- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koksværker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ting. Ved en Regenerator forstaas et
Forvarmningskammer, hvor der er opstablet Sten,
der kan optage Varmen, idet
Forbrændingsprodukterne gaar gennem Kammeret. Der findes
da en Indretning saaledes, at der kan »veksles
om«, og man kan sende enten Gassen ell.
hyppigere den Luft, der skal anvendes til dens
Forbrænding, gennem det samme Kammer,
hvorved den opvarmes, idet den stryger forbi
de ophedede opstablede Sten, som selv
afkøles herved. I Modsætning hertil har man
ved andre mere moderne Ovne saakaldte
Rekuperatorer, d. v. s. et
Forvarmningssystem, hvor Kanaler, gennem hvilke
Forbrændingsprodukterne trækkes bort, og Kanaler,
hvorigennem Gassen ell. Forbrændingsluften
føres ind, ligger Side om Side, men
adskilte ved tætte Vægge. Her foregaar
altsaa ikke nogen Omskiftning, der vekselvis
enten fører Luft (eventuelt Gas) ell. ogsaa
Forbrændingsprodukter gennem de samme
Kanaler.

Under selve Ovnbatteriet, men ogsaa i
Længderetningen, findes til hver Side en hvælvet
Gang, der er saa rummelig, at man kan gaa i
den. I den ene af disse Gange ligger paa langs
en stor Ledning, i hvilken den Gas føres, der
anvendes til Ophedning af de mellem
Ovnkamrene liggende hule Vægge, de egl.
Varmekamre. Fra Hovedgasrøret fører til hvert
af Varmekamrene to Ledninger, hver med 8
Brændere (altsaa i alt 16 pr.
Varmekammer), fordelte hen gennem Varmekammeret
med lige stor indbyrdes Afstand i hver af
Ledningerne. Regnes dette nu delt paa langs i
fire lige store Dele, er de 16 Brændere ordnede
saaledes, at de 8 Brændere i hver af de to
Ledninger henholdsvis svarer til
Varmekammerets første og tredie »Fjerdedel« og til dets
anden og sidste »Fjerdedel« (Numrene regnede
fra den Kanal, hvor Hovedgasledningen
findes). Der findes nu en Omstillingsindretning,
saa Gassen fra Hovedgasledningen efter Behag
kan føres enten til Brændergruppens første
og tredie eller til Gruppens anden og sidste
Fjerdedel; hver af »Fjerdedelene« har altsaa
4 Brændere, og hver enkelt Brænder kan
særlig indstilles til at brænde med rette Forhold
af Luft og Gas. Antages det nu eksempelvis,
at Gassen foreløbig er ført til Brænderne under
første og tredie Del af Varmekamrene, saa
træffer Gassen lidt under Varmekammeret
sammen med frisk atmosfærisk Luft, der
kommer fra Regenerationskanalerne paa
Ovnbatteriets venstre Side, og denne Luft er ved at
passere hen forbi alle de opstillede hede Sten
forvarmet op til 800—900° C. Luft og Gas
slaar saa sammen i Flammer, som stiger
brændende op gennem Varmekammerets første og
tredie Del, bøjer om foroven, trækker (stadig
p. Gr. a. Skorstenstrækket) nedad gennem
Varmekammerets anden og sidste Del og
afgiver herved Varme til Varmekamrenes Sider
og herigennem indirekte til
Ovnkamrene, hvor Kullene forkokses. Med c. 1000° C
gaar Flammerne og Forbrændingsprodukterne i
videre ned i de i højre Side liggende
Regenerationskanaler, hvor de opstablede Sten
optager Varmen fra Forbrændingsprodukterne,
der afkøles, og som med en netop til
Skorstenstræk passende Temp. af c. 300° C stiger
op gennem Skorstenen. Naar det hele har
gaaet paa denne Maade en vis Tid (Perioden
er c. 1/2 Time), er Regenerationssystemet til
venstre blevet afkølet saa meget, at Luftens
Forvarmning ikke er tilstrækkelig, men til
Gengæld har Regenerationssystemet til højre
nu ophobet saa megen Varme, at det kan
træde i Virksomhed. Ved simpel Drejning paa
en Tregangshane skiftes derfor nu Gasafgangen
fra Hovedgasrøret saaledes om, at det bliver
andet og bageste Sæt af Brænderne, der
forsynes først; tillige stilles der om paa et Spjæld,
saa at Luften, der bruges til Forbrændingen,
nu suges ind gennem Regenerationssystemet
paa højre Side, medens de bortgaaende
Forbrændingsprodukter afgiver deres Varme til
Stenene i det til venstre liggende
Regenerationssystem.

Der findes Kighuller, hvorigennem
Forbrændingen nærmere kan følges, og Indretningerne
til at regulere denne nøjere samt til
Omskiftninger af Vejene for Gassen og
Forbrændingsprodukterne er saaledes, at det hele
udføres nemt og praktisk.

Naar Kullene i et Ovnkarnmer er blevne til
Koks, tages Dørene fra, og en Maskine, der kan
køre paa langs ned foran Ovnene, sætter et
stort Stempel ind i den ene Ende af
Ovnkammeret og skubber Koksene ud af den anden
Ende. Dørene sættes nu hurtigst muligt for
igen og klines til, Ovnkammeret fyldes med
friske Kul, og Forkoksningen begynder paany.
Forkoksningstiden er c. 30 Timer. Som Eks.
paa et Anlægs Drift kan anføres et i
Gelsenkirchen, der tillige er indrettet saaledes, at en
Del af den indvundne Gas kan benyttes til
Belysning (Glødenet). Dette Anlæg var færdigt
i 1908 og har to Ovnbatterier, hvert med 40
Ovnkamre. Pr Ovnkammer medgaar c. 9,5
t fugtige (ell. c. 8 t tørre) Kul. De enkelte
Ovnkamre fyldes hver for sig, efterhaanden
som Forkoksningen er færdig. Udbyttet i Løbet
af 24 Timer, i hvilket Tidsrum 64 af de 80
Ovnkamre tømmes, er c. 369 t Koks, og
hertil er medgaaet c. 512 t Kul (tørre), saa
at Koksudbyttet er c. 72 pCt. Pr. t Kul er
tillige som Biprodukt indvundet c. 300 m3 Gas,
hvoraf c. Halvdelen er anvendelig paa samme
Maade som almindelig Lysgas (Kulgas). I
Stedet for at anvende den af K.’s Ovnbatterier selv
udviklede Gas til Ovnenes Opvarmning, kan
man hertil benytte Gas, produceret selvstændigt
til dette Formaal andetsteds, f. Eks.
Generatorgas af Koks ell. andet mere ell. mindre godt
Brændsel, Brunkul, Affaldskul ved Gruberne,
Højovnsgas o. a. Hvis Koksovnene er
indrettede saaledes, at de kun kan ophedes med
saadan særlig produceret Gas, bliver Ovnene
nærmest indrettede som Gasværkernes moderne
Kammerovne, navnlig Horisontal-Kammerovne
med fælles centralt Generatorgasanlæg. Det
nyeste og sidste Stadium i Udviklingen er for
de store Anlæg at indrette en Kombination af
begge de to Metoder, saa
Koksværksbatterierne efter Behag kan opvarmes enten med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free