Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolling, Harald Johan Frederik - Kolling, Waldemar Ludvig Christian - Kollision - Kollision (Søv.) - Kollision (jur.) - Kollisionsskod - Kollodium - Kollofan - Kollografi - Kolloider - kolloidal - Kolloidkemi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig Casino, hvor han, uden at besidde
Faderens kunstneriske Diskretion og
Forvandlingsevne, vandt Popularitet i det brede
Publikum ved sin gode Sangstemme og sin joviale
Komik.
R. N.
Kolling, Waldemar Ludvig
Christian, dansk Skuespiller, Fætter til Harald K.,
f. i Kbhvn 11. Oktbr 1834, d. 11. Decbr 1915
smst., debuterede paa det kgl. Teater 26. Decbr
1854 som Arv i »Julestuen« og udførte
efterhaanden over 200 Roller paa et begrænset
Omraade inden for det komiske Fag, navnlig hos
Holberg, hvor han spillede en Del Arv’er,
Pedanttjenerne i »Det lykkelige Skibbrud« og
»Jacob v. Tyboe«, Peder Eriksen i »Den
Stundesløse« og i den sidste Del af sit Teaterliv
nogle Jeronimusser og Leonard’er. K. var
ingen betydelig Kunstner, men med Flid og
Troskab bevarede han Traditionen. 31. Aug. 1897
tog han Afsked som Argante i »Scapins
Skalkestykker« og Mads i »Soldaterløjer«. (Litt.:
»Dannebrog« 25. Decbr 1894; E. Brandes,
»Holberg og hans Scene« [Kbhvn 1898]).
R. N.
Kollision (fr. af lat. collisio), Sammenstød
(to haarde Legemers, Skibes e. l.), Strid,
Uenighed, Kamp i et Menneskes Indre mellem forsk.,
maaske i og for sig berettigede Interesser og
Følelser (den tragiske Konflikt mellem
hinanden modstridende Pligter), se endvidere
nedenfor.
Kollision (Søv.) kaldes Sammenstød mellem
Skibe ell. mellem Skibe og andre faste
Legemer. Kollisionssager kaldes Retssager,
der gaar ud paa Bestemmelse af Skyld og
Skadeserstatning. Sagerne bedømmes efter
internationale Regler, ligesom Reglerne for at
undgaa Kollisioner mellem Skibe er
internationale.
C. B-h.
Kollision (jur.). K. mellem en Stats Love
indbyrdes foreligger, naar to samtidig
gældende Love giver modstridende Regler om eet og
samme faktiske Forhold (jfr Antinomi). K.
mellem forsk. Staters Love maa løses gennem
den »internationale Privatret«’s Regler. — Se
endvidere Skibssammenstød.
E. T.
Kollisionsskod [-’skåð] (Søv.), et vandtæt
Skod forude i Skibet, som i Tilfælde af
Kollision skal hindre Vandet i at trænge videre ind
i Skibet. Man har mange Eksempler paa, at
Skibe, som ved Sammenstød er blevet stærkt
beskadigede i Stævnen, er frelste fra at synke,
ved at K. har begrænset Lækagen til det
forreste vandtætte Rum. Det er paabudt, at alle
større Skibe skal have et K. i en nærmere
bestemt Afstand fra Forstævnen.
H. P. C.
Kollodium (Collodium) er en Opløsning af
Nitrocellulose (Kollodiumuld, Kolloxylin,
Skydebomuld) i en Blanding af Alkohol og Æter.
