i de
senere Aarh. Indtil 16. Aarh. gik i Norden
Kogeopskrifterne som Regel fra Mund til Mund
ell. cirkulerede i Afskrifter. Den første K., der
fik Bet. her i Norden, var skrevet af den tyske
Kok Rumpolt, der samlede en stor Del
Opskrifter og 1581 udgav dem i et Værk, som
han tilegnede Kurfyrstinde Anna af Sachsen.
Hvor stor Trang der har været til en saadan
K., ses bedst af den store Udbredelse, den
hurtigt vandt, og i det flg. Aarti, henvises der
stadigt til den. Som den ældste danske K. kan
man vel nok regne Henrik Harpestreng’s
Libellus de arte coquinaeria, selv om nogle
mener, at den var en Overs. fra Tysk. Den
udkom som en Del af hans Lægebog. Saa hører
man først atter om en K. 1616, »Koge-Bog:
Indeholdendis et hundrede fornødne stycker, som
ere om Brygning, Bagning, Kogen . . . «. Den
udkom i 2. Opl. 1625. 1648 udkom en tysk K.
af Anna Weckerinn, overs. paa Dansk af Povel
Iverssøn. Den næste danske K. er fra 1675.
1710—31—40—54 og 1755 udkom andre K., og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
