Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koglepalmer - Kogleskæl - Kognak - Kognaksolie - Kognater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ordnede i Grupper, 2—5 i hver (ligesom
Sporehusene i Bregnernes Sori). Ogsaa
Hunblomsterne, som i Alm. begrænser Stængelen, ligner
Kogler; paa de skjolddannede, undertiden
anderledes formede Frugtblade sidder 2 Æg. Kun
hos Slægten Cycas dannes der ingen egentlig
Blomst. Æggene er rette og har een Hinde.
Ved Sporernes Spiring og Støvrørets
Fremvækst dannes der, saaledes som de seneste
Aars interessante Undersøgelser har godtgjort
for visse K.’s Vedk., store, med Svingtraade
udstyrede Sædlegemer; og der finder en
Befrugtning Sted i Lighed med den, der længe
har været kendt hos Karkryptogamerne, og i
de seneste Tider er opdaget hos Gingko. De
blommelignende Frø har i Skallen to Lag, et
ydre kødfuldt og et indre benhaardt; de bliver
ret store og kan hos en Cycas-Art naa
Størrelsen af et Gaaseæg. Kimen er ret, har 2 ell.
sjældnere 1 Kimblad og er fæstet til en lang
Kimtraad; den omgives af en stor Frøhvide.
— K. tæller omtr. 75 Arter, fordelte paa 2
Familier, Cycadaceæ og Zamiaceæ, med i alt
100 Arter (9 Slægter). De vokser udelukkende
i tropiske ell. subtropiske Egne; de fleste
optræder i Amerika fra det nordlige Meksiko til
Peru, Bolivia og det nordlige Brasilien. Dog er
de overalt sjældne Planter og bidrager i meget
ringe Grad til Landskabets Karakteristik.
Ligeledes har de kun en yderst ubetydelig
økonomisk Anvendelse (se nærmere Cycas). I
Væksthuse holdes de som Prydplanter; en
særlig sjælden og smuk Samling K. findes i
Kbhvn’s Botaniske Haves Palmehus.
Bladrester, der antagelig hører til K.,
optræder enkeltvis allerede i Stenkulsperioden;
under hele den mesozoiske Æra spiller K. en
meget dominerende Rolle; de kulminerer i
Rhät, Jura og Wealden og aftager derfra til
Nutiden. Mange Arter har haft en meget vid
geogr. Udbredelse. Oftest er Bladene bevarede;
men ogsaa Stammen (»Slægterne«
Williamsonia Carr., Clathropodium Sap., Fittonia Carr.
o. s. v.), Hanblomster (Androstrobus
Schimp.) og Hunblomster (Cycadospadix
Schimp., Zamiostrobus Endl.) er kendte i fossil
Tilstand. Af nulevende Slægter kendes fossile:
Cycas fra Grønlands Kridt; i Umanak-Fjord
fandt Dr. K. J. V. Steenstrup paa en
Skiferplade et stort, pragtfuldt Blad af C.
Steenstrupi Heer (Flora fossilis grønlandica)
og ved Siden af Bladet et Frugtblad med fl.
Frø. (Dette Pragtstykke opbevares paa Univ.’s
mineralogiske Museum).
A. M.
Kogleskæl (bot.), Betegnelse for nogle af de
paa Naåletræernes Kogler siddende Blade (se
Naaletræer).
A. M.
Kognak [’kånjak, fr. kå’njak], fransk
Brændevin, er en ved Destillation af Vin
fremstillet Brændevin med et Indhold af
45—60 Rumfangsprocent Alkohol. Frisk destilleret
K. er farveløs og har ikke Handelsvarens
Aroma, som først fremkommer tillige med
Farven ved en fleraarig Lagring paa
Egetræsfade. K. har Navn efter Arrondissementet
Cognac i Charente, der fra ældgammel Tid har
Navn for at levere den fineste K.; nu
fremstilles dog ogsaa fortrinlig K. i Tyskland, bl. a.
af særlig buketrige Rhinskvine, i Ungarn o. fl.
St. Nutildags fortyndes K. næsten altid straks
efter Destillationen med Vand og rektificeret
Alkohol (af Kartofler el. a.), og ved passende
Lagring faas saavel paa denne Maade som
ved Tilsætning af K. af mindre god Vin en
udmærket K., og det er saa at sige
udelukkende en saadan Vare, der kan betegnes som
ægte K., da ublandet K., næsten ikke mere
fremstilles. En ikke ualmindelig Tilsætning til
ung K. for at give den Udseende af at være
lagret er det saakaldte »Rancio«, et spirituøst
Udtræk af Egespaaner. En langt ringere Vare
fremkommer imidlertid, naar den aflagrede K.
fortyndes med Vand og Alkohol, idet Aromaen
derved forringes i betydelig Grad, og endelig
fremstilles i meget betydelig Mængde et
fuldstændigt Kunstprodukt, der i Virkeligheden
kun har Navnet tilfælles med K. Paa
Overgangen mellem ægte og uægte staar den K.,
der fremstilles ved Destillation af Vinbærme
og af de med Sukker opblandede Presserester
fra Mostfremstillingen. En saadan Vare lagres
som Regel slet ikke, men faar kun en
Tilsætning af »Rancio« eller Kulør og gaar ofte
i Handelen som ægte K. Kunstig
fremstillet K. tilberedes af mere eller mindre renset
Alkohol ved Tilsætning af ægte eller kunstig
Kognaksolie (s. d.).
K. M.
Kognaksolie [’kånjaks-], Drueolie,
Ønantæter, faas ved Destillation af Vingær i en
Strøm af Vanddamp efter Tilsætning af en
ringe Mængde Svovlsyre, hvorefter den
underkastes en gentagen Rektifikation; den bestaar
hovedsagelig af Ætyl- og Isoamylbutyrat,
-kaprylat og -kaprinat. Det er en klar, farveløs
Olie med en temmelig ubehagelig Lugt, der
imidlertid ved stærk Fortynding med 50 pCt.’s
Alkohol (indtil 1 paa 20000) forandrer sig til
en fin Kognakbuket. Da der af 2500 kg Gær
kun faas 1 kg ren K., er Prisen meget høj, og
den ægte K. erstattes derfor som Regel med
et Kunstprodukt, der faas ved at forsæbe
Kokosfedt, som bl. a. indeholder nogle af de
nævnte Syrer, afdestillere disse af Sæben under
Tilsætning af Svovlsyre, inddampe Destillatet
og mætte med Natron, hvorved faas en
Blanding af Syrernes Natriumisalte, som derpaa
destilleres under Tilsætning af Svovlsyre og
Alkohol. Ogsaa af den æteriske Olie af
Pelargonium roseum, af æterisk Rudeolie og paa
flere andre Maader kan kunstig K. fremstilles,
men ingen af disse Produkter har den samme
fine Aroma som ægte K. Saavel denne som
den kunstig fremstillede benyttes ved
Fabrikationen af uægte Kognak, andre Kunstvine
og Likører.
K. M.
Kognater (lat. cognati), alle blodsbeslægtede,
der ikke er Agnater (se agnatisk
Succession), altsaa saadanne beslægtede, hvis
Slægtskabs Mellemled ikke alene bestaar af
Mænd (om den romerretlige Bet. af K., se
agnatio). Efter moderne Ret har
Forskellen mellem K. og Agnater ingen Bet. for den
alm. Arverets Vedk. Derimod indtager K.
endnu ved Successionen i Len og Stamhuse som
Regel en ringere Retsstilling end de af ren
mandlig Afstamning udsprungne Agnater; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