Den til K. bestemte Nitrocellulose bør indeholde
omtr. 11,5—12 pCt. Kvælstof og kan f. Eks.
fremstilles ved at henstille 1 Del affedtet
Bomuld med en Blanding af 8 Dele raa
Salpetersyre af Vægtfylde 1,38—1,40 og 20 Dele raa
Svovlsyre af Vægtfylde 1,83 i 24 Timer ved en
Temp. af 15—20°, tages derefter op paa en
Tragt, for at Syren kan dryppe af, og efter
højest 8 Timer udvaskes med Vand, til al
Syre er fjernet, derefter tørres ved en Temp.,
der ikke maa overstige 50°. Udvasker man
Kollodiumulden straks, ell. venter man længere
end 6—8 Timer efter, at den er tagen op af
Syreblandingen, faar man en Nitrocellulose,
som er mindre let opløselig i
Alkohol-Æter-Blandingen. Til Fremstilling af K. pilles den
tørrede Kollodiumuld, — der i Udseende
ligner almindelig Bomuld — fra hinanden og
gennemfugtes med 3 Dele Vinaand, hvorefter der
tilsættes 21 Dele Æter; efter kort Tids Forløb
vil da Kollodiumuiden være opløst. K. er en
farveløs, klar ell. svagt opaliserende, temmelig
tykflydende, neutral Vædske, som udsat for
Luften efter Ætervinaandens Fordampning
efterlader en for Luft og Vand
uigennemtrængelig Hinde, af hvilken Grund K. benyttes i
Medicinen til Dækning af mindre Rifter, til
Brandskader, Frostknuder o. l. Til dette Brug
tilsættes der i Reglen K. lidt amer. Olie (1
Del Olie til 99 Dele K.) (Collodium elasticum)
for at gøre den efterladte Hinde mere elastisk.
Blandet med et æterisk Udtræk af spanske
Fluer faas Spanskfluekollodium (Collodium
cantharidatum), der virker blæretrækkende paa
Huden. I Fotografien anvendes K. til negative
Billeder. K. blev første Gang fremstillet af
Meynard i Boston 1848 og af ham anbefalet
til kir. Brug.
(A. B.) E. K.
Kollofan, et amorft Mineral, som bestaar af
vandholdigt Kalciumfosfat (Ca3P2O8. H2O.); K.
er opallignende, men temmelig blødt og findes
paa Sombrero i Vestindien i Koralkalken under
Guanolagene.
(N. V. U.). O. B. B.
Kollografi, se Hektograf.
Kolloider (gr.) kaldes Substanser, der
forekommer hos Mennesker og Dyr og uden at
have samme kem. Sammensætning har en
homogen Beskaffenhed, der i fl. Henseender minder
om opblødt Lim, Husblas ell. Slim. Fra
virkeligt Slim (Mucin) adskiller K. sig ved ikke at
blive uklart ell. udfældes under Paavirkning af
Alkohol ell. Eddikesyre.
I det normale Legeme forekommer K.
fortrinsvis i Skjoldbruskkirtelen, i hvis alveolære
Hulrum det aflejres som et Udskilningsprodukt
af Rummenes Epitelcellebeklædning. Under
sygelige Forhold, navnlig Svulstdannelse, kan
der baade i denne Kirtel og i Hypofysen
aflejres K. i betydelige Mængder, særligt i
Skjoldbruskkirtelen, i hvilken Strumasvulsterne ikke
sjældent indeholder mægtige kolloidfyldte
Cyster. Forsk. fra disse Organers K., der viser
den Ejendommelighed at indeholde Jod, er
Stoffer af lgn. Art, der aflejres i cystiske
Nyresvulster og ligeledes benævnes Kolloid.
Vidt forsk. er endelig det ved Kolloidkræft
(se Kræft) aflejrede Stof, der er af virkelig
slimagtig (mucinøs) Natur.
Johs. F.
kolloidal. Dette Ord benyttedes tidligere
som Betegnelse for et Stofs Optræden i den
kolloide Tilstand. Ordet er nu erstattet af
kolloid; man taler ikke mere om k. Opløsninger,
men om’ kolloide Opløsninger.
K. E.
Kolloidkemi. Graham har stærkt
betonet Forskellen mellem Kolloider, der ikke
kan diffundere, og Krystalloider, der let
diffunderer. Senere Undersøgelser har dog vist, at
der er en ganske jævn Overgang mellem de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
