Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kogebog - Kogeflaske - Kogehul - Kogeindretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu er K. ikke længere nogen Sjældenhed, dog
var det først i 19. Aarh., at K.-Litt. ret tog
Fart. Af de mest kendte er Ane Marie
Mangor’s K. for smaa Husholdninger, der udkom
1837 og 1910 naaede 40. Opl.; C. Jacobsen’s K.,
der udkom 1853 og 1866 naaede 9. Opl., Maren
Elisabeth Bang’s K., der udkom 1831 (7. Opl.
1864), Sørine Thaarup’s naaede 12. Opl.
Desuden findes kendte K. af Hagdahl, Fru Nimb
og Laura Adler. Af K.-Forf. fra 20. Aarh. er
nogle af de mest kendte Frk. Jensen, Fru
Konstantin, Karen Braae, Magdalene Lauridsen og
Birgitte Berg-Nielsen. Af Special-K. kan
nævnes vegetarianske K. af Anna Poulsen, Marie
Johansen, Marie Lindberg og Maja Schrøder,
K. for Sukkersyge af Frk. Nimb og Sundheds-K.
af J. Olsen.
R. H.
Kogeflaske, se Kolbe.
Kogehul er en Udgravning i Jorden, c. 2 m
lang, c. 0,3 m dyb, der benyttes som Ildsted,
og hvorover Kedlerne ophænges, medens der
paa hver Side af dette er udgravet en noget
dybere Grøft, der tjener som Fyrgrav. For at
spare paa Brændsel kan man i et Gærde ell.
i en af Græstørv dannet Vold indrette et
Kogested, hvori der for hver Kedel udgraves
ell. udspares et Hul med Trækhuller og en
større Indfyringsaabning. Medens disse
Kogeindretninger navnlig tidligere, inden
Mandskabet blev forsynet med det saakaldte
Feltkostinventar, anvendtes en Del i Lejr, benyttes
endnu ofte i Bivouak Kogerender, ganske
smalle og ikke ret dybe Grave, der lægges i
Vindretningen, og hvori Ennnandskedlerne
anbringes, 5—10 Stkr tæt ved Siden af hinanden.
Sch. P.
Kogeindretninger finder Anvendelse under
mange Forhold. Om de K., der benyttes i
Industrien, maa Oplysninger søges under
vedkommende Fabrikation ell.
Fabrikationsprodukt; her skal kun omtales de K., der i mindre
ell. større Husholdninger finder Anvendelse
ved Tilberedning af Føde for Mennesker og i
dermed i Forbindelse staaende Øjemed. Den
simpleste og først anvendte K. dannes af et
Træbaal, hvorover et Kogekar er opstillet ell.
ophængt. En saadan K. finder endnu
Anvendelse hos mange vilde Folkeslag, undertiden
ogsaa i Feltlejre og under lgn. Forhold; men
den er uøkonomisk, fordi en stor Del af
Baalets Varme ikke kommer Kogekarret til gode,
og i lukkede Rum kan baade den saaledes
tabte Varme og Forbrændingsprodukterne fra
Baalet være til stor Gene. Noget kan der
bødes herpaa ved over Ildstedet at anbringe
et Aftræk til fri Luft ell. til en Skorsten, og
med denne Forbedring har den omtalte simple
K. i lange Tider været alm. anvendt; men
fuldstændig hæves de nævnte Gener dog kun,
naar man benytter et lukket Ildsted. Dettes
Sidebegrænsninger kan da foroven tæt
omslutte et Kogekar, hvis nedre Del opvarmes af
Flammerne fra Ildstedet og af
Forbrændingsprodukterne, forinden disse ledes til en
Skorsten. Men i en saadan indmuret Kedel ell.
Gryde sker det let, at Føden »brænder paa«,
bliver »sveden«, og desuden er den vanskelig
at tømme og at rense. Endelig kan jo i en
enkelt Gryde kun een Slags Føde tilberedes
ad Gangen, hvad der for den alm.
Familiehusholdning er en stor Ulempe; og
Opstillingen af mange indmurede Gryder i et Køkken
vilde kræve urimelig megen Plads. Fra et
enkelt Ildsted kan derimod mange Kogekar
opvarmes paa et Komfur. Et saadant kan siges
at være en K., bestaaende af et enkelt ell.
nogle faa lukkede Ildsteder, der foroven er
dækkede med en Plade, i hvilken der findes
fl. Aabninger, hvori Kogekar kan anbringes.
Denne Plade forarbejdedes altid af Støbejern i
de første Komfurer, der netop bragtes frem,
da man ved Slutn. af 15. Aarh. begyndte at
anvende Støbejern til andet end
Krigsmateriel; men for Tiden arbejder Brugen af
Svejsejern til Dækplader sig stærkt frem, da man
derved, selv i større Komfurer, kan undgaa de
Samlinger, som er nødvendige, naar Støbejern
anvendes, og som let giver Anledning til
Utætheder. Komfurernes Sidebegrænsninger kan være
af brændt Ler, f. Eks. af Kakkeler; sædvanlig
gøres dog nu alle Dele af et Komfur af
Støbejern eller Svejsejern; men de Flader, der
direkte opvarmes fra Ildstedet, maa da ved
indvendig Udmuring ell. ved at gøres dobbelte
beskyttes mod alt for stærk Ophedning. Er
saadan Beskyttelse omhyggelig udført, kan
Komfuret udvendig beklædes med
Porcelænsplader, med Marmor e. l. Sædvanlig er
Aabningerne til Kogekarrene i et Komfurs
Dækplade forsynede med False, hvori passer
Ringe, som ligeledes er forsynede med False,
saaledes at hver enkelt Aabning kan bringes
til tæt at omslutte enten Kogekar af meget
forsk. Størrelse ell. en lille Plade, hvorved
Aabningen helt lukkes. En saadan enkelt
Aabning med Ringe findes iøvrigt hyppig i en
Plade over Ildstedet paa en alm. Stueovn, der
da kan bruges som simpel K. Baade m. H. t.
Konstruktionen af Ildstedet og af
Trækkanalerne og m. H. t. deres ydre Udstyrelse
varierer Komfurer meget. Nogenlunde store
Komfurer er gerne forsynede med en særlig
Beholder, i hvilken Vand kan varmes til Brug
ved Opvaskning o. l., hyppig ogsaa med
Rum, der opvarmes baade fra oven, fra
Siderne og fra neden og tjener til Brug ved
Stegning og ved Bagning af Kager. Meget store
Komfurer til Brug i Hoteller og Restauranter
har desuden undertiden Indretninger, ved
hvilke Kød kan steges — paa Spid ell. Rist —
ved direkte Opvarmning fra et Ildsted. Nok
saa hyppig haves dog særlige Apparater med
saadanne Indretninger; man har f. Eks.
Ristestegeapparater, der paa Hjul kan køres ind i
Spisesalen, hvor da Stegen, liggende paa
Risten, kan skæres for. I St. for en egl.
Vandbeholder kan i Komfuret anbringes en
Rørslange, der staar i Forbindelse med en uden
for Komfuret opstillet, lukket Beholder, fra
hvilken Rør kan ledes omkr. i Bygningen til
Steder, hvor der er Brug for varmt Vand. En
saadan Anordning træffes hyppig i England og
Nordamerika; i Norden er den kun lidet
udbredt. Brændselet, der anvendes i de hidtil
omtalte K., er Brænde, Tørv, Kul ell. Kokes;
men man har ogsaa K., i hvilke anvendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
