Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kohorte - Koht, Halvdan - Kohvede - Kohærens - Kohærer - kohærere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kohorte (lat. cóhors) var i den rom. Hær
Benævnelsen for en Hærafdeling, som udgjorde
en Tiendedel af en Legion og indbefattede 3
Manipler ell. 6 Centurier. Medens denne
Inddeling hos Romerne først synes at forekomme
fra Slutn. af 2. Aarh. f. Kr., finder vi derimod
allerede i tidligere Tid de italiske Folks
Forbundskontingenter for Fodfolkets Vedkommende
inddelte i K., som ikke var forenede til
Legioner, og dette Forbold vedblev at bestaa til
ind i Kejsertiden, da der ogsaa omtales K. af
Provinsboerne. I Kejsertiden forefandtes ogsaa
Afdelinger med særligt Formaal, som kaldtes
K. og ikke var forenede til Legioner, f. Eks.
Prætoriankohorterne, der anvendtes som
Livvagt for Kejseren.
H. H. R.
Koht, Halvdan, norsk Historiker og
Sprogpolitiker, f. i Tromsø 7 Juli 1873, blev Student
1890 og tog sproglig-hist. Embedseksamen 1896,
hvorefter han 1897—99 med
Universitetsstipendium studerede i Kjøbenhavn, Leipzig og Paris.
1901 knyttedes han som Adjunktstipendiat i
Historie til Kria Univ., hvor han 1908 tog
Doktorgraden med en større opsigtsvækkende
Monografi om »Die Stellung Norwegens und
Schwedens im deutsch-dänischen Konflikt,
zumal während der Jahren 1863 und 1864« (1908).
S. A. blev han Docent, navnlig med de nyere
Tiders Historie og norsk Kulturhistorie som
Fag. Før han tiltraadte denne Stilling, foretog
han 1908—09 en Studierejse med offentligt
Stipendium til England dg de forenede Stater.
Fra 1904 til 1914 var han Konsulent i politisk
Historie ved det norske Nobel-Institut, og siden
1918 er han Medlem af Stortingets Nobelkomite.
1911 blev han Prof. i Historie ved Univ. K. har
udfoldet en mærkelig omfangsrig og mangeartet
videnskabelig og litterær Produktion.
Overordentlig vigtige Bidrag til Norges
Litteraturhistorie har han leveret navnlig ved sine
Udgaver (paa Norsk og paa Tysk i Forening med
Julius Elias) af Henrik Ibsen’s »Breve«, Bd.
I—II (1904) og »Efterladte Skrifter«, Bd. I—III
(1909), samt ved den store paabeg. Udg. af
Bjørnson’s Breve. Desuden har han afsluttet I. B.
Halvorsen’s »Norsk Forf.-Leks.«, i hvilket Afsnittet
T—Ø, Slutningen af 5. og i dets Helhed 6. Bd
skyldes ham (1900—08). Forarbejder for dette
Værk har givet ham Stoffet ogsaa til
interessante Monografier om »Henrik Wergeland«
(1908) og »A. O. Vinje« (1909); begge disse
Bøger er skrevne paa norsk Folkemaal, af hvis
Udvikling til et smidigt Litteratursprog K. har
store Fortjenester; han indtager i den norske
Sprogkamp et mindre doktrinært Standpunkt
lige over for Rigssproget end mange af
Landsmaalets Tilhængere. Siden 1921 er
han Formand i Norigs mållag. Af politisk
historiske Skr. har han foruden ovenn. store
Værk om 1860’ernes skandinaviske Bevægelse
skrevet »Fredstanken i Noregs-sogo« (1906),
»Pengemagt og arbeid i Amerika« (1910),
»Bismarck« (1911), »1814«, »Socialdemokratie« (1915),
Johan Sverdrup« (Bd I, 1918), »Inhogg og
utsyn« (1921). En Mængde Afh. og Art. af ham er
spredt i norske, danske, amerik. og tyske
Samleværker, Tidsskrifter og Aviser. Paa en Række
Punkter har han vakt frugtbar Diskussion og
indført nye Ideer i norsk historisk Videnskab.
