Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kohæsion - Koi - Koil - Koilanaglyf - Koinobion - Koinvestitur - Koios - Koir - Kojbaler - Koje - Kojetein - Koji - Kojsu - Kok - Kok, Johannes Georg Elias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kohæsion (lat.), Sammenhæng ell.
Sammenhængskraft, findes hos faste Legemer og
Vædsker, men ikke hos Luftarter. K. viser sig
derved, at der skal en vis Kraft til for at dele et
Legeme i mindre Dele, og tyder altsaa paa en
Tiltrækning mellem Legemets mindste Dele.
En lign. Kraft, der virker mellem to forsk.
Legemer, kaldes Adhæsion. K. i Vædsker
viser sig ved deres Overfladespænding ell.
Kapillaritet; i faste Legemer ved deres
Styrke og Elasticitet.
K. S. K.
Koi, d. s. s. Choi.
Koil, se Aligarh.
Koilanaglyf [’kåjl-], se Højrelief.
Koinobion [kåj-] (gr., lat. coenobium), et
Munkesamlag, bruges i samme Bet. som Kloster.
L. M.
Koinvestitur (lat.), Samforlening, kaldtes i
Lensretten det Forhold, at fl. samtidig
forlenedes med samme Len. Medens der iflg. den
lombardiske Lensret, i hvilken Udtrykket K. hører
hjemme, ved Samforlening vel stiftedes et
Fællesskab mellem de fl. belenede, men
saaledes, at enhver dog fik sin ideelle Del af Lenet,
var K. efter tysk (sachsisk) Lensret en
Forlening »zur gesamten Hand«, d. v. s. en
Forlening, hvorved enhver af de flere forlenedes
med hele Lenet. Døde en af dem uden
Livsarvinger, blev der derfor heller ikke
Spørgsmaal om egl. Succession for de tilbageblevne,
men disses Ret udvidedes uden videre, ved at
der nu var færre Indehavere af den. Som det
vil ses, kunde K., naar den meddeltes fl.
Lensarvinger, f. Eks. fl. Sønner af en afdød
Lensmand, faktisk virke som en gensidig Arveret,
og det var paa dette Omraade, at dens Bet.
kom til at ligge. Dette gjaldt vel ikke saa meget
om Italien, hvor den lombardiske Lensret i
meget vid Udstrækning anerkendte
Arveligheden af Len, ogsaa til Fordel for
sidebeslægtede, men derimod i høj Grad om Tyskland,
efter hvis Lensret Len kun nedarvedes paa
sidste Lensmands agnatiske Descendens, idet
K. her blev Midlet til efterhaanden faktisk at
gennemføre en lgn. Arvelighed som i Italien.
Til at begynde med var den dog kun i
begrænset Omfang egnet hertil. Der bestod nemlig
opr. ingen Pligt for Lensherren til, naar en
Lensmand efterlod sig fl. Sønner, at bortforlene
Lenet til dem alle ved K. Det var en Naade fra
hans Side, naar han gik med dertil, og skete
det, var hans Efterfølger ikke bunden til at
gøre det samme, men kunde ved Lensfornyelse
forlange, at Fornyelsen kun meddeltes en
enkelt. Desuden var de Virkninger af K., der
gjorde den til et Surrogat for en gensidig
Arveret, i lang Tid knyttet til den
Forudsætning, at de sambelenede virkelig besad Lenet i
Fællesskab. De havde nok Ret til at foretage
en Realdeling af det, men derved ophørte det
at være et Samhaandslen, og døde en af
Lensmændene uden Livsarving, faldt Lenet tilbage
til Lensherren og kom ikke som ellers de
sambelenede tilgode. Paa begge de nævnte Punkter
indtraadte der imidlertid i 14. Aarh. en
Forandring. Lensherren blev pligtig til paa
Forlangende at bortgive og forny Lenene som
Samhaandslen, naar der var fl. Lensarvinger,
og det anerkendtes, at en Deling af Lenet ikke
ophævede Samforleningen, hverken for dem,
den direkte var meddelt, ell. for deres
Descendenter. Naar disse blot sørgede for ved enhver
Lensfornyelse, være sig i Anledning af
Lensherrens ell. en af Lensmændenes Død, at søge
om Fornyelse, kunde det forlanges, at
Fornyelsen kom til at lyde ikke blot paa dem, der
hidtil havde besiddet Lenene, henh. paa den
afdøde Lensmands Arvinger, men »zur
gesamten Hand« paa alle dem, der havde søgt om
Fornyelse, saaledes at paa denne Maade alle
Linier, hvori Slægten efterhaanden spaltedes,
kunde bevare deres gensidige Arveret. Under
Indflydelse af den lombardiske Lensret, der
reciperedes i Tyskland sammen med
Romerretten, opgav man endog mange Steder den
Betingelse for Bevaring af Arveretten, at
Vedkommende saavel som de, fra hvem han
afledede sin Ret, regelmæssigt havde søgt
Fornyelse af Samforleningen, men andre Steder
vedblev K. trods Receptionen at bestaa i sin gl.
Skikkelse som en særlig partikulær
Retsdannelse. Spørgsmaalet om K. spillede i forrige
Aarh. en vis Rolle i Striden om Arveretten til
Hertugdømmerne og gjordes med Henblik
herpaa til Genstand for en udførlig Undersøgelse
af J. E. Larsen (Saml. Skr. 1. Afd. III, 251
flg.). I de sidste Aar er Spørgsmaalets Bet. for
den nævnte Strid behandlet af Kr. Erslev,
»Augustenborgernes Arvekrav« 28 flg. (Kbhvn
1915). Se iøvrigt R. Schrøder, »Deutsche
Rechtsgeschichte«, 6. Opl. 437, 444 flg. (Leipzig
1919).
P. J. J.
Koios [’kåjås], en af Titanerne, Søn af
Uranos og Gaia; med sin Søster Foibe havde
han Døtrene Leto, der ved Zeus blev Moder
til Apollon og Artemis, og Asterie, hvis Datter
var Maanegudinden Hekabe.
H. A. K.
Koir, se Kokostrævler.
Kojbaler, se Samojeder.
Koje, se Køje.
Kojetein [’kå^yəta^in], By i Mähren,
Tschekkoslovakiet, ved March og Jernbanelinierne
Brünn—Prerau og K.—Bielitz; har 6000
hovedsagelig tschekk. Indb.; Sukkerraffinaderi,
Maltfabrikation og Bryggeri.
G. Ht.
Koji, se Risbrændevin.
Kojsu, Navn paa fire Kildefloder til Sulak
i Daghestan. Ved den ene af dem ligger Gunib,
Shamyl’s sidste Tilflugtssted.
M. V.
Kok, en Mand, hvis Bestilling det er at
tilberede Maden for andre. Til Søs skelnes
mellem Mester- og Skibs-K. Den første
betjener Skibsføreren, Officererne og
Kahytspassagererne, den sidstnævnte den øvrige
Besætning.
C. B-h.
Kok, Johannes Georg Elias, dansk
Præst og Sprogmand, f. paa Ledreborg 24.
Febr. 1821, d. i Kjøbenhavn 20. Jan. 1887,
blev Student 1841, cand. theol. 1848. Han var
i de flg. 3 Aar først Kapellan i Aarhus, derpaa
konstitueret Adjunkt ved Katedralskolen smst.,
men blev 1851 Sognepræst i Burkal ved
Tønder og beklædte dette Embede, til Fjenderne
forjog ham 1864. Han flyttede nu til Kbhvn,
var her med til at stifte Foreningen til
trængende Slesvigeres Understøttelse og virkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
