Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koksværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Art er absolut forsvarlig og rigtig, naar
der ikke skal leveres Gas til Salg, men et
K. kan udmærket godt drives saaledes, at
der leveres Gas af god Kvalitet. Dette
Forhold, at mange K. til eget Brug producerer
den daarlige Gas, har imidlertid bevirket, at
den Misforstaaelse er almindelig udbredt, at
man bør nære Mistillid til de Anlæg, hvor K.
paatager sig at levere Gas til Konsumenter.
Erfaringerne fra de seneste Aar har ubetinget
godtgjort, at K. ved rigtig Drift kan
opfylde deres Forpligtelser over for
Konsumenterne lige saa sikkert, som Gasværkerne kan
det, og at de kan levere ensartet Gas af
passende Varmeevne«.
Saaledes bedømmes de foreliggende
Resultater i Tyskland, og dette synes altsaa at hævde,
at der ingen Risiko er ved at være
»Konsument« ved et K. i St f. ved et Gasværk.
Ved det Ledningsnet, der fører Gassen fra
K. ud til Konsumenterne, maa der i Reglen
anvendes langt større Omhyggelighed ved
Lægningen, end der behøves ved de
almindelige Gasværkers Ledningsnet. Grunden
hertil er, at K. af Hensyn til, at Koksene skal
være saa nær Forbrugsstederne som muligt,
oftest lægges i Hjertet af Kul- og
Industridistrikterne, og at det Opland, hvorover de
ofte meget lange Gasledninger forgrener sig,
i Reglen er ganske undermineret af
Grubegange og Udhulinger. Tillige er der ofte langt
større Tryk paa Gassen i disse Ledninger,
fordi den skal sendes saa langt bort. Man
bruger derfor ofte i St. f. alm. støbte Rør
særlig stærke Staalrør, der samles enten med
specielt konstruerede Muffesamlinger og tættes
med Blyuld, Tjæregarn, Spiralringe o. l. ell.,
naar Gassen pumpes ud under højt Tryk, med
Flangesamlinger. Angaaende Detaillerne
herved henvises f. Eks. til »Handbuch d.
Gastechnik«, Bd 9, Afsnit 11 (Verlag R.
Oldenburg, München, 1919).
Inden Gasglødenettenes Fremkomst var
Koksovnsgassens Anvendelse til Belysning
meget indskrænket, og kun den allerbedste Del
af Gassen kunde anvendes; tillige forsøgtes det
at ophjælpe Lysstyrken ved Tilsætning af
Benzol, men dette var for dyrt. Det var derfor
kun efterhaanden, dels ved Glødenettenes
Indførelse, dels ved forsigtig Prøven sig frem, at
man kom ind paa Anvendelsen af
Koksovnsgassen ganske i St. f. alm. Gas. De første
rationelle Resultater naaedes i Amerika
(Halifax, Virg. allerede 1897, senere Milwaukee,
Wis. og Boston m. fl.), derpaa fulgte Europa
efter, særlig (1905) Tyskland i
Essen-Ruhr-Distriktet. Der var megen Skepsis og Uvilje at
overvinde først. Til at begynde med turde man
slet ikke tænke sig Koksovnsgassen anvendt til
alm. Brug for Konsumenterne, men kun som
Tilsætning til Gas fra alm. Gasværk, og det
hævdedes bestemt, at de Egne, der vilde
forsynes udelukkende med Koksovnsgas, burde
have et helt Reserve-Gasværk og
Reserveledningsnet til alm. Kulgas, hvis de med
Sikkerhed skulde kunne overholde Forpligtelserne
til altid at levere Konsumenterne den ønskede
Mængde Gas af tilstrækkelig høj Brændværdi
og tilstrækkelig ensartet Beskaffenhed.
K.-Konstruktørerne holdt paa, at det maatte
kunne gøres uden de kostbare
Reserveanlæg, blot Driften af K. var forsvarlig, og det
lykkedes at gennemføre Anlæg uden
Reserve-Gasværker, og de svundne 10—12 Aar (ældre
er hele Sagen nemlig ikke) har vist, at
K. har kunnet overholde deres
Forpligtelser over for Konsumenterne. Et af de største
Foretagender i Europa til Forsyning af store
Omraader udelukkende med
Koksovnsgas til baade Kraft, Varme og Lys er
det Selskab, der forsyner den overvejende Del
af Essen-Ruhr-Distrikt. Dette Anlæg har c.
173 km Hovedfordelingsledninger, i hvilke
Koksovnsgassen sendes ud med et
Begyndelsestryk af c. 2 kg/cm2. Allerede 1914 leverede
K. gennem disse Ledninger over 31 Mill. m3
Koksovnsgas til Forbrugerne til Kraft, Varme
og Lys. Et andet stort Selskab er
Thyssen og Co. i Barmen og Mülheim
Ruhr-Omraadet. Da dette Selskab 1910 overtog
Forpligtelsen til at forsyne hele Byen Barmen
m. m. med Gas (fra K.), bibeholdt man
af Sikkerhedshensyn Kulgasværket i Barmen.
Forsyningen med Koksovnsgas virkede
imidlertid saa upaaklageligt, at man allerede 1911
rev hele Kulgasværket ned, fordi man
erkendte, at denne Reserve var unødvendig. Det
nævnte Selskab har i de allerseneste Aar
udviklet sig til at blive det største i Europa. I
1916 udsendte det 66 Mill. m3 Koksovnsgas,
hvoraf til Barmen godt 1/3. Hele den
vellykkede Udvikling af de nævnte store
Foretagender har desuden bevirket, at der opstaar og
anlægges fl. og fl. K. til Forsyning med
Koksovnsgas ag Indvinding af Koks og Ammoniak
m. m., og det er, vel at mærke, nu ikke alene
i de Egne, hvor K. er i Forbindelse med
Kulgrubevirksomhed, men ogsaa i Nærheden af
Jern- og Staalværkerne. Det forekommer
endogsaa, at saadanne, der jo er store
Forbrugere så Koks (Cinders), nu anlægger deres
egne K. og overtager de omliggende Egnes
Gasforsyning. Saaledes forsyner f. Eks.
Jernhytte- og Koksværket i Herrendwyk ca. 1/4 af
Byen Lübeck med Gas, skønt det ligger c. 14
km uden for denne By. Noget tilsvarende
findes ved Coblenz o. a. St.
Til Slut skal kun peges paa, at den
Udvikling, Kulgasværkerne paa deres Side har
gennemgaaet i Retning af Kammerovne og store
Afgasningsovne i St. f. de gammeldags
Retorter, og saa den Udvikling, K. paa den anden
Side har faaet som Leverandører af Gas ved
Siden af at producere Koks, har medført, at
begge Begreberne K. og Kulgasværker i denne
Form nærmest uden fast Grænse glider over i
hinanden, saa det ofte kan være lige berettiget,
om man vil henføre saadanne moderne Anlæg
under Begrebet K. ell. Kulgasværk. (Litt.:
»Handbuch d. Gastechnik, Bd IX [Verlag R.
Oldenburg, München 1919]; »Journal für
Gasbeleuchtung und Wasserversorgung«, Aarg.
1900, Pag. 125 [Leuchtgas aus Koksöfen] 1907,
Pag. 679 [Koksofen-Leuchtgas in Boston,
Nordamerika 1900, Pag. 53 [Koksöfen in
Nordamerika 1900, Pag. 691 [Ferndruckleitungen],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
