Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koksværker - Koktsha-darja - Koktshetav - Koku - Kokum - Kokytos - Kol (Top) - Kol (d. s. s. Kolh) - Kola - Kola-ambu - Kolabitter - Kolakreter - Kolanødder - Kolariere - Kolatorium - Kolatur - Kolb, Georg Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og videre i de flg. Aarg. adskillige spec. Afh.
I den eng. Journal of Gaslighting findes spc.
Afh. i 1907, Nr 2296, Pag. 454 og Nr 2302,
Pag. 974, samt 1911, Bd 113, Pag. 534
(Koksovne i Amerika). Dernæst i de senere Aarg.
hyppige Specialartikler. I den ovenn. »Handb.
d. Gastechnik«, Bd IX, der væsentligst har
dannet Grundlaget for den foreliggende
Artikel, findes Pag. 62 og flg. indgaaende
Beretning om den kommercielle Side af Sagen, om
alm. Kulgas contra Koksovnsgas,
Rentabilitetsberegninger, samt de Punkter, der maa
overvejes, naar Kontrakterne skal skrives mellem
de Byer, der skal modtage Koksovnsgas, og
de K., der skal levere denne. Tillige henvises
til den eng. Gas Journal Apr. 1. 1919, Pag. 28,
Artiklen Coke-Oven Gas for the Production of
heat, light and power, der indeholder
Resultaterne, som er fremkomne paa et Møde i
England i Foraaret 1919).
R. T.
Koktsha-darja, se Kutsha-darja.
Koktshetav [kakt∫æ’taf], By i russisk
Centralasien, Prov. Akmolinsik, ligger ved Floden
Kyltshalsk og har 5000 Indb.
M. V.
Koku (Kok), jap. Rummaal = 10 To ell.
100 Schoo, officielt = 180,39 l, anvendes tillige
ved Maaling af Bygningstømmer og til
Bestemmelse af Skibes Drægtighed (0,0637 Reg. T.).
(N. J. B.). Th. O.
Kokum, se Garcinia.
Kokytos [gr. -’tås], Flod i Epeiros i
Oldtiden, Biflod til Acheron. Ligesom denne blev
K. hos Digterne Navn paa en Flod i
Underverdenen.
H. H. R.
Kol (Kolle, Kulle), Knold, afrundet,
nøgen ell. skaldet Klippetop.
Kol, d. s. s. Kolh.
Kola, den lappiske Halvø, en Halvø,
der udgaar fra den nordlige Del af Finland
mod Ø. mellem Ishavet og det Hvide Hav. Den
har et Areal paa henved 100000 km2 og bestaar
af udstrakte Højsletter, der de fleste Steder
falder stejlt af mod Kysterne, mod N. den
murmaniske Kyst, mod S. den terskiske,
og i det indre gennemskæres af de lave
Bjergdrag paa indtil 1000 m’s Højde. Den nordlige
Del af Halvøen er en øde Tundra, den sydlige
til Dels dækket af Skove, der indeslutter fl.
Søer, bl. hvilke den betydelige Imandra
Sø (850 km2) har Afløb mod S. til
Kandalakscha-Bugten. Bl. Floderne kan fremhæves
Tuloma mod N. og Ponoi mod Ø.
Befolkningen bestaar af nogle faa Tusinde Lapper, der
i det indre lever som Rensdyrnomader, ved
Kysten af Fiskeri. Om Sommeren samles der
ved Nordkysten talrige norske og russ. Fiskere,
der navnlig fanger Torsk, medens det tidligere
vigtige Laksefiskeri er ophørt. Mod Ø. findes en
begyndende russ. Kolonisation. — Den
vigtigste By er Kola, det europæiske Ruslands
nordligste By, der ligger ved Tulomas Udløb i det
inderste af K.-Bugten, 50 km fra Ishavet, og
har c. 800 Ihdb., som ernærer sig af Jagt og
Fiskeri. Byen K. er ved en Jernbane over
Kandalakscha forbundet med Petrograd. Da den
vestlige Del af K.’s Nordkyst, omtr. til
Forbjerget Svjatoi Noss, er isfri hele Aaret, har
Rusland saaledes faaet en hele Aaret brugbar
Forbindelse med Verdenshavet mod N. — K.
