Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 275 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kognater - Kogning - Kognition - Kogsalt - Kogsaltbad - Kogsaltkilde - Kogsaltopløsning, fysiologisk - Kogsaltvande - Kogsbølle - Kogsbølle Bakker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samme er i Norge Tilfældet m. H. t.
Odelsretten, og endnu mere gælder dette ved
Tronfølgen i monarkiske Stater, se Tronfølge.
K. B.

Kogning. En Vædske siges at koge, naar
der i dens Indre udvikles Damp, som saa i
Form af Bobler stiger til Vejrs gennem
Vædsken. Betingelsen for, at K. skal indtræde, er
den, at Vædsken opvarmes til en saa høj
Temperatur, at dens mættede Damp ikke alene kan
taale det samlede Luft- og Vædsketryk, for
hvilket en saadan Boble er udsat, men ogsaa
kan overvinde den Tilbøjelighed til
Sammentrækning, som Boblens Inderflade har (se
Kapillaritet). Denne Temperatur er
Vædskens Kogepunkt, men da den sidstnævnte
Del af Trykket er en temmelig variabel
Størrelse, der er ubetydelig i store Bobler, men
kan blive stor i mikroskopisk smaa Bobler, vil
Kogepunktet bestemt paa denne Maade være
noget usikkert. Især er dette Tilfældet med
luftfri Vædsker, der koger med Stød ɔ:
Vædsken opvarmes uden K. noget over det
normale Kogepunkt, derpaa foregaar der en
Dampdannelse som en lille Eksplosion i den,
hvorved dens Temperatur (paa Grund af
Varmeforbruget ved Fordampningen [se Damp S.
472]) synker til Kogepunktet o. s. v. I en
Vædske, der indeholder Luft, sker delte ikke,
da de smaa Luftblærer, der stadig udvikles,
overvinder Vædskens Sammenhængskraft og
danner Beg. til Dampblærerne. Naar man har
en Vædske, hvis Damp har samme
Sammensætning som Vædsken, foretrækker man derfor
at bestemme Kogepunktet som Temp. af den
Blanding af Em og Damp, der staar over den
kogende Vædske. Karret maa være saa nær
lukket oventil, at denne Blanding holder sig
luftfri. Dens Temp. er da alene bestemt ved
Vædskens Beskaffenhed og ved det Tryk, der
hersker i Blandingen. Flg. Tabel angiver nogle
Stoffers Kogepunkt ved normalt Lufttryk (760
mm Kvægsølvtryk):

Helium	(flydende)	÷ 268°
Brint	—	÷ 253°
Kvælstof	—	÷ 195°
Ilt	—	÷ 183°
Kulsyre	(fast)	÷ 78°
Ammoniak	(flydende)	÷ 38,5°
Svovlsyrling	—	÷ 10°
Æter	—	35°
Vinaand	—	78,4°
Vand	—	100°
Kvægsølv	—	357°
Svovl	—	445°
Zink	—	930°

Har man derimod at gøre med en
Saltopløsning ell. en anden Vædske, hvis Damp har
en anden Sammensætning end Vædsken selv,
maa man anbringe Termometeret i selve
Vædsken for at finde dens Kogepunkt. Da dette
er bestemt ved Trykket alene, kan man ikke
drive en (luftholdig) Vædskes Temp. op over
det normale Kogepunkt, naar den koger i et
aabent Kar. Stærkere Fyring under Karret vil
kun have til Følge, at mere Vædske fordamper,
uden at Vædskens Temp. derfor bliver højere.
Ved K. af Mad bør man derfor kun lade
Gryden smaakoge; Maden bliver ikke før færdig,
selv om man faar den til at koge stærkt. Ofte
kan det være tilstrækkeligt, f. Eks. ved K. af
Kød, at holde Temp. nær ved Kogepunktet i
længere Tid. Man bringer Gryden i Kog, lader
den koge lidt og sætter den derpaa ned i en
Kasse fyldt med Hø ell. en anden slet
Varmeleder, dækker den godt til, og efter nogle
Timers Forløb vil Kødet være mørt. Denne »K.
i Hø« er ikke egl. K., thi Gryden koger ikke,
medens den staar i Høet. Kogepunktet stiger
med Trykket. Hvorledes dette sker for Vand,
kan ses i Tabellen til Damp S. 472, hvor de
angivne Temp. er de Kogepunkter, der svarer
til de vedføjede Tryk. At Kogepunktet synker,
naar Trykket tager af, kan man vise ved at
indeslutte Vand ell. Vinaand i et Glasrør, koge
Luften ud og smelte Røret til. I et saadant
Bør (Franklin’s Kogerør, Pulshammer) kan
man ved Haandens Varme frembringe en Slags
K., d. v. s., man kan faa Vædskehinden paa
Børets Inderside til at fordampe stærkt.
Holder man Røret i en passende Stilling, kan den
frembragte Damp boble op gennem Vædsken,
hvilket Fænomen ser ud som K., hvad det
egentlig ogsaa er. Man bør derimod ikke
forsøge paa at bringe Vædsken i Kog ved at holde
en Flamme under en vædskefyldt Del af
Børet; thi da Vædsken er luftfri, vil den som
Regel komme til at koge med saa voldsomme
Stød, at Røret sprænges.
K. S. K.

Kognition, se causæ cognitio og
cognitio.

Kogsalt, se Natriumklorid.

Kogsaltbad, se Bad (S. 490).

Kogsaltkilde, (muriatisk Kilde),
Mineralkilde, som indeholder Klornatrium som
Hovedbestanddel (se Bad S. 488).
E. F.

Kogsaltopløsning, fysiologisk. En
Opløsning af Kogsalt (Natriumklorid) i destilleret
Vand i en saadan Koncentration, at Vædsken
kommer i osmotisk Ligevægt med Vædsken i
Blod og Væv. For Pattedyrs Vedk. er en fysiol.
K. en c. 0,9 %’s Opløsning af Natriumklorid.
For Frøen er en c. 0,7 %’s Opløsning fysiol.
I en stærkere ell. svagere Opløsning end den
»fysiologiske« beskadiges Vævet i mere eller
mindre høj Grad. Tydeligst ses dette over for
de røde Blodlegemer, der særlig i
Saltopløsninger under den »fysiologiske« Koncentration
ret hurtigt begynder at afgive det røde
Farvestof, Hæmoglobinet, saaledes at den omgivende
Vædske farves deraf. Hvor man i kurativt
Øjemed indsprøjter Vædske i Menneskers
Aarer (f. Eks. efter større Blodtab), maa man
benytte f. K. ell. en anden Vædske af samme
osmotiske Spænding.
O. T.

Kogsaltvande se Mineralvande.

Kogsbølle se Ho1ckenhavn.

Kogsbølle Bakker, Østfyn (Svendborg Amt,
Vindinge Herred og Sogn), et temmelig fladt
Bakkeparti mellem Landsbyen Kogsbølle og
Kajbjerg Skov, c. 5 km SSV. f. Nyborg. Fra
det højeste Punkt, 65 m, hvor der er
trigonometrisk Station, er der vid Udsigt over
Store Bælt til Sprogø og Sjælland samt over
Omegnen af Nyborg.
M. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>