Økonomisk-historisk Tænkning har i ham sin
første talentfulde Repræsentant i Norge, og
han har kastet nyt Lys over slige væsentlige
Spørgsmaal som Bondeklassens historiske Bet.,
Sagalitteraturens Paalidelighed og
Grundspørgsmaalet i 1814. I
Universitetsundervisning og Administration har han udfoldet et rigt
Initiativ.
(K. V. H.) Edv. B.
Kohvede, Koføde, norsk Marimjelde
(Melampyrum L.), Slægt af Maskeblomstrede
(Skjaller-Gruppen), enaarige og oprette
Halvsnyltere. Bladene er modsatte og smalle.
Blomsterne sidder i Hjørnerne af ofte broget
farvede Dækblade; de har en tolæbet Krone og 4
tomægtige Støvdragere. Kapselen indeholder
faa og store Frø af Lighed med Hvedekorn;
de spredes ved Hjælp af Myrer. 25 Arter, de
fleste europæiske og asiatiske. I Danmark findes
5 Arter, i Norge 3. Hos Firkantet K.,
Firkantet M. (M. cristatum L.) og Ager-K. (M.
arvense L.) er Blomsterne alsidig vendte i et
Aks. Den første har et firkantet Aks af
lyserøde ell. hvide Blomster med gul Underlæbe og
vokser i Skove og Krat hist og her i Danmark,
sjælden i Norge; den anden har et trindt Aks
af røde Blomster med gul Plet paa Underlæben
og findes i Danmark paa de sydlige Øer. Hos
de øvrige Arter vender Blomsterne til samme
Side. Blaatoppet K. (M. nemorosum L.)
har gule Blomster i Hjørnerne af blaaviolette
Dækblade; Skovplante hist og her paa
Sjælland. Alm. K., Alm. M. (M. pratense L.),
og Skov-Koføde, Skov-Mjelde (M.
silvestris L.) har mere fjernt siddende Blomster;
den første har vandret udstaaende hvidgule
Blomster med mørkere Underlæbe og er hyppig
i Skove, Krat og paa Lyngheder i begge Lande;
den anden har oprette, guldgule Blomster, er
alm. i Norge og vokser hist og her i Østjylland
og paa Bornholm. Alle Arter blomstre i
Højsommeren.
A. M.
Kohærens (lat.), Sammenhæng, modsat
Inkohærens, Mangel paa Sammenhæng.
Kohærer, Apparat til Paavisning af meget
kortvarige, elektriske Spændinger.
Kohærervirkningen blev opdaget 1890 af Édouard Branly.
K. bestaar som Regel af et isolerende Rør, hvori
findes to Elektroder, hvis Mellemrum delvis er
udfyldt med Metalkorn, f. Ek. af Staal, Nikkel,
Sølv ell. Guld. I en af de nyeste Former bestaar
Elektroderne af Sølv og Kornene af en
Sølv-Nikkel-Legering, begge Dele indesluttet i et
evakueret Glasrør. I Alm. er K.’s Ledningsevne
yderst ringe, men den forøges meget, naar K.
paavirkes af en selv meget kortvarig Spænding
paa nogle faa Volt. K. benyttedes under
Radiotelegrafiens første Udviklingstrin som
Modtagerorgan, idet den af de ankommende, elektriske
Bølger frembragte Spændingsforhøjelse over K.
udløste den nævnte Forøgelse af Ledningsevnen,
der atter udnyttedes til Paavirkning af den egl.
Modtager, et Relais ell. en Morseskriver. Efter
hver Udløsning maa K. ved Rystning ell. Slag
bringes tilbage i den normale, uledende
Tilstand. (Litt.: W. H. Eccles, Wireless
Telegraphy and Telephony [Lond. 1918]).
P. O. P.
kohærere (lat.), hænge sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