omtales allerede i Midten af 13. Aarh. som
Fiskeridepot for Hansestaden Novgorod; senere
tjente den som Forvisningssted. 1854 blev den
omtr. ødelagt ved Bombardement af
Englænderne. — 1920 afstod Rusland den vestlige Del
af Murmankysten omkring Petschenga
Floden med den udenfor liggende Fisker Ø
til Finland.
C. A.
Kola-ambu, se Kolombo.
Kolabitter og andre Kolapræparater
fremstilles af Kolanødder og finder nogen, om
end ringe Anvendelse i Medicinen ved Mave-
og Tarmlidelser samt som stimulerende
Middel. K. er et spirituøst, Kolavin et vinøst
Udtræk af Kolanødder med ell. uden
Tilsætning af aromatiske Stoffer; disse Præparater
indeholder dog ikke alt i Kolanødderne
tilstedeværende Koffein. Kolachokolade faas
ved at ælte Kolanødpulver sammen med
Kakaosmør til en kakaolignende Masse.
E. K.
Kolakreter (gr.) var i det gl. Athen Navnet
paa nogle Finansembedsmænd, som havde at
gøre med Modtagelsen og Forvaltningen af visse
Statsindtægter, særlig Retsgebyrer, der
anvendtes til spc. Formaal.
H. H. R.
Kolanødder, se Cola.
Kolariere, forind. Folkegruppe bestaaende
af en Rk. Stammer, der i fysisk og sproglig
Henseende staar hverandre meget nær. De
bor i de mest utilgængelige Egne af Indien,
saaledes i Højlandet Chota Nagpur, V. f.
Calcutta, Stammerne Kolh, Santal og Bhumidj; S.
derfor Kharria o. a., Koli paa
Gudjerat-Halvøen, Varali ved Vestkysten, Savara i Madras
o. s. v. Andre Stammer som Khond er maaske
opr. K., men har antaget de omboende Folks
Sprog. K. udgør aabenbart de sprængte Rester
af en Urbefolkning, ældre end baade
Dravidaer og Ariere. Af Udseende er de
middelhøje, mørke, med noget fremtrædende
Underansigt og lokket Haar, Træk, der henviser K.
til den vidt udbredte, indoaustralske Race. I
samme Retning peger Sproget, som viser
Slægtskab ikke blot med nogle bagindiske
Sprog, men endog med australske. M. H. t.
Karakter staar de aabne, tapre og godmodige
K. over de ariske Indere, men i Kultur er de
betydelig lavere. Ved Siden af Agerbrug er
Jagten stadig en vigtig Næringsvej, og baade
i Samfundsforhold og religiøse Forestillinger
er de ikke naaet til mere end et meget
primitivt Standpunkt. (Litt.: E. T. Dalton,
Descriptive ethnology of Bengal [Calcutta 1872];
Vilh. Thomsen, »Bemærkninger om de
kherwariske [kolariske] Sprogs Stilling« [Overs.
over Vidensk. Selsk. Forhandl., 1892]; R. V.
Russel, The tribes and castes of the central
provinces of India [London 1916]).
K. B.-S.
Kolatorium, se filtrere.
Kolatur, se filtrere.
Kolb [kålp], Georg Friedrich, tysk
Statistisker, f. 14. Septbr 1808 i Speyer, d. 16.
Maj 1884 i München. K. kom som Borgmester
i sin Fødeby 1848 ind i det tyske Parlament,
blev bayersk Landdagsmedlem, tog, da hans
»Neue Speyerer Zeitung« [1853] undertryktes
af Regeringen, længere Tid Ophold i Zürich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